Tidspunkt for opgørelse, betydning for indtægtsopgørelse.
| Sagsnummer: | 312/1993 |
| Dato: | 12-11-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Søren Geckler, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Boligsparekontrakt - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Tidspunkt for opgørelse, betydning for indtægtsopgørelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 30. december 1991 henvendte klagerne, som var blevet viet den 28. december 1991, sig i indklagedes Randers afdeling med anmodning om opgørelse af klager A's boligsparekontrakt med et indestående på ca. 33.000 kr. Boligsparekontrakten blev ført i indklagedes Vorup afdeling, og provenuet ved opgørelsen skulle overføres til klager B's lån i indklagedes Hadsten afdeling.
Den ekspederende medarbejder udfyldte en blanket for anmodning om opgørelse af kontoen. Af denne fremgår, at opgørelsen skulle ske snarest. Blanketten er underskrevet af klager A.
Anmodningen om opgørelsen af boligsparekontrakten blev fremsendt til indklagedes Vorup afdeling, som den 6. januar 1992 foranledigede kontoen opgjort pr. 7. januar 1992.
I februar 1992 modtog klagerne kontoudskrift, hvoraf fremgik, at opgørelsen var sket pr. 7. januar 1992.
Ved skrivelse af 2. april 1993 fra Statens Uddannelsesstøtte til klager A anmodedes denne om at tilbagebetale for meget modtaget stipendium med tillæg af renter, ialt 17.748 kr. Kravet om tilbagebetaling fremkom som følge af, at klagerens indkomst i 1991 samt formue pr. 31. december 1991 overskred de fastsatte grænser.
Klageren rettede herefter henvendelse til indklagede, som ved skrivelse af 14. april 1993 til SU-styrelsen redegjorde for ekspeditionen af ophævelsen af boligsparekontrakten.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at foretage opgørelsen af klager A's boligopsparingskontrakt pr. den 30. december 1991, samt meddele skattemyndighederne ændringen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at den ekspederende medarbejder på klagernes anmodning om boligsparekontraktens ophævelse meddelte, at dette var mindre hensigtsmæssigt, idet klager A herved mistede den optjente statspræmie. Klagerne oplyste herefter, at det var vigtigt, at klager A's nettoformue blev nedbragt som følge af SU-reglerne omkring formue, ligesom de tilkendegav, at det var vigtigt, at klager B's lån blev nedbragt. Indklagede havde således kendskab til betydningen af, at ophævelsen af boligsparekontrakten skete i 1991.
Indklagede har anført, at det bestrides, at klagerne ved henvendelsen den 30. december 1991 gjorde opmærksom på, at ophævelsen skete for at formindske klager A's formue af hensyn til dennes muligheder for at modtage SU. Hertil kommer, at klagerne har udvist passivitet, idet klagerne i februar 1992 blev bekendt med, at boligsparekontrakten var ophævet den 7. januar 1992. Klagerne reagerede imidlertid først 15 måneder senere.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at klagerne ved henvendelse den 30. december 1991 i indklagedes Randers afdeling gjorde den ekspederende medarbejder opmærksom på, at kontoens ophævelse skulle ske inden udgangen af 1991, eller at ophævelsen havde betydning for klager A's mulighed for at modtage SU. Herefter, og idet indklagede over for SU har redegjort fyldestgørende for klagernes anmodning om overførsel af indeståendet på klager A's boligopsparing til klager B's konto,
Den indgivne klage tages ikke til følge.