Afgørelse

Rådgivning i forbindelse med optagelse af realkreditlån til brug for investering i værdipapirer.

Indledning.

Denne klage vedrører Nordea Bank Danmarks rådgivning i november 2006 vedrørende optagelse af realkreditlån til brug for investering i værdipapirer. Konstruktionen benævnes "Friværdi-sikring".

Sagens omstændigheder.

Klagerne blev kunder i Nordea Bank Danmarks investeringsafdeling i Horsens i juli 2005.

Den 27. juli 2005 underskrev klagerne en "Aftale om investeringsrådgivning". Foruden investeringsrådgivning omfattede aftalen blandt andet en årlig gennemgang af klagerens værdipapirportefølje samt en "Finansiel Plan".

Den finansielle plan omfattede klagernes pensioner i Nordea, et åbent depot samt en indlånskonto knyttet til et Nordea Prioritets-lån. I et skema var der markeret ud for høj risikoprofil og en investeringshorisont over 5 år. Under skemaet var anført:

"Strategi:

Der investeres ud fra et ønske om middel risiko med en 10 årig investeringshorisont. Pengene placeres derfor ud fra høj risiko, med en investeringshorisont over 5 år, da dette svarer til jeres ønskede risikoprofil."

I planen anbefales klagerne en aktivfordeling, hvorefter parrets aktieandel blev øget fra 3 % til 60 % og obligationsandelen blev øget fra 0 % til 40 %, hvilket klagerne valgte at følge. Klagerens formue var oplyst til 4.630.000 kr., heraf var friværdi i faste ejendomme 2 mio. kr.

Den 7. november 2006 deltog klagerne i et nyt møde med bankens investeringsrådgiver. På mødet foreslog rådgiveren klagerne optagelse af realkreditlån til brug for yderligere investering i værdipapirer.

Den 13. november 2006 underskrev klagerne en ny "Finansiel Plan", hvori der fortsat var markeret ud for høj risikoprofil med en investeringshorisont over 5 år. Ovenstående afsnit vedrørende strategi var ikke indeholdt i den nye plan.

Klagernes friværdi i ejendomme på 2 mio. kr. var fortsat angivet i planen under formuestruktur.

På baggrund af drøftelserne på mødet hjemtog klagerne i januar 2007 to 30-årige 5 % realkreditlån med et samlet provenu på ca. 2,7 mio. kr., hvoraf 700.000 kr. blev anvendt til nedbringelse af Nordea Prioritets-lånet.

Ved bankens brev af 2. marts 2007 blev klagerne præsenteret for et investeringsforslag vedrørende resten af låneprovenuet. Af brevet fremgår blandt andet:

"Jeg har vedlagt et investeringsforslag, som placerer det resterende provenu fra omprioriteringen – og ja, det er fint (heldigt) at vi endnu ikke har købt for beløbet endnu. Hvis vi skal være lidt forsigtige med placeringen vil jeg foreslå at vi placerer obligationsinvesteringen nu! Og så venter en uge/14 dage med aktiehandlerne. Så kan vi vurdere, om markedet er ved at have stabiliseret sig.

Og så er konstruktionen med friværdisikring (med lav rente) og placering til højere, forventet afkast over investeringsperioden stadig min anbefaling. Det vi ser nu, er én af de "bølger", der vil komme henover tiden."

Det fremgår af det vedlagte investeringsforslag, at det anbefales at investere ca. 900.000 kr. i yderligere køb af aktier og et noget større beløb vedrørende obligationer.

Klagerne valgte at følge anbefalingen, og værdipapirhandlerne blev gennemført den 5. marts 2007.

Klagerne gav i januar 2008 i en mail til banken udtryk for bekymring over investeringen og opgjorde da et urealiseret tab til ca. 220.000 kr. Som svar herpå opgjorde investeringsrådgiveren udviklingen af investeringen til et samlet positivt resultat på ca. 100.000 kr., når der blev taget højde for skattefordele, udbetalte udbytter og udviklingen på lånenes obligationskurser.

I efterfølgende mail-korrespondance skrev investeringsrådgiveren den 30. januar 2008 blandt andet:

"Jeg tror vi skal holde et møde, hvor vi kan få afklaret dine spørgsmål. Så kan vi også lige se på, hvad der faktisk er sket siden oktober, og få en snak om, hvorvidt vi har valgt en forkert strategi - eller om I i virkeligheden ikke er til investering"

Parterne drøftede herefter sagen.

I oktober 2008 krævede klagerne deres (urealiserede) tab da opgjort til 1.100.000 kr. dækket af banken, hvilket banken afviste.

Parternes påstande.

Klagerne har den 30. januar 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark tilpligtes at yde erstatning for tab på rådgivningen vedrørende "Friværdi-sikring".

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at formålet med mødet den 7. november 2006 var at gennemgå deres pensionsordninger og modtage investeringsrådgivning i forbindelse hermed.

De anmodede ikke om rådgivning vedrørende deres økonomi i øvrigt. Imidlertid oplyste investeringsrådgiveren på mødet, at det ville være en "win-win situation" at optage lån i huset og købe aktier for låneprovenuet. Der blev ikke spurgt til risikovillighed eller investeringshorisont.

På mødet oplyste investeringsrådgiveren, at der ikke var nogen risiko ved denne type investering, idet et eventuelt tab på aktierne ville kunne vindes tilbage ved konvertering af de optagne realkreditlån.

De har på intet tidspunkt lagt skjul på, at de intet vidste om investering, men at de blot fulgte bankens forskellige anbefalinger. De havde ikke et ønske om høj risiko, men fulgte også her blot bankens råd.

De er blevet overtalt til et produkt, som ikke passer til deres profil, og de er ikke blevet rådgivet ordentligt. De frie midler var en netop modtagen arv og således ikke et bevis for, at de havde erfaring med investering.

Nordea Bank Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, idet konstruktionen med belåning af klagernes ejendomme og investering af provenuet nøje blev forklaret på mødet den 7. november 2006. Klagerne blev orienteret om de risici, som var forbundet med konstruktionen "friværdi-sikring".

Det bestrides således, at rådgiveren oplyste, at der ikke var en risiko ved arrangementet.

Det blev på mødet pointeret, at der var tale om en langsigtet investering.

Klagerne var generelt ikke ubekendt med risikobetonede investeringer.

Alt i alt svarede investeringsprofilen på den anbefalede investeringskonstruktion til profilen for klagernes øvrige investerede formue, herunder formuen i det åbne depot. Klagerne havde erfaring med den type investeringer og besluttede selv – efter at have gennemgået bankens porteføljeanbefaling – at acceptere bankens investeringsforslag.

På rådgivningstidspunktet havde banken en forventning om et højere afkast på investeringsporteføljen end låneomkostningerne på realkreditlånet. Samtidig var der med konstruktionen åbnet mulighed for at konvertere realkreditlånet. På dette grundlag anbefalede investeringsrådgiveren klager at overveje forslaget.

Klagerne besluttede at hjemtage realkreditlånene og investere låneprovenuet på et fuldt oplyst grundlag.

Investeringsrådgiverens anbefaling og rådgivning skete med baggrund i forventninger til fremtiden, som kunne vise sig ikke at holde stik. Banken garanterede således ikke klagerne et bestemt afkast af den anbefalede investering, ligesom rådgivningen heller ikke indebar nogen garanti mod tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerne indgik den 27. juli 2005 en aftale om investeringsrådgivning med Nordea med tilhørende finansiel plan, som omfattede 62.000 kr. i aktier, en kontantbeholdning på ca. 2,6 mio. kr. og friværdi i ejendomme med 2 mio. kr. Det fremgår af den finansielle plan, at deres investeringshorisont er over 5 år, og at risikoprofilen er høj. Den finansielle plan blev fornyet den 13. november 2006, hvor klagernes investeringshorisont og risikoprofil var uændret. Den finansielle plan omfattede nu ca. 1,7 mio. kr. i aktier, 696.000 kr. i obligationer, ca. 1,9 mio. kr. i kontanter og 2 mio. kr. i friværdi i ejendomme.

Ifølge det oplyste præsenterede Nordeas investeringsrådgiver på et møde den 7. november 2006 klagerne for en konstruktion, hvor hovedideen var at belåne klagernes ejendomme og placere provenuet i værdipapirer. Klagerne accepterede dette forslag, og der blev hjemtaget lån i klagernes ejendomme. Den 2. marts 2007 blev klagerne præsenteret for et investeringsforslag, som blev gennemført den 5. marts 2007.

Klagerne valgte uanset investeringsrådgiverens mail af 30. januar 2008 at fastholde investeringen.

Ankenævnet finder, at klagerne indså eller burde have indset, at der forelå en risiko for tab ved den lånefinansierede investering i værdipapirer.

Herefter finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at Nordea har handlet ansvarspådragende.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.