Spørgsmål om nedsættelse af gæld.
| Sagsnummer: | 17/2002 |
| Dato: | 14-05-2002 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mette Frøland, Karen Frøsig, Jette Kammer Jensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Akkord - indgåelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om nedsættelse af gæld. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens gæld til indklagede, som klageren ønsker eftergivet.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren og dennes daværende ægtefælle M den 20. september 1985 ydede indklagede et lån på 22.000 kr. Til sikkerhed fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 25.000 kr. i debitorernes faste ejendom.
I november 1986 blev lånet forhøjet til 130.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.500 kr. Klagerens far håndpantsatte et ejerpantebrev på 90.000 kr. med pant i sin faste ejendom til sikkerhed for lånet.
I 1988 blev klageren separeret fra M.
Ved tillæg til lånet underskrevet af klageren den 11. august 1989 udgik M som debitor. Lånets restgæld var da 109.876,99 kr.
I forbindelse med skilsmisse overtog klageren den fælles bolig.
Klageren solgte i 1994 ejendommen. Indklagede modtog ikke beløb i denne forbindelse.
I 1998 frigav indklagede ejerpantebrevet pantsat af klagerens far i forbindelse med dennes indbetaling af 90.000 kr.
Indklagede har anført, at rentesatsen på lånet i 2000 blev nedsat med 1,25%, således at renten herefter var favørsats. I låneperioden er der adskillige gange bevilget ydelsesudsættelse.
Ved skrivelse af 30. oktober 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede med anmodning om fornyet overvejelse om ophør af lånet. Klageren henviste til, at indklagede havde slået en streg over M's private gæld efter M's død. Klageren anførte samtidig, at afviklingen af lånet ville blive stillet i bero.
Ved skrivelse af 20. november 2001 meddelte indklagede, at man ikke kunne nedsætte lånets restgæld på 73.368 kr., men at man var positivt indstillet over for en yderligere nedsættelse af lånets ydelse. Til brug herfor anmodede indklagede klageren om at fremsende årsoplysning, lønsedler mv.
Parternes påstande.
Klageren har den 11. januar 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at slette gælden.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ved M's død undlod at anmelde krav i boet.
Det er ikke rimeligt, at hun skal fortsætte med at afvikle M's gæld. Siden 1988 har hun betalt alle ydelser til indklagede, selv om også M hæftede for gælden.
Hendes økonomi har været stram siden 1988, og hun har hver måned måttet låne eller tage ekstra arbejde for, at hun og hendes fire børn kunne eksistere som familie.
I forbindelse med, at hun indgav klage til Ankenævnet, meddelte hun indklagede, at hun ville stoppe indbetalingerne, indtil der forelå en afgørelse. Indklagede rykkede hende herefter og truede med inkasso.
Indklagede har anført, at klageren i 1989 påtog sig den fulde forpligtelse vedrørende lånet. Indklagede kunne derfor ikke anmelde krav i M's dødsbo.
Man har adskillige gange hjulpet klageren ved at bevilge ydelsesudsættelser, ydelsesnedsættelser samt rentenedsættelser.
Indklagede er ikke forpligtet til at nedskrive/frigive restgælden.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren påtog sig den 11. august 1989 at hæfte alene for lånet. Som følge heraf kunne indklagede ikke ved M's død anmelde noget krav vedrørende lånet i dødsboet.
Der er heller ikke oplyst andre omstændigheder, som kan føre til, at indklagede er forpligtet til at nedsætte eller give afkald på lånets restgæld. Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at acceptere en akkordordning.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.