Spørgsmål om ansvar ved porteføljepleje af kapitalpensionsdepoter.
| Sagsnummer: | 22 /2004 |
| Dato: | 03-06-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karen Frøsig, Rut Jørgensen, Ole Simonsen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Værdipapirer - formuestyring
Passivitet - værdipapirer/investering |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar ved porteføljepleje af kapitalpensionsdepoter. |
| Indklagede: | Roskilde Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om indklagede i forbindelse med porteføljepleje af klagernes kapitalpensionsdepoter har pådraget sig et erstatningsansvar.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, der er født i henholdsvis 1941 og 1947. Klagerne har hver et kapitalpensionsdepot hos indklagede.
Den 23. maj 1995 underskrev klagerne hver en aftale med indklagede om porteføljestyring af kapitalpensionsdepoterne. Værdien af M's kapitalpensionsdepot var 377.987 kr. Værdien af H's kapitalpensionsdepot var 356.143 kr. Af aftalerne fremgår blandt andet:
"[Klager] giver [indklagede] fuldmagt til at disponere over kapitalpensionsmidlerne og til at styre investeringerne fuldt og helt efter bedste evne og viden.
…
§ 2.
Investeringerne er begrænset af de individuelle bestemmelser som er fastlagt i de "overordnede investeringsforudsætninger". [Indklagede] har fri adgang til at omlægge de til enhver tid eksisterende værdipapirer uden forudgående konsultation med kontrakthaveren.
[Indklagedes] placering af midlerne sker for kontraktshaverens regning og risiko, og der er således ingen regresmuligheder overfor [indklagede] på dette grundlag, hverken af juridisk eller skattemæssig art.
…
§ 3.
[Indklagede] skal løbende følge [klagerens] portefølje og tilpasse porteføljens sammensætning og fordeling på enkelte investeringer efter forventningerne til det opnåelige afkast under hensyn til de fastsatte retningslinier.
…
For at holde [klageren] nøje informeret om de foretagne investeringer forsyner [indklagede] løbende kontrakthaver med udskrifter fra depot og konto samt afregningsnotater.
…
§ 5.
Gebyret for den finansielle rådgivning modtager [indklagede] halvårlig bagud, og gebyret fastlægges som 0,75% p.a. af porteføljens højeste markedsværdi opgjort til slut køberskurs.
…
§ 6.
OVERORDNEDE INVESTERINGSFORUDSÆTNINGER
…
Tilladte investeringer samt spredning i %
Danske obligationerDanske Indeksobligationer | 60% |
Danske aktierUdl.aktier/Investeringsbeviser | 40%" |
Pr. den 1. juni 1995, hvor aftalerne trådte i kraft, blev der i overensstemmelse med aftalerne foretaget en placering af midlerne med 40% i aktier og 60% i obligationer.
Indklagedes pleje af de to depoter var nogenlunde ens. På den baggrund har indklagede under sagsforberedelsen valgt fortrinsvis at redegøre og fremlægge dokumentation for udviklingen i H's depot. Det fremgår, at andelen af aktier kom til at overskride de i aftalen anførte 40%.
Indklagede har fremlagt to oversigter over andelen af aktier i H's depot i perioden 1995 - 2003 opgjort på grundlag af henholdsvis markedskurser og anskaffelseskurser. Opgjort efter markedskurser blev aktieandelen på 40% første gang overskredet i august 1995, og den var herefter - bortset fra i december 1997 - til stadighed overskredet indtil august 2002. Opgjort ud fra anskaffelseskurser blev andelen på 40% første gang overskredet i april 1996, og andelen var konstant overskredet fra januar 1998.
Aktieinvesteringerne udviklede sig positivt i 1995 - 1999, negativt i 2000 - 2002 og positivt i 2003 og de første måneder af 2004. For H's vedkommende har indklagede opgjort en samlet kursgevinst på 332.569 kr.
I februar 2003 rettede klagerne henvendelse til indklagede om porteføljeplejen og gjorde indsigelse imod, at andelen af aktier havde oversteget 40%. Indklagede afviste et krav fra klagerne om erstatning.
Klagerne har under sagen opgjort deres tab til henholdsvis 192.829 kr. (M) og 203.660 kr. (H). Tabet er opgjort på grundlag fem aktiekøb til M's depot og fire aktiekøb til H's depot i perioden 16. december 1999 - 4. januar 2001. Ved opgørelsen er der taget højde for tre salg af samme aktier i M's depot og to salg af samme aktier i H's depot i samme periode. Endelig er for begge medregnet et ikke realiseret tab på en enkel aktiepost.
Parternes påstande.
Klagerne har den 21. januar 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning for de opgjorte tab på henholdsvis 192.829 kr. og 203.660 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede i strid med porteføljestyringskontrakterne placerede mere end 40% af kapitalpensionsmidlerne i aktier, og at indklagede bør erstatte deres tab herved.
Det bestrides, at de som anført af indklagede skulle have givet udtryk for, at de ønskede en højere disponering i aktier. H har hverken deltaget i møder eller på anden måde kommunikeret med indklagede. M har alene været i kontakt med indklagede om investering af selskabsmidler og frie midler.
De kunne berettiget lægge til grund, at indklagede varetog deres interesser indenfor de rammer, der var fastlagt i aftalerne. Først da M overgik til efterløn, begyndte han at interesse sig for pensionsopsparingerne. I den forbindelse konstaterede han, at investeringerne udviklede sig negativt, og at baggrunden herfor var, at indklagede havde købt flere aktier end aftalt.
De under sagen fremhævede handler, der danner grundlag for tabsopgørelsen, vedrører situationer, hvor indklagede burde have købt obligationer frem for aktier.
Indklagede har anført, at der ikke er begået ansvarspådragende fejl. Overskridelserne af 40% grænsen for investering i aktier skete i henhold til aftale med klagerne. Investeringerne blev løbende drøftet med klagerne, der gav udtryk for et ønske om høj aktieeksponering. M købte også aktier til sit private depot, idet han gerne ville være med på den optur, der var på aktiemarkederne.
Ifølge opgørelsen på grundlag af markedskurser skete overskridelsen af grænsen allerede i august 1995. På grundlag af anskaffelseskurser skete den første overskridelse i 1996.
Klagerne har hver måned fået tilsendt en beholdningsliste, hvor såvel anskaffelseskurser og anskaffelsesværdi som markedskurser og markedskursværdi på opgørelsestidspunktet fremgår. Endvidere fremgår - beregnet på grundlag af markedsværdien - en procentfordeling på hvert enkelt papir samt sumprocenter på aktivgrupper. Nederst på opgørelsen fremgår den samlede kursværdi. Klagerne har endvidere løbende fået tilsendt en specificeret årsopgørelse af afkast fordelt på hvert enkelt investeringsaktiv samt et årsbrev med status og forventninger. Endelig har klagerne fået tilsendt afregningsnotaer og udbyttenotaer. Klagerne var således velinformerede om, hvorledes der blev investeret, og klagerne burde have reageret på et langt tidligere tidspunkt, såfremt investeringerne ikke var i overensstemmelse med deres ønsker.
Ved henvendelsen i 2003 gjorde klagerne kun indsigelse imod de handler, der havde fundet sted kort før 2000/2001, hvor der indtrådte aktiekursfald.
Ved forvaltning af en formue på grundlag af en aftalt fordeling mellem aktie og obligationer sker opgørelsen af fordelingsgrænserne ud fra anskaffelsesværdier og ikke på baggrund af markedsværdier. Hvis der blev taget udgangspunkt i markedsværdien, ville det betyde, at indklagede på næsten daglig basis skulle have solgt aktier fra klagernes kapitalpensionsdepoter alene som følge af kursstigninger, der bragte aktieandelen op over 40% ud fra en markedsværdiopgørelse.
Klagernes tabsopgørelse er alene baseret sig på handler indgået kort tid før 2000/2001, hvor der indtrådte aktiekursfald. En eventuel tabsopgørelsen bør foretages ved en tilbageførsel af alle handler fra 1995, som har medført overskridelse af 40 % grænsen.
Klagerne opnåede en betydelig kursgevinst på depoterne i årene 1995 - 1999. Kursgevinsterne skyldes, at alle 40% blev investeret i aktier fra starten, så klagerne fik optimal gevinst af den lange optur, der generelt kom på aktiemarkederne i disse år. Dette medførte naturligvis, at de 40% voksede til et større tal. I årene 2000-2002 var kursgevinsten negativ, men der blev for hele perioden opnået en samlet kursgevinst på 332.569 kr. på H's depot. Klagerne har således ikke lidt noget tab, men opnået en betydelig gevinst som følge af overskridelsen af 40% grænsen for aktieinvestering.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter porteføljestyringskontrakterne af 23. maj 1995 måtte andelen af aktier ikke overstige 40%. Mod klagernes benægtelse er det ikke godtgjort, at overskridelsen af denne andel skete efter aftale med klagerne. Uanset om aktieandelen opgøres på grundlag af anskaffelseskurser eller på grundlag af markedskurser, har overskridelsen af 40%-grænsen fundet sted på et tidligere tidspunkt i forløbet og foreligget konstant gennem en årrække. Klagerne, som hver måned modtog en beholdningsoversigt, hvoraf fordelingen mellem aktier og obligationer fremgik, burde derfor have gjort indsigelse på et langt tidligere tidspunkt, såfremt de ikke var indforstået med overskridelsen af grænsen på 40% for aktier. Klagerne findes derfor som følge af passivitet at være afskåret fra nu at rejse krav om erstatning.
I øvrigt bemærkes, at det ikke er godtgjort, at klagerne har lidt tab som følge af overskridelsen af 40%-grænsen, idet klagernes tabsopgørelse af de grunde, der er anført af indklagede, ikke kan lægges til grund.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.