Afgørelse

Rådgivning om forsikring i forbindelse med opgørelse af kapitalpension. Spørgsmål om ansvar for, at låneforsikring kun omfattede det ene af to lån.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede dels som følge af mangelfuld rådgivning om forsikring, dels som følge af manglende sammenlægning af to lån har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.

Den 22. oktober 1992 blev H, der er født i 1951, i tilknytning til sin kapitalpensionskonto hos indklagede optaget i indklagedes gruppelivsforsikring i Danske Liv og Pension, som administreres af Forenede Gruppeliv.

Af forsikringsbetingelserne fremgår blandt andet:

"Udbetaling ved invaliditetSåfremt De mister 2/3 af erhvervsevnen på grund af sygdom eller ulykkestilfælde udbetales en invalidesum.……Forsikringssum ved invaliditetSåfremt De tilkendes offentlig pension på grundlag af mindst 2/3 invaliditet (mellemste eller højeste førtidspension efter lov socialpension), udbetales en invalidesum på 50% af den valgte dødsfaldsdækning.…….Forsikringsdækningens ophørForsikringsdækningen ophører i følgende tilfælde:…….2. Hvis kapitalpensionskontoen opgøres."

I 1998 blev H tilkendt forhøjet almindelig førtidspension. På baggrund heraf anmodede H via indklagede om udbetaling af invalidesum. Dette blev afslået ved skrivelse af 2. september 1998 fra Forenede Gruppeliv, idet klageren, der var tilkendt pension på grund af nedsat erhvervsevne med omkring halvdelen, ikke opfyldte betingelsen om tilkendelse af pension fra det offentlige på grundlag af mindst 2/3 invaliditet (mellemste eller højeste førtidspension).

H indbragte kommunens afgørelse om tilkendelse af forhøjet almindelig førtidspension for Det Sociale Nævn, som den 19. august 1999 stadfæstede kommunens afgørelse.

H anmodede herefter om at få udbetalt kapitalpensionen og at få slettet forsikringen.

Den 30. august 1999 underskrev H en særskilt anmodning til indklagede om sletning af forsikringen.

I foråret 2002 blev H tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra den 1. maj 2002. Forenede Gruppeliv afslog en ny anmodning fra H om udbetaling af invalidesum under henvisning til at forsikringen var ophørt i 1999.

M's engagement med indklagede bestod i 2000 af bl.a. to lån (I og II) og en Mastercardkonto. Til det ene lån (I) var der knyttet en låneforsikring.

Ifølge indklagedes interne notater blev det af H den 24. januar 2000 oplyst, at M p.t. var sygemeldt, og at "ny taxamand ansat, således at der kan komme en indtjening igen".

I august 2000 blev lån I forhøjet til inddækning af restance og til indfrielse af Mastercardkontoen, som havde en negativ saldo på 2.128,94 kr.

M blev tilkendt højeste førtidspension, og på den baggrund blev låneforsikringen udbetalt med 46.238 kr. den 24. juli 2001 svarende til restgælden på lån I, som samtidig blev indfriet.

M indfriede endvidere samme dag lån II, som havde en restgæld på 15.371,80 kr.

Parternes påstande.

Den 20. juni 2002 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede ydede dårlig rådgivning til H i forbindelse med dennes tegning af gruppelivsforsikringen og ved ophævelsen heraf.

Ved tegningen af forsikringen blev H ikke informeret om, at det var en forudsætning for udbetaling af invalidesum, at man modtog mellemste førtidspension. Indklagede har ikke dokumenteret, at H fik fyldestgørende information, men har blot henvist til normal procedure i lignende tilfælde. Det forhold, at indklagede fremsendte udbetalingsanmodningen til Forenede Gruppeliv, selv om hun alene var tilkendt almindelig førtidspension, taler for, at indklagede ikke kendte betingelserne for udbetaling af invalidesum.

Ved ophævelsen af forsikringen blev H ikke informeret om konsekvensen, såfremt hun senere blev tilkendt mellemste førtidspension.

Indklagede bør som følge af mangelfuld rådgivning erstatte H's tab for manglende udbetaling af invalidesum.

Det beror på en fejl fra indklagedes side, at lån II ikke blev sammenlagt med lån I. Fejlen medførte, at restgælden på lån II ikke blev indfriet via låneforsikringen i forbindelse med, at M blev syg. Det var aftalt mellem M og indklagede, at de tre konti skulle lægges sammen. Baggrunden herfor var, at M's virksomhed var under afvikling, og at der i den forbindelse skulle ryddes op i gældsposterne. Det gav således ikke nogen mening alene at sammenlægge to af de tre konti.

Indklagede var bekendt med, at virksomheden var under afvikling som følge af M's sygdom. Nogen tid efter sammenlægningen af de to lån fik M tilkendt højeste pension. Det fremgår af indklagedes interne notater, at man allerede 7 måneder før sammenlægningen af de to lån var bekendt med M's sygdom.

Indklagede bør erstatte M's tab som følge af, at lån II ikke blev indfriet ved udbetalingen af låneforsikringen.

Indklagede har anført, at det ikke nu - næsten 10 år efter tegningen af gruppelivsforsikringen - er muligt at dokumentere, at H blev rådgivet om betingelserne for udbetaling af invalidesum. Ifølge indklagedes forretningsgang skal kunden informeres om og opfordres til at læse betingelserne for gruppelivsforsikringen. Det må derfor antages, at H har fået denne vejledning.

Ifølge praksis overlades afgørelsen om eventuel udbetaling af forsikring til Forenede Gruppeliv. Indklagedes medarbejdere skal således ikke på forhånd afvise muligheden for udbetalingen af invalidesum, også selv om det er åbenbart, at der ikke kommer noget beløb til udbetaling. H's anmodning om udbetaling blev i overensstemmelse hermed videregivet til Forenede Gruppeliv.

Efter modtagelsen af den endelige afgørelse om tilkendelse af pension ønskede H at få udbetalt kapitalpensionen og at få slettet gruppeforsikringen, selv om det fra indklagedes side blev tilkendegivet, at ophævelsen af kapitalpensionen alene kunne ske til en forhøjet afgiftssats på 60%, og at sletningen af gruppeforsikringen vil få den konsekvens, at H ikke ville kunne få invalidesum udbetalt, hvis hun på et senere tidspunkt blev tilkendt mellemste førtidspension. H fastholdt sit ønske om ophævelse med henblik på at forbedre sin aktuelle økonomiske situation, som var anstrengt. Ophævelsen af gruppeforsikringen blev bekræftet skriftligt af H.

Allerede i forbindelse med afslaget den 2. september 1998 var klageren blevet frarådet at ophæve forsikringen under henvisning til, at hun, selv om hun ikke måtte få medhold i sin anke, på et senere tidspunkt og på baggrund af nye forhold fortsat kunne have brug for en invalideforsikring.

Det bestrides, at der blev indgået aftale med M om sammenlægning af lån I og II.

På tidspunktet for sammenlægningen af lån I og Mastercardkontoen, var lån I ikke nedbragt i overensstemmelse med afdragsaftalen, og klageren så sig ikke i stand til at overholde et vilkår på Mastercardkontoen om betaling af et månedligt afdrag på 10%. Formålet med omlægningen var således en forbedring af M's likviditet, som var stram. Da der var tale om en mindre sammenlægning, blev der ikke taget stilling til låneforsikringen. Det blev heller ikke drøftet, at lån II, som på daværende tidspunkt havde en restgæld på 18.000 kr., skulle forsikres eller sammenlægges med de øvrige konti.

Det fremgik af årsopgørelserne for 2000 og 2001, at lån I og II ikke var lagt sammen.

Indklagede var ikke bekendt med, at der var tale om en afviklingssituation, hvor M ønskede at få ryddet op i gældsposterne. Indklagede havde alene fået oplyst, at M i januar 2000 var sygemeldt, men ikke, at M's sygdom medførte en afvikling af virksomheden.

Låneforsikringer anvendes ikke som et middel til at gennemføre rekonstruktioner, der indebærer, at kreditrisikoen skubbes fra indklagede til forsikringsselskabet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det findes ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med sin rådgivning af H om gruppeforsikringen har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar. Det bemærkes herved, at klageren ved ophævelsen af gruppeforsikringen den 30. august 1999 måtte indse, at hun herved blev afskåret fra at få udbetalt invalidesum, såfremt hun på et senere tidspunkt blev tilkendt mellemste førtidspension.

Det findes ikke godtgjort, at der i august 2000 blev indgået aftale mellem indklagede og M om sammenlægning af M's lån I og II, således at begge lån blev omfattet af den låneforsikring, der var tilknyttet lån I. Under hensyn til M's sygdom må det i øvrigt anses for usikkert, om låneforsikringen overhovedet kunne være blevet udvidet til også at omfatte lån II.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.