Indsigelse om manglende renteregulering.
| Sagsnummer: | 412 /2003 |
| Dato: | 19-05-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jette Kammer Jensen, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Indsigelse om manglende renteregulering. |
| Indklagede: | Sparekassen Faaborg |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagernes indsigelse om manglende regulering af rente på deres lån hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klagernes lån hos indklagede på oprindeligt 534.000 kr., der var etableret i 1998, blev primo februar 2000 forhøjet med ca. 24.000 kr., således at restgælden efter forhøjelsen var 436.289,34 kr. Lånets rente var 12,25 %, og det blev herefter afviklet med en månedlig ydelse på 5.300 kr.
Af kontoudskrifter for lånet fremgår, at lånets rente er ændret således:
Dato | Rente |
31. marts 2000 | 12,75 % |
26. juni 2000 | 13,25 % |
13. oktober 2000 | 13,75 % |
8. juni 2001 | 13,50 % |
5. oktober 2001 | 13,00 % |
14. december 2001 | 12,75 % |
3. januar 2003 | 12,50 % |
27. juni 2003 | 12,00 % |
Lånets restgæld har udviklet sig således:
31. december 2000 | 440.171,96 kr. |
31. december 2001 | 435.039,05 kr. |
31. december 2002 | 425.855,53 kr. |
31. december 2003 | 272.066,56 kr. |
Pr. 3. december 2003 indgik der 140.000 kr. på lånet.
Parternes påstande.
Klagerne har den 11. november 2003 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagernes påstand således, at indklagede skal tilpligtes at regulere lånets rentesats i overensstemmelse med almindelige renteændringer. Klagerne ønsker endvidere at skifte bankrådgiver.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de ikke mener, at renten på deres lån har fulgt renteudvklingen i den øvrige del af samfundet.
De har gentagne gange rettet henvendelse til indklagede i anledning af, at indklagede hæver ydelsen den 20.-21. i måneden, hvorved deres konto kommer i underskud i ca. 10 dage.
De har tidligere fået tilsagn om en anden rådgiver, men det har de alligevel ikke fået.
Indklagede har i øvrigt udvist generende og truende adfærd.
Indklagede har anført, at renten på lånet er fastsat ud fra engagementets omfang og risiko. Renten følger og har fulgt indklagedes generelle renteændringer for lån af den omhandlede type.
Klagerne har via kontooversigter modtaget oplysning om renteændringer. Kontooversigt udsendes ved 30 bevægelser, dog mindst en gang årligt (ultimo). Renteændringer annonceres endvidere i dagspressen.
Man har nu ændret datoen for hævning af ydelsen, således at dette sker ultimo måneden.
Man er fortsat som tidligere meddelt klagerne åben over for, at klagerne kan skifte rådgiver. Ønske herom skal meddeles skriftligt.
En af indklagedes medarbejdere har henvendt sig på klagernes bopæl for at søge at få værdisat en bil, der var pantsat til sikkerhed for klagernes engagement.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det fremgår af gældsbrevet, at lånets rente fastsættes til enhver tid af indklagede. Ankenævnet lægger til grund, at ændringer af lånets rentesats i overensstemmelse med indklagedes oplysning alene er sket i forbindelse med øvrige generelle renteændringer hos indklagede af lån af tilsvarende type. Klagernes påstand om, at indklagede skal regulere lånets rentesats i overensstemmelse med almindelige renteændringer, tages herefter ikke til følge.
For så vidt angår klagernes ønske om at skifte bankrådgiver har indklagede anført, at man fortsat er åben heroverfor, og at klagernes ønske skal meddeles skriftligt.
Det, som klagerne har anført vedrørende indklagedes adfærd, vedrører ikke en formueretlig tvist. Ankenævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.
Som følge af det anførte
Ankenævnet kan ikke behandle klagen, for så vidt angår adfærd udvist af indklagedes medarbejdere.
Klagen tages i øvrigt ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klagerne.