Modregning i efterbetalt dagpengebeløb indsat på plankonto.
| Sagsnummer: | 93/1989 |
| Dato: | 29-06-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Modregning - trangsbeneficium
|
| Ledetekst: | Modregning i efterbetalt dagpengebeløb indsat på plankonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF SD |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
1989 Den 14. oktober 1987 blev et anpartsselskab, hvori klageren var eneanpartshaver, erklæret konkurs. Selskabet havde haft en engagement bestående af en kassekredit med indklagedes Næstved afdeling, for hvilket engagement klageren havde påtaget sig selvskyldnerkaution.
Med virkning fra den 26. oktober 1987 bevilgede klagerens bopælskommune klageren og hans ægtefælle hjælp efter bistandslovens § 37.
Klageren søgte arbejdsløshedsunderstøttelse i Danske Næringsdrivendes Arbejdsløshedskasse, og kommunen blev ifølge klageren orienteret herom.
Den 14. juni 1988 udbetalte arbejdsløshedskassen dagpenge med virkning fra uge 43 1987 til uge 51 1988. Nettobeløbet udgjorde 61.163 kr., hvilket beløb i henhold til en af klageren den 28. marts 1988 underskrevet anmodning blev overført til klagerens plankonto i indklagedes Næstved afdeling.
Den 17. juni 1988 foretog afdelingen modregning i det indbetalte beløb for så vidt angår 50.000 kr., der blev overført til anpartsselskabets kassekredit. Forud for modregningen udgjorde gælden ifølge kautionsforpligtelsen ca. 250.000 kr. Herudover havde klageren en gæld til indklagede på ca. 27.000 kr. ifølge et privat lån.
Klagerens advokat reklamerede inden udgangen af samme måned til indklagede over den foretagne modregning. Under forhandlingerne mellem parterne oplyste arbejdsløshedskassen i skrivelse af 14. september 1988, at den ved en fejltagelse havde udbetalt klageren et større beløb, end han var berettiget til. Det for meget udbetalte beløb udgjorde netto 13.912 kr., som arbejdsløshedskassen krævede tilbagebetalt.
Efter brevveksling om sagen meddelte indklagede ved skrivelse af 16. september 1988 såvel arbejdsløshedskassen som klagerens advokat, at man heller ikke anså sig for forpligtet til at tilbagebetale det for meget udbetalte beløb.
Ved skrivelse af 11. juli 1988 til klagerens advokat meddelte klagerens bopælskommune, at den kontanthjælp, som var udbetalt til klageren og hans husstand, udgjorde i alt 62.756,48 kr., hvilket beløb kommunen krævede tilbagebetalt. Den 20. februar 1989 anmodede social- og sundhedsforvaltningen kommunens inkassoafdeling om at inddrive beløbet hos klageren.
Klagerens advokat har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at fralægge sig det beløb på 50.000 kr., som man har modtaget ved den foretagne modregning, med tillæg af kassekreditrente fra tilbageholdelsestidspunktet, og indtil fralæggelse finder sted.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at det har været utilsigtet, at beløbet fra arbejdsløshedskassen tilgik indklagede. Det stod fra starten indklagede klart, at beløbet udgjorde udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse med tilbagevirkende kraft, og indklagede blev straks gjort opmærksom på, at overførslen skyldtes en fejl og på, at beløbet var beregnet til at udligne de lån, som klageren havde måttet optage for at dække sine leveomkostninger under den arbejdsløshedsperiode, hvori han havde oppebåret bistandshjælp. Hertil kommer, at en del af beløbet som anført er udbetalt til klageren ved en fejl.
Under disse omstændigheder har indklagede ikke været berettiget til at modregne som sket, og indklagedes disposition kan heller ikke støttes på reglerne om tilbageholdsret, idet det netop ikke har været tilsigtet, at det beløb, som indklagede disponerede over, skulle komme i indklagedes besiddelse.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at beløbet er tilgået indklagede på grund af klagerens udtrykkelige anmodning herom. På det tidspunkt, hvor modregningen blev foretaget, var de almindelige betingelser herfor opfyldt, idet indklagede havde et forfaldent krav på i alt ca. 277.000 kr. på klageren, ligesom modregningen endvidere vil kunne støttes på indklagedes almindelige forretningsbetingelser, hvorefter indklagede er berettiget til at betragte alle engagementer med en kunde som et mellemværende.
Hvis klagerens synspunkt følges, vil hans bopælskommune reelt blive stillet, som om den i kraft i af en transport, anmeldt overfor arbejdsløshedskassen havde sikret sig en fortrinsstilling til den klageren tilkommende udbetaling af dagpenge.
På det tidspunkt, hvor modregningen blev foretaget, var det ukendt, at en del af beløbet var udbetalt klageren ved en fejl, og arbejdsløshedskassen kan ikke rette krav om tilbagebetaling imod indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Medlemmerne Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen og Kirsten Nielsen udtaler:
Det må lægges til grund, at indklagede var bekendt med, at det beløb på 61.163 kr., som den 14. juni 1988 blev indsat på klagerens plankonto, dækkede efterbetalte arbejdsløshedsdagpenge for en længere periode tilbage. Indklagede måtte anse det for meget nærliggende, at beløbet af klageren var reserveret til indfrielse af lån optaget til dækning af leveomkostninger i den forløbne periode, og at indsættelsen af beløbet på plankontoen derfor alene skete under den forudsætning, at indklagede ikke kunne foretage modregning heri. Herefter, og da klageren straks protesterede mod modregningen, findes klagerens krav om udbetaling af det modregnede beløb på 50.000 kr. at burde tages til følge.
Medlemmerne Hans Rex Christensen og Ole Simonsen udtaler: Da de almindelige betingelser for modregning har været opfyldt, og da der ikke findes at foreligge særlige omstændigheder, som kan afskære modregningsadgangen, stemmer disse medlemmer for at tage indklagedes påstand om frifindelse til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, hvorfor