Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om pligt til uopfordret at give rådgivning om ændring af skatteregler.

Sagsnummer: 60 /2007
Dato: 22-06-2007
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Lotte Aakjær Jensen, Jørn Ravn, Ole Simonsen, Astrid Thomas
Klageemne: Værdipapirer - skatteforhold
Ledetekst: Spørgsmål om pligt til uopfordret at give rådgivning om ændring af skatteregler.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører, om indklagede havde pligt til uopfordret at orientere/rådgive klageren om ændringer af aktieavancebeskatningsregler af betydning for aktier i et depot hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Ved udgangen af 2005 af havde klageren hos indklagede et værdipapirdepot indeholdende aktier til en kursværdi på mere end 273.100 kr.

Aktieavancebeskatningsloven blev ændret med virkning fra den 1. januar 2006, men således at der er en overgangsordning for aktiebeholdninger pr. 31. december 2005 til en kursværdi på under 136.600 kr., henholdsvis 273.100 kr. for ægtefæller, idet sådanne beholdninger vil kunne sælges skattefrit efter tre års ejertid.

Klageren har anført, at han i december 2006 med indklagede drøftede spørgsmålet om at opdele sit depot i to depoter, således at aktiebeholdningen ultimo 2005 blev overført til det ene depot med henblik på at undlade at blande aktier disse aktier sammen med aktier erhvervet senere. Han blev i denne forbindelse gjort opmærksom på, at kursværdien af aktierne ultimo 2005 oversteg maksimumbeløbet 273.100 kr.

Ved skrivelse af 26. december 2006 rettede klageren henvendelse til indklagede. Klageren gjorde indsigelse mod, at indklagede ikke inden udgangen af 2005 havde rettet henvendelse til ham med henblik på at realisere en del af aktierne for at nedbringe beholdningens værdi til under 273.100 kr.

Ved skrivelse af 16. januar 2007 meddelte indklagede, at man ikke havde en selvstændig rådgivningsforpligtelse og således ikke var forpligtet til løbende at vurdere en kundes rådgivningsbehov eller tage initiativer til rådgivning. Indklagede skulle således ikke på eget initiativ rette henvendelse til en kunde om ændringer i skattelovgivningen.

Parternes påstande.

Klageren har den 26. februar 2007 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han i sin tid som kunde hos indklagede uopfordret har modtaget rådgivning fra indklagede, herunder også om skattemæssige forhold.

På grund af den manglende rådgivning vedrørende depotets størrelse ved udgangen af 2005 har han lidt et tab, idet han ville kunne have nedbragt depotets værdi til under 273.100 kr. Han anslår tabet til 100.000 kr.

Den pågældende medarbejder har over for ham erkendt, at var den skattemæssige ændring blevet vedtaget i sommeren 2005, var han blevet rådgivet om depotet. Medarbejderens titel er privatrådgiver.

Indklagede har i 2006 kontaktet ham med rådgivning og anbefalinger om depotet.

En senere omlægning af et boliglån blev af indklagede som kompensation ekspederet uden om omkostninger.

Indklagede har anført, at man ikke har en selvstændig rådgivningsforpligtelse over for klageren og derfor ikke er forpligtet til løbende at vurdere en kundes rådgivningsbehov eller tage initiativ til rådgivning, herunder om ændringer i skattelovgivningen.

Indklagede har derfor ikke pådraget sig et erstatningsansvar ved ikke uopfordret at kontakte klageren.

Indklagede havde ikke ultimo 2005 kontakt med klageren, hvorfor der ikke var en situation, hvor man burde have rådgivet om de ændrede skatteregler. Indklagedes medarbejder har nævnt over for klageren, at såfremt der havde været afholdt et møde efter lovens vedtagelse, ville ændringerne være blevet inddraget i rådgivningen. Det bestrides, at medarbejderen har meddelt, at det var en fejl, at indklagede ikke uopfordret informerede om de ændrede skatteregler.

Omlægningen af boliglånet uden etableringsomkostninger var begrundet i det gode kundeforhold.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har ikke påtaget sig en særlig forpligtelse over for klageren til at rådgive om indholdet af det omhandlede depot i forbindelse med ændringer af f.eks. skattelovgivningen, som kan være af betydning for klagerens dispositioner over aktier mv., og det er ikke godtgjort, at indklagede havde bibragt klageren en berettiget opfattelse af, at indklagede ville rette uopfordret henvendelse til ham i tilfælde af ændringer i den til enhver tid gældende lovgivning.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede et erstatningsansvar som følge af, at indklagede ikke af egen drift rettede henvendelse til klageren forud for den 1. januar 2006 i anledning af de med virkning fra dette tidspunkt ændrede skattemæssige regler for aktieavancebeskatning.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.