Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Størrelse af morarente på engagement overgivet til inkasso.

Sagsnummer: 54/1998
Dato: 15-07-1998
Ankenævn: Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann, Allan Pedersen
Klageemne: Inkasso - rentens størrelse
Rente - overtræk
Ledetekst: Størrelse af morarente på engagement overgivet til inkasso.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

">Indledning.

Denne sag angår størrelsen af indklagedes rente ved misligholdelse.

">Sagens omstændigheder.

Den 25. november 1996 indledtes der gældssaneringssag for klagerne M og H, der er ægtefæller.

Ved skrivelse af 11. december 1996 anmeldte indklagede sit krav mod klagerne over for skifterettens medhjælper:



"[Klager M]

Gæld

kr.

143.633,57

+ renter for tiden 25.11.91 til 25.11.96

kr.

238.600,13

kr.

382.233,70

kr.

382.233,70

…..

[Klager H]

Gæld

kr.

376,15

+ renter for tiden 25.11.91 til 25.11.96

kr.

604,05

kr.

980,20

I alt

kr.

980,20"



Grundlaget for indklagedes krav mod M var et gældsbrev af 30. januar 1985 på 99.303,30 kr. og en kassekreditaftale af 19. december 1985 med et maksimum på 71.000 kr. Indklagede havde i 1986 overgivet kravet til advokat til inkasso, som i juni 1988 afregnede kravet som uerholdeligt. I forbindelse med overgangen til inkasso var de to gældsforhold blevet overført til én konto. Såvel gældsbrevet som kassekreditten indeholder følgende bestemmelse:

"Som følge af misligholdelsen beregnes et gebyr for fremsendelsen af påkrav, ligesom der beregnes morarenter af forfaldne ikke betalte ydelser efter sparekassens regler herom."

Indklagedes krav mod H vedrørte et overtræk.

På medhjælperens forespørgsel oplyste indklagede ved skrivelse af 16. december 1996, at renteberegningen af de anmeldte krav var sket i henhold til indklagedes inkassorentesats for misligholdte fordringer, der i perioden fra 25. november 1991 til 25. november 1996 havde været således:



"25.11.91 til 30.06.92:21% årligt

01.07.92 til 30.06.93:20% årligt

01.07.93 til 22.09.93:18% årligt

23.09.93 til 25.11.96:20% årligt



Beregningen er med kvartalsvis rentetilskrivning, men da renterne ikke er betalt, er de ikke indberettet til Skattemyndighederne."

Af klagernes forslag til gældssanering, der blev behandlet af skifteretten den 12. januar 1998, fremgår:

"Ansøgerne kan ikke godkende det af [indklagede] anmeldte krav for så vidt angår kr. 112.000,00, hvorfor der hensættes dividende heraf indtil det er afklaret, hvorvidt dividenden tilfalder [indklagede] i henhold til deres anmeldelse, eller hvorvidt beløbet tilfalder øvrige kreditorer til lige deling"

Den 12. januar 1998 afsagde skifteretten kendelse om gældssanering for klagerne. M's gæld blev nedsat til 14,413924%, som skulle afvikles over en 5-årig periode, og H's gæld blev nedsat til 15,946673% ligeledes med afvikling over en 5-årig periode. Af skifteprotokollen fremgår:

"Det fremgår af gældssaneringsforslaget tillæg 3, at skyldnerne ikke kan godkende, det af [indklagede] anmeldte krav for så vidt angår 112.000,00 kr., hvorfor der hensættes dividende heraf, indtil det er afklaret, hvorvidt dividenden tilfalder [indklagede] i henhold til Deres anmeldelse, eller hvorvidt beløbet tilfalder øvrige kreditorer til lige deling.

Skifterettens medhjælper har ved skrivelse af 4. december 1997 tiltrådt, at såfremt den omhandlede dividende i givet fald skal fordeles til kreditorerne, skal dividende fordeles forholdsmæssigt mellem samtlige kreditorer, herunder til [indklagede].

Skifteretten kan tillige tiltræde, at den omhandlede dividende i givet fald fordeles forholdsmæssigt mellem samtlige kreditorer, herunder også [indklagede]."

Indklagede har oplyst følgende om udviklingen i produktrenten for de to kontotyper, som M's engagement bestod af:



Kassekredit med maximum uden tillæg for inkassobehandling og provision

Udlån (gældsbrev) uden tillæg for inkassobehandling

25/11/1991

16,00

14,50

23/12/1991

16,50

15,00

1/06/1992

17,00

10/06/1992

17,75

15,00

25/09/1992

21,75

28/09/1992

19,75

29/09/1992

18,75

2/10/1992

17,75

23/11/1992

17,50

30/11/1992

15,20

7/12/1992

19,50

14/12/1992

23,50

15/12/1992

22,50

17/12/1992

20,00

8/01/1993

19,00

21/01/1993

17,50

10/02/1993

19,50

17,20

24/02/1993

18,75

16,50

22/03/1993

18,25

16,00

30/03/1993

17,75

15,50

23/04/1993

17,25

15,00

21/05/1993

16,25

14,00

9/06/1993

15,75

13,50

5/07/1993

13,20

20/07/1993

17,75

15,20

17/09/1993

17,25

14,70

27/09/1993

16,75

14,20

13/10/1993

16,50

13,70

25/10/1993

16,00

13,20

8/11/1993

13,00

2/12/1993

15,75

12,70

7/01/1994

15,25

12,20

22/02/1994

15,00

11,70

18/05/1994

14,75

11,50

10/06/1994

13,50

10/03/1995

14,50

7/08/1995

14,00

28/08/1995

13,50

18/12/1995

13,00

14,25

11/03/1996

12,50

14,00

22/04/1996

12,25

13,75



Indklagede har oplyst, at udsvingene i kassekreditrenten i december 1992 skyldes valutakrise i EMS-samarbejdet.

">Parternes påstande.

Klagerne har den 26. februar 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte det under gældssaneringen anmeldte rentekrav.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

">Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de ikke kan anerkende indklagedes rentekrav ved anmeldelsen under gældssaneringssagen. I gældssaneringsforslaget er beregnet en rente på 13,5% p.a. af kravet. Indklagedes krav mod klager M stammer fra et lån og en kassekredit. Renten på etableringstidspunkterne var henholdsvis 15,5% og 11% plus 3% provision. Diskontoen var i 1985 7% og på tidspunktet for anmeldelsen under gældssaneringssagen 4%. De anmeldte renter bør nedsættes, da disse ikke er rimelige. Den i lånedokumenterne fastsatte rente bør nedsættes i takt med den officielle diskonto. I de foreliggende udlånsbetingelser er der ikke grundlag for at antage, at indklagede er berettiget til at beregne en overtræksrente på 6%.

Indklagede har anført, at den forhøjede rente dækker dels den meradministration, der er forbundet med inddrivelse m.v. af en misligholdt fordring, dels den stærkt forøgede risiko, der er på et misligholdt engagement. Renten kan ikke anses for urimelig, jf. herved Ankenævnets kendelse i sag 111/1996, der anerkendte en rente på 21% p.a. Renten på M's lån var variabel. En nedsættelse af renten i henhold til udviklingen i diskontoen har ikke hjemmel i dokumenterne. Klagernes synspunkt er anført uden nogen nærmere begrundelse. Der er ikke tale om et rentetillæg på 6% som anført af klagerne. På det omhandlede tidspunkt blev inkassorentesatsen fastsat for en periode ad gangen, jf. skrivelsen af 16. december 1996. Inkassorentesatsen blev ikke ændret ved generelle renteændringer. Indklagedes nuværende inkassorentesats er produktrenten plus 6%.

">Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det er ubestridt af klagerne, at indklagede havde adgang til at forlange, at deres engagement som følge af misligholdelse skulle forrentes med en højere rente. Klageren har således også anerkendt i forslag til gældssanering, at indklagedes krav kunne beregnes med en årlig rente på 13,5%. Sagen angår herefter spørgsmålet om størrelsen af indklagedes forhøjede rente.

Ankenævnet finder under henvisning til, hvad indklagede har anført om baggrunden for inkassorentens størrelse ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at træffe bestemmelse om, at indkassorenten i den i sagen omhandlede periode skal nedsættes. Det bemærkes herved, at det ikke kan udledes af lånebestemmelserne, at inkassorenten skal følge bevægelserne i diskontoen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.