Spørgsmål om ansvar som følge af, at et pengeinstitut ikke tilbød mellemfinansiering til brug for indfrielse af opsagt realkreditlån.
| Sagsnummer: | 329 /1998 |
| Dato: | 24-02-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar som følge af, at et pengeinstitut ikke tilbød mellemfinansiering til brug for indfrielse af opsagt realkreditlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
I forbindelse med omprioritering af sin ejendom ønskede klageren ikke at indgå kurssikring vedrørende det nye lån. På tidspunktet for hjemtagelsen af dette var kursniveauet faldet. Klageren gør gældende, at indklagede skal erstatte klageren et tab som følge af, at indklagede ikke tilbød klageren likviditet til indfrielsen af det eksisterende lån, således at det nye lån ikke blev hjemtaget til det aktuelle kursniveau.
Sagens omstændigheder.
Klageren rettede i juli 1998 henvendelse til indklagedes Slagelse afdeling med henblik på omprioritering af et eksisterende realkreditlån med en restgæld på ca. 672.000 kr.
Den 20. juli 1998 tilbød Danske Kredit klageren et 20-årigt 6% obligationslån på 690.000 kr. Af tilbudet fremgik, at kursen ved udbetaling pr. 31. s.m. ville være 99,71647.
Under et møde den 30. juli 1998 i afdelingen underskrev klageren omprioriteringsaftale, hvorefter det tilbudte realkreditlån skulle hjemtages, når indklagede "har givet meddelelse om, at realkreditpantebrevet foreligger tinglyst og efter min instruktion". Det eksisterende realkreditlån blev samtidig opsagt til indfrielse pr. 1. oktober 1998. Klageren ønskede ikke at foretage kurssikring af det nye lån, idet hun forventede et stigende kursniveau.
Den 27. august 1998 orienterede indklagede klagerens ægtefælle om, at realkreditpantebrevet nu forelå i tinglyst stand. Ca. 3-4 dage efter oplyste indklagede på klagerens forespørgsel om fristen for hjemtagelse af det ny lån, at dette skulle ske ca. en uge før den 30. september 1998.
Den 22. september 1998, på hvilket tidspunkt kursniveauet var faldet i forhold til ultimo juli 1998, blev lånets hjemtagelse drøftet på et møde hos indklagede med klagerens deltagelse. Provenuet ved kurssikring pr. den 30. september 1998 ville være ca. 11.000 kr. mindre end det beløb, der skulle anvendes til indfrielse af det eksisterende lån. Indklagedes medarbejder oplyste, at det nye lån skulle hjemtages den 25. s.m., så provenuet kunne være disponibelt pr. den 30. Ifølge klageren forespurgte hun, om der forelå andre muligheder for at udsætte det nye låns hjemtagelse, hvilket medarbejderen benægtede.
Indklagede har oplyst, at der de følgende dage var jævnlig telefonisk kontakt mellem klageren og indklagede vedrørende kursudviklingen.
Den 25. september 1998 anmodede klageren telefonisk om lånets udbetaling. Udbetaling skete herefter med valør den 30. september 1998 til kurs 96,22509.
Den 29. september 1998 kontaktede klageren indklagede. Ifølge klageren oplyste indklagedes medarbejder, at såfremt hun den 22. s.m. havde bedt om et overtræk på sin konto til brug for indfrielse af det eksisterende lån, ville dette have været muligt for en periode af ca. 3 måneder. Ifølge indklagede oplyste medarbejderen, at et eventuelt overtræk skulle afløses af et egentligt boliglån i løbet af 3 måneder. Muligheden for mellemfinansiering havde ikke været drøftet på noget tidligere tidspunkt.
Indklagede har på Ankenævnets forespørgsel oplyst, at overtræk i op til 3 måneder til finansiering af indfrielse af det opsagte lån i BRFkredit mod sikkerhed i de nye obligationer ville have været mulig, hvis klageren direkte havde anmodet herom.
En mellemfinansiering som ovenfor nævnt ville for perioden 30. september 1998 til 30. december 1998 have medført følgende udgifter for klageren, idet beløbet er beregnet ud fra indfrielsesbeløbet vedrørende BRF-lånet:
Renteudgifter | kr. | 20.446,00 |
Ekspeditionsgebyr/dokumentudfærdigelse | kr. | 625,00 |
Overførselsgebyr for obligationerne | kr. | 750,00 |
Stempelafgift af pantsætningsdokument | kr. | 2.045,00 |
I alt | kr. | 23.266,00 |
I udmålingen af omkostninger er der ud fra et godt og solidt kundeforhold taget hensyn til, at der er givet favør på stiftelsesomkostninger/rentefastsættelse.
Indklagede har endvidere oplyst, at den officielle kurs på 6% Danske Kredit 2019 var således:
15. | oktober 1998 | - kurs 97,30 |
1. | november 1998 | - kurs 98,70 |
1. | december 1998 | - kurs 99,85 |
31. | december 1998 | - kurs 99,90 |
Parternes påstande.
Klageren har den 6. oktober 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal "erkende, at de har begået en fejl ved ikke at lade mig selv afgøre, hvordan og hvornår lånet skulle hjemtages."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at efter, at kursniveauet omkring den 21. september 1998 var faldet, henvendte hun sig til indklagede for at høre, om der var mulighed for at lade lånet gå tilbage, eller om der var andre måder, hvorpå hun kunne undgå et kurstab. Indklagedes medarbejder oplyste, at det var der ikke, og at lånet skulle hjemtages senest fredag den 25. september 1998 med henblik på udbetaling, så indfrielse af det eksisterende lån kunne ske den 30. s.m. I den mellemliggende weekend blev hun af en bekendt gjort opmærksom på muligheden for i stedet at mellemfinansiere indfrielsen af det eksisterende lån og således vente med at hjemtage det nye lån. Indklagede oplyste først herefter om muligheden herfor. Hun finder, at indklagede har begået en fejl ved ikke at oplyse om denne mulighed i forbindelse med hendes henvendelse den 22., hvor hun forespurgte, om der var andre muligheder end at hjemtage det nye lån.
Indklagede har anført, at det ikke som led i en omprioriteringssag er sædvanligt eller i øvrigt kan forventes, at et pengeinstitut af sig selv tilbyder et overtræk til brug for indfrielse af et allerede opsagt lån i en situation, hvor kunden tidligere har fravalgt kurssikring. Indklagede ville have frarådet klageren en sådan mellemfinansieringsform. Havde indklagede tilbudt klageren et bevilget overtræk, ville man ikke kunne vide, hvornår klageren ville være tilfreds med kursudviklingen og hjemtage det nye lån. Såfremt klageren ikke i en sådan situation instruerede indklagede om hjemtagelse inden for de efterfølgende 3 måneder, ville overtrækket skulle afløses af et egentligt boliglån. Et sådan forløb ville i sig selv påføre klageren omkostninger og risiko for den efterfølgende kursudvikling.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren inden hjemtagelsen af lånet havde forespurgt indklagede, om der var muligheder for at udsætte hjemtagelsen af det nye lån ud over det tidspunkt, hvor det gamle lån skulle være indfriet, og at spørgsmålet var besvaret benægtende af indklagedes medarbejder. Ankenævnet lægger endvidere efter indklagedes oplysninger til grund, at klageren kunne have fået bevilget et 3 måneders overtræk til finansiering af indfrielse af det opsagte lån mod sikkerhed i de nye obligationer, hvis hun havde spurgt herom. Ankenævnet finder på den baggrund, at indklagedes rådgivning ikke var helt fyldestgørende. Ankenævnet er imidlertid enigt med indklagede i, at en udsættelse af hjemtagelsen af realkreditlånet finansieret på den anførte måde normalt er utilrådelig. Ankenævnet finder derfor ikke, at indklagedes undladelse af at oplyse om denne mulighed var erstatningspådragende.
Som følge heraf
Der pålægges ikke indklagede erstatningsansvar i anledning af indklagedes undladelse af at oplyse klageren om muligheden for at finansiere en udsættelse af hjemtagelsen af realkreditlånet. Klagegebyret tilbagebetales klageren.