Udlån, renteændring.
| Sagsnummer: | 619/1993 |
| Dato: | 12-07-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Udlån, renteændring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I december 1989 ydede indklagede klageren og dennes ægtefælle et billån på 73.578 kr. I gældsbrevet var om renten anført:
"Renten pr. år bagud er p.t. på 11,00%. Renten er variabel."
Af gældsbrevets almindelige betingelser fremgik, at "Rente- og provisionsbetingelser og terminer for betaling af disse og lignende ydelser og gebyrer fastsættes af [indklagede], og ændringer heri kan foretages uden varsel."
Til sikkerhed for lånet modtog indklagede et løsøreejerpantebrev med pant i bilen. I pantebrevet er bestemt, at det forrentes med "diskonto + 4,00% p.a.".
Klageren har oplyst, at han gennem bilforhandleren blev opmærksom på muligheden for at opnå lån hos indklagede. Han modtog ikke nogen brochure eller prisliste i denne forbindelse. Han bestrider derfor, at have kendskab til indklagedes prisliste fra 16. november 1989, hvoraf fremgår, at renten på billån ved 20% i udbetaling eller mere er 11%. I prislisten er endvidere anført:
"[Indklagedes] udlånsrentesats er variabel og tilskrives kvartalsvis bagud.
.............
[Indklagedes] ekstra nedsatte rente på billån med 20% i udbetaling ligger 3,5% under bankens normale rente, som p.t. er 14,5%.
Tilbudet gælder for alle lån bevilget i perioden 1. oktober til 31. december 1989, og renten vil i 1989 ligge 3,5% under bankens normale rente og i 1990 ligge 1% under bankens normale rente."
I forbindelse med betalingen af lånets første ydelse den 1. februar 1990 modtog klageren opkrævning fra indklagede, hvoraf fremgik, at lånets rentesats var 13,5% p.a. Klageren protesterede herimod. Som besvarelse heraf oplyste indklagede ved skrivelse af 29. januar 1990, at man den 1. oktober 1989 nedsatte renten for pågældende type billån til 11% svarende til 1% under indklagedes normale rente. Indklagedes normalrente blev den 9. oktober og 13. november 1989 forhøjet med i alt 2,5%, således at normalrenten herefter var 14,5%. Normalrentesatsen var den 15. januar 1990 blevet nedsat med ½% til 14%, således at klagerens lån herefter forrentedes med 13% p.a., idet renten for dette lån i 1990 ville ligge 1% under indklagedes normalrente.
I oktober 1993 rettede klageren påny henvendelse til indklagede under henvisning til en omtale af afgørelser fra Ankenævnet vedrørende renteændringer, idet han anmodede om en rentekompensation. Dette afslog indklagede.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at omberegne rente for klagerens lån fra 1. januar 1990, således at lånet til enhver tid forrentes med Nationalbankens diskonto plus 4%.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det af løsøreejerpantebrevet fremgår, at renten er diskontoen med tillæg af 4%. Dette må også gælde for selve billånet. Indklagedes tilbud om en rente på 11% må forstås således, at senere renteændringer kun kan ske afhængig af udviklingen i diskontoen. Han bestrider at have modtaget den særlige prisliste og finder, at det fra denne ovenfor citerede burde have været indført i selve låneaftalen.
Indklagede har anført, at den rentesats, der fremgår af løsøre-ejerpantebrevet er uden betydning, idet denne rentesats ikke er aftalt mellem indklagede og klageren. Af lånets almindelige betingelser fremgår, at renten fastsættes af indklagede, og at ændringer kan foretages uden varsel. Indklagede stiller sig uforstående overfor, at klageren ikke har modtaget prislisten fra november 1989, idet denne var en del af tilbudsbrochuren for lånet. Efter klagerens henvendelse i januar 1990 blev han imidlertid orienteret herom og må fra dette tidspunkt have accepteret lånevilkårene. Hertil kommer, at klageren har betalt efterfølgende ydelser uden forbehold. I den af klageren underskrevne ansøgning om billånet fremgår intet om en rentesats på 11%.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det uheldigt, at de oplysninger, der meddeltes i brochurematerialet om renteforholdene, ikke fremgik af selve gældsbrevet. Ankenævnet finder imidlertid ikke grundlag for, at tage klagerens påstand til følge. Der er herved lagt vægt på, at det af gældsbrevet fremgår, at lånets rente er variabel, og at indklagede kan foretage ændringer heri uden varsel. Ankenævnet har endvidere taget den lange tid, hvori klageren har betalt den af indklagede fastsatte rente, i betragtning. Den omstændighed, at løsørepantebrevets rentesats er afhængig af diskontoen, indebærer ingen forpligtelse for indklagede til alene at ændre lånets rentesats i takt med diskontoen, idet lånedokumentet intet indeholder herom.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.