Rådgivning i forbindelse med salg af aktier.
| Sagsnummer: | 123 /2001 |
| Dato: | 26-09-2001 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Mette Frøland, Karen Frøsig, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning i forbindelse med salg af aktier. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører rådgivning i forbindelse med klagerens salg af aktier.
Sagens omstændigheder.
I 1999 overtog klageren som eneste livsarving boet efter sin afdøde mor, A, til privat skifte.
A havde været kunde i indklagedes Hellerup afdeling, hvor hun bl.a. havde et værdipapirdepot.
Den 12. marts 1998 havde klageren på vegne A indgået en aftale med indklagede om pleje af depotet, som havde en værdi på ca. 2,5 mio. kr. Investeringshorisonten var over 3 år, og risikoprofilen var lav.
I forbindelse med bobehandlingen blev en del af værdipapirerne realiseret dels til udredning af arv til legatarer, dels til frikøb af en tilbagekøbsret på boets ejendom.
Pr. den 31. december 2000 indeholdt depotet 2.200 stk. aktier i GN STORE NORD til en aktuel kursværdi på 309.122 kr. og 1.231 stk. investeringsforeningsbeviser til en aktuel kursværdi på 127.900,90 kr.
Den 26. februar 2001 blev aktierne i GN STORE NORD solgt med et provenu på 264.869 kr.
Parternes påstande.
Den 27. marts 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 74.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at de resterende papirer i depotet henstod til betaling af dødsboskat og boafgift, hvilket indklagede var bekendt med.
Den 8. februar 2001 anmodede han indklagede om at få overført en kontant beholdning på 100.000 kr. til sin checkkonto, fordi der nu skulle betales dødsboskat. Da boafgiften også snart skulle betales, forespurgte han samtidig om værdien af aktierne og fik oplyst, at denne var 338.000 kr. Indklagede burde på dette tidspunkt have rådet ham til at sælge aktierne, navnlig henset til det efterfølgende drastiske kursfald og indklagedes indgående kendskab til hans situation. Indklagede var som professionel aktør på markedet klar over, "at det var rivende galt".
Tabet som følge af indklagedes mangelfulde rådgivning udgjorde ca. 74.000 kr., hvilket beløb indklagede er erstatningsansvarlig for.
Han havde ikke overvejet at kurssikre værdipapirbeholdningen, idet han jf. depotaftalen vidste, at formuen var investeret i sikre papirer. Han har ikke forstand på værdipapirer og følger kun kursudviklingen på tv og i dagspressen.
Han var nødsaget til at sælge, idet han skulle afregne med skifteretten.
Indklagede har anført, at klageren et antal gange forespurgte om kursen på udvalgte værdipapirer, og at han den 26. februar 2001 anmodede om at få solgt en del af beholdningen til berigtigelse af arveafgift. Salget skete ved klagerens personlige henvendelse i afdelingen, og klageren accepterede salgskursen. Da kursen var faldet gennem en periode, var provenuet lavere end ved klagerens tidligere forespørgsel til kursen.
Klageren var bekendt med, at indklagede ikke kunne udstede garanti for kursudviklingen, og kan ikke have haft forventning om, at indklagede kunne forudsige kursudviklingen på enkelte papirer.
Det fremgår af depotaftalen, at indklagede ikke kan garantere et bestemt afkast, og at eventuelle anbefalinger kan vise sig ikke at holde.
Klageren har selv fulgt kursudviklingen på værdipapirerne og besluttede selv at sælge på det tidspunkt, hvor kursen var faldet.
Klageren/boet kunne have sikret sig mod den risiko for kursudsving, der generelt er på værdipapirer, ved at have foranlediget papirerne realiseret ved påbegyndelsen af bobehandlingen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar ved at undlade at tilråde klageren at sælge aktierne i forbindelse med henvendelsen den 8. februar 2001.
Klageren måtte indse, at der var en kursrisiko forbundet med at have midlerne placeret i aktier, hvilket også må antages at have dannet baggrund for klagerens forespørgsel til kursværdien af værdipapirerne. Klageren måtte endvidere indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde skik, og at han selv måtte træffe beslutning om eventuelt salg og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.