Alskyldserklæring i kautionserklæring, gyldighed af tredjemandspantsætning af ejerpantebreve.
| Sagsnummer: | 349 /2003 |
| Dato: | 03-06-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karen Frøsig, Rut Jørgensen, Ole Simonsen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
Tredjemandspant - stiftelse |
| Ledetekst: | Alskyldserklæring i kautionserklæring, gyldighed af tredjemandspantsætning af ejerpantebreve. |
| Indklagede: | Frederiks Andelskasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører omfanget af klagerens kautionserklæring for sin ægtefælles engagement med indklagede.
Sagens omstændigheder.
Den 30. december 1992 underskrev klageren en erklæring om selvskyldnerkaution vedrørende indklagedes engagement med klagerens ægtefælle H. Af erklæringen fremgår:
"SELVSKYLDNERKAUTION OG HÅNDPANT
Til sikkerhed for enhver forpligtelse, som:
Debitor: | [H] |
i henhold til : | Engagement |
nu har eller seneremåtte få over for: | [INDKLAGEDE] |
herunder enhveraf bankensfilialer og afdelinger. | [adresse] |
op til et beløbaf kr.: skriver kr.: samt renter m.v. | Samlet engagement med Andelskassen, p.t. kr. 150.000,-. |
indestår undertegnede solidarisk som selvskyldnerkautionister | [klageren] " |
Indklagede ydede samtidig H en kassekredit på 150.000 kr. til brug for H's erhvervsvirksomhed som forhandler af barnevogne. Klageren var ansat i virksomheden.
Den 22. november 1994 underskrev klageren en pantsætningserklæring, hvorefter klageren pantsatte et ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i sin faste ejendom. Pantsætningen skete til sikkerhed for betaling af, hvad klageren eller H "til enhver tid måtte være eller blive andelskassen …. skyldig".
I august 1996 ydede indklagede klageren og H et fælleslån på 400.000 kr. Klageren og H underskrev samtidig håndpantsætningserklæring, hvorefter de til sikkerhed for opfyldelsen af enhver forpligtelse, som de enkeltvis eller solidarisk havde eller senere måtte få over for indklagede, håndpantsatte et ejerpantebrev på 680.000 kr. med pant i en erhvervsejendom.
Ved kassekreditkontrakt underskrevet af H den 22. juli 1998 blev H's kassekredit forhøjet til 1,8 mio. kr.
Den 2. december 1999 underskrev klageren en håndpantsætningserklæring, hvorefter han håndpantsatte et ejerpantebrev på 700.000 kr. med pant i sin faste ejendom til sikkerhed for enhver forpligtelse, som han eller H enkeltvis eller solidarisk havde eller måtte få over for indklagede.
Indklagede har oplyst, at der i 2001 blev indgået en frivillig akkord med H's kreditorer. Akkorden omfattede ikke indklagede.
I forbindelse med akkorden ydede indklagede den 2. marts 2001 H to kassekreditter på henholdsvis 200.000 kr. og 230.000 kr. samt et afviklingslån på 1,6 mio. kr. Indklagede ydede samtidig klageren et lån på 80.0000 kr. I denne forbindelse underskrev klageren og H en håndpantsætningserklæring, hvorefter indklagede til sikkerhed for opfyldelsen af enhver forpligtelse, som H havde eller senere måtte få, fik håndpant i et ejerpantebrev på 1 mio. kr. med pant i klagerens og H's erhvervsejendom.
Den 22. september 2003 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Ved skrivelse af 8. januar 2004 opsagde indklagede som følge af misligholdelse klagerens og H's engagement.
Indklagede har oplyst, at H's og klagerens samlede gæld til indklagede er ca. 5,9 mio. kr.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal anerkende, at hans hæftelse for H's forpligtelser ikke kan overstige 150.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han i sin tid accepterede at kautionere for 150.000 kr. vedrørende H's forpligtelser over for indklagede. Han fandt dengang formuleringen klar med hensyn til, at han p.t. hæftede for 150.000 kr. Det fremgik ikke, at han hæftede for enhver gæld uden, at han gav samtykke hertil. Han hæfter således ikke for H's fulde engagement med indklagede.
Med hensyn til håndpantsætningen af ejerpantebrevet på 100.000 kr. i 1994 var der tale om et ejerpantebrev, der var blevet indfriet ved salg af hans tidligere ejendom. Indklagedes direktør mente, det var bedst, at ejerpantebrevet blev opbevaret hos indklagede, selv om han ønskede det destrueret, men direktøren var snu, kan han se nu.
Etableringen efterfølgende af panterettigheder i hans faste ejendom er sket på baggrund af, at indklagedes direktør fortalte ham, at han kunne stille disse panter, da han jo alligevel i forvejen hæftede for det samlede engagement, som H havde.
Han har altid udtrykt sin tvivl over for indklagede vedrørende indklagedes synspunkt om hans hæftelse for hele engagementet med H.
Indklagede har anført, at H og klageren har deltaget i møder om erhvervsvirksomhedens engagement med indklagede. Klageren har derfor haft lige så stor indsigt i den økonomiske situation som H. Klageren har også i forbindelse med andre økonomiske dispositioner i virksomheden haft sit navn i forbindelse med køb eller leasing af firmabiler og lignende.
På møderne er engagementets sikkerhed blevet drøftet, herunder også klagerens kaution for hele engagementet. Der har aldrig været tvivl om eller stillet spørgsmålstegn ved kautionen. Klageren har selv spøgefuldt anført, at indklagede havde bundet ham på hænder og fødder på grund af kautionsforpligtelsen.
Klageren hæfter i henhold til den afgivne alskyldserklæring indeholdt i kautionserklæringen fra 1992. Klageren hæfter desuden med de stillede sikkerheder i form af ejerpantebreve.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at det tydeligt fremgår af den kautionserklæring, som klageren underskrev den 30. december 1992, at klageren påtog sig at kautionere for enhver gæld, som hans ægtefælle H havde eller senere måtte få i henhold til sit engagement med indklagede. Selv om kautionserklæringen blev oprettet i forbindelse med, at indklagede ydede H en kassekredit på 150.000 kr., findes klageren ikke med føje at kunne have fået den opfattelse, at hans kautionsforpligtelse var begrænset til denne kredit, og Ankenævnet finder heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte alskyldserklæringen som ugyldig i medfør af aftalelovens § 36. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at der var tale om kaution for et engagement med en virksomhed, som blev drevet af klagerens ægtefælle, og i hvilken klageren, som var ansat i virksomheden, må antages at have haft fuld indsigt.
Der er heller ikke godtgjort omstændigheder, som kan føre til, at klageren ikke er bundet af de foretagne håndpantsætninger af ejerpantebreve til sikkerhed for sin egen og H's gæld til indklagede.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.