Generelle renteændringer, ingen pligt til regulering af ydelse.
| Sagsnummer: | 531/1992 |
| Dato: | 18-06-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Generelle renteændringer, ingen pligt til regulering af ydelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev underskrevet af klagerne den 28. august 1987 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klagerne et billån på 96.296 kr. Lånet skulle afvikles med 2.193,95 kr. månedligt, første gang 1. oktober 1987. Af lånedokumentet fremgår:
"Gælden forrentes fra afregningsdagen med den af [indklagede] til enhver tid fastsatte rentesats, p.t. 13,56% p.a., der beregnes og tilskrives månedsvis forud.
Ved renteændringer kan [indklagede] ændre ydelsen, således at den oprindelige aftalte løbetid fastholdes."
Indklagede har oplyst, at lånets pålydende rente den 10. juli 1989 blev forhøjet til 14,06% p.a., og at renten siden da er blevet reguleret opad, således at den pr. 30. september 1992 udgjorde 20,06%. Renteændringerne har indtil den 1. januar 1991 fulgt renteudviklingen for billån i det pengeinstitut, der ejer indklagede, og har siden dette tidspunkt fulgt udviklingen i pengemarkedsrenten (Ciborrenten). Forud for 1. januar 1991 er renteændringer ikke meddelt individuelt eller annonceret i dagspressen, men tilskrevne renter er fremgået af årlige kontoudskrifter. Efter den 1. januar 1991 er ændringer annonceret, ligesom de er fremgået af årsudskrifterne.
De foretagne rentereguleringer har medført en forlængelse af lånets løbetid med ca. fire måneder.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale betalte ydelser udover fem år.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at den aftalte løbetid for lånet var fem år, hvorfor klagerne efter betaling af ydelse i dette tidsrum må være frigjort. Klagerne har ikke modtaget meddelelse om de foretagne renteændringer.
Indklagede har anført, at det af den citerede bestemmelse alene fremgår, at indklagede er berettiget til at ændre lånets ydelse. Man har ikke fundet anledning til at regulere denne, da renteudviklingen kun har medført en begrænset løbetidsforlængelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Gældsbrevet indeholder ingen angivelse af lånets løbetid, men denne har efter det oplyste været anslået til fem år. Ved den citerede bestemmelse i gældsbrevet har indklagede forbeholdt sig ret til at regulere ydelsen med henblik på at fastholde løbetiden, men indklagede har ikke påtaget sig en forpligtelse hertil. Klagerne måtte således påregne, at lånets løbetid kunne blive forlænget som følge af renteforhøjelse. Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de af indklagede foretagne renteforhøjelser har været uberettigede som følge af mangelfuld orientering eller af andre grunde.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.