Opgørelse af lån, hvor meddebitor havde opnået gældssanering.
| Sagsnummer: | 87/2006 |
| Dato: | 29-08-2006 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Jette Kammer Jensen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Gældssanering - øvrige spørgsmål
Forældelse - udlån |
| Ledetekst: | Opgørelse af lån, hvor meddebitor havde opnået gældssanering. |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod opgørelsen af et lån ydet af indklagede, hvor klagerens meddebitor efter lånets misligholdelse opnåede gældssanering.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 29. oktober 1984 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle M et lån på 20.000 kr., som skulle afvikles over 10 år med en månedlig ydelse på 345 kr. "den sidste i md.".
Ved skrivelse af 2. december 1985 til klageren og M meddelte indklagede, at lånet, hvis restgæld samme dag var 20.059,23 kr., var i restance med 1.035 kr., som indklagede anmodede klageren og M om at rette henvendelse om.
Ved skrivelse af 27. maj 1986 overgav indklagede lånet til retslig inkasso ved advokat. Indklagedes tilgodehavende blev samme dag opgjort til 21.844,98 kr.
Af en skrivelse af 9. september 1986 fra indklagedes inkassoadvokat fremgår, at klageren og M begge var kendt af advokaten fra tidligere sager, hvor begge var insolvente. Det fremgik samtidig, at advokaten ikke havde hørt fra klageren og M på et tilbud om, at lånet kunne indfries mod betaling af 15.000 kr. med tillæg af omkostninger.
Den 2. oktober 1986 afskrev indklagede internt lånets restgæld opgjort til 23.191,03 kr.
Indklagede har oplyst, at M i 1994 underskrev et frivilligt forlig vedrørende mellemværendet med indklagede.
I januar måned 2006 blev der afsagt gældssaneringskendelse for M, hvorefter M's gæld blev nedskrevet til 12,68 %; indklagede ville over en periode på fem år modtage 6.938,57 kr.
Ved skrivelse af 16. februar 2006 orienterede indklagede klageren om gældssaneringen samt meddelte, at klageren fortsat hæftede for den fulde gæld med tillæg af påløbne renter og omkostninger. Indklagede anmodede klageren om at indbetale det skyldige beløb eller rette henvendelse med henblik på en afviklingsaftale.
Indklagede har fremlagt kopi af kontooversigt pr. 31. december 2000 til klageren, hvoraf fremgår, at indklagede indberettede en gæld på 23.191,03 kr. til skattemyndighederne.
Parternes påstande.
Klageren har den 17. marts 2006 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at indklagede skal anerkende ikke at kunne gøre noget krav gældende mod klageren vedrørende lånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har under sagens forberedelse opgjort sit krav mod klageren til lånets hovedstol 19.000 kr. med tillæg af fem års renter heraf.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun er uforstående over for indklagedes krav henset til, at lånet er stiftet for mere end 21 år siden.
Hun synes, at det er mærkeligt, at indklagede ikke gennem de sidste 20 år har forsøgt at få hende til at betale. Hertil kommer, at indklagede får dividende på 12,68 % af beløbet, hvorfor sagen nu må være endeligt afsluttet.
Indklagede har anført, at klageren hæfter for gælden i henhold til gældsbrevet med tillæg af fem års renter, idet gælden ikke er forældet.
Gældssaneringskendelsen for M har ingen indflydelse på klagerens hæftelse, jf. konkurslovens § 226, stk. 3.
Det beklages, at gælden på 28.915,72 kr. ikke blev angivet i indklagedes skrivelse af 16. februar 2006 til klageren.
Fra 1993 og fremefter har indklagede årligt sendt en årsopgørelse vedrørende gælden til klageren såvel som M. På årsopgørelserne tilsendt klageren blev gælden opgjort med det beløb, som M skyldte indklagede i henhold til forliget, idet indklagedes edb-system ikke kunne operere med to forskellige tilgodehavender vedrørende samme lån.
Af skrivelsen af 2. december 1985 fremgår, at lånet da var i restance med tre ydelser. På denne baggrund har man beregnet restgælden pr. 30. august 1985 til 19.034 kr., hvorfor det er besluttet at nedsætte kravet mod klageren til 19.000 kr. med tillæg af fem års renter.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet konstaterer indledningsvis, at indklagede har beklaget i skrivelsen af 16. februar 2006 til klageren at have anført et krav på 54.701,12 kr. og ikke det korrekt opgjorte krav mod klageren på 28.915,72 kr.
Indklagedes krav mod klageren i henhold til gældsbrevet af 29. oktober 1984 er undergivet den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4. Forældelse efter denne bestemmelse afbrydes ved, at kreditor gør debitor opmærksom på sit krav. Dette er sket bl.a. ved indklagedes kontooversigt 2000, der må anses for fremsendt i 2001 til klageren. Indklagedes krav mod klageren er således ikke forældet.
I overensstemmelse med indklagedes oplysninger lægges det til grund, at lånets restgæld ikke er nedbragt efter 30. august 1985. Indklagede har beregnet restgælden pr. denne dato til 19.034 kr. og på denne baggrund nedsat sit krav på klageren til 19.000 kr. med tillæg af fem års renter. Ankenævnet finder ikke grundlag for at nedsætte kravet yderligere.
Det følger af konkurslovens § 226, stk. 3, at det forhold, at der i januar måned 2006 blev afsagt gældssaneringskendelse for M, ikke har nogen betydning for klagerens hæftelse.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.