Afgørelse

Rådgivning ved indgåelse af valutarenteswapaftale.

Medhold klager

Indledning.

Sagen vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med indgåelse af en valutarenteswapaftale med Spar Nord Bank.

Sagens omstændigheder.

Klageren og hans ægtefælle H var kunder i banken dels med et privat engagement, dels med hver en driftskredit til deres respektive virksomheder.

I 2006 optog klageren og H et realkreditlån på 3.119.000 kr. i deres private ejendom. Ejendommen blev endvidere delvist anvendt til brug for H’s virksomhed, som betalte en månedlig leje på 8.000 kr.

Lånet på 3.119.000 kr. var et inkonverterbart obligationslån med rentetilpasning og 10 års indledende afdragsfrihed samt en rentegaranti på 5 % i de første 10 år. Ifølge lånetilbud af 7. juni 2006 udgjorde renten for tiden 2,9656 % p.a. Ifølge lånetilbuddet skulle renten fastsættes baseret på Cibor6 med et tillæg på 0,25 %. Administrationsbidraget udgjorde 0,50 %.

På et møde med klageren gennemgik banken et præsentationsmateriale betegnet "gældspleje" vedrørende valutarenteswap, hvoraf bl.a. fremgik:

"Valutaswap CHF/DKK – løbetid 3 år.

Fast/Variabel

Valutaswap CHF/DKK – løbetid 5 år.

Fast/Variabel

Besparelse pr. mio.

·Dvs. ved at låse renten fast i 3 år vil det give en indtægt på ca. kr. 12.000,00 om året pr. mio. ved uændrede valutakurser.

·Ved fastlåsning i 5 år vil det være en indtægt på ca. kr. 11.500,00 om året pr. mio. ved uændrede valutakurser.

Anbefaling

·Som rentestrukturen ser ud i dag, synes jeg det ser mest fordelagtig ud, at låse renten fast i 5 år. …."

Ved e-mail af 13. juni 2007 anførte banken:

"… Emne: SWAP forretning 3,1 mio.

….Vil du venligst bekræfte gennemførelsen af følgende forretning:

Du modtager 4,4767 i Cibor 6 måneder’s rente og betaler 3,6775 % fast i CHF i 5 år.

Din marginal udgør herefter d.d. 0,8 % - omregnet i alt ca. 24.000,00 kr. pr. år. …"

Ved e-mail af samme dag bekræftede klageren, at banken kunne gennemføre den omhandlede valutarenteswapforretning.

Den 17. juni 2007 underskrev klageren "Valuta Swap Bekræftelse", der indeholdt følgende:

"I henhold til indgået rammeaftale er der mellem ovennævnte og Spar Nord Bank A/S indgået følgende Valuta Swap aftale.

…"

Den 9. august 2007 underskrev klageren en rammeaftale med banken om rente- og valutaprodukter med en risikoline på 525.000 kr., en forretningsline på 350.000 kr. og en tabsline på 175.000 kr. med tilhørende bilag A og B. Af aftalen fremgik bl.a.:

"…

Tabsline

På tabslinen belastes dagligt summen af ændringer i markedsværdierne på de indgåede forretninger. Når saldoen er i Bankens favør, betegnes den som "negativ markedsværdi" for Kunden.

Markedsværdien er opgjort på baggrund af aktuelle markedskurser på de respektive børser/markeder.

En af Banken beregnet negativ markedsværdi er således udtryk for Kundens aktuelle tab på opgørelsestidspunktet, men Kundens risiko for tab på de indgåede forretninger er ubegrænset.

…

7. Overskridelse af forretningsline og/eller tabsline

Såfremt forretningsline overskrides vil Banken kontakte Kunden med henblik på at Kunden straks lukker indgåede forretninger, så linebelastningen bliver lig med eller mindre end maksimumbeløbet. Kunden er forpligtet til straks at indgå forretninger, der nedbringer lineudnyttelsen som krævet af Banken.

Ved overskridelse af tabsline vil Banken kontakte Kunden med krav om at overskridelsen afvikles straks ved kontant indbetaling eller der stilles sikkerhed derfor.

…

Såfremt forretningsline eller tabsline overskrides har Banken ret, men ikke pligt til at

·stille krav om supplerende sikkerhed. Sikkerheden skal stilles på anfordring

·lukke Kundens forretninger helt eller delvist efter eget valg

·træffe anden aftale med Kunden

Såfremt overskridelse af forretningsline eller tabsline ikke straks nedbringes ved Bankens påkrav, er rammeaftalen misligholdt og Kunden kan ikke længere disponere under rammeaftalen. Banken er herefter berettiget til at lukke alle kundens forretninger helt eller delvist. …

…

12. Ændring af rammeaftale

Banken forbeholder sig ret til med varsel på 5 bankdage at ændre forretningsline og tabsline både på beløbsstørrelse og opgørelsesmetode. … Banken vil give skriftlig orientering om sådanne ændringer. …

…

15. Risiko og hæftelse

Kunden er bekendt med og er fuldt indforstået med risikoen ved indgåelse af forretninger med finansielle instrumenter.

Kunden hæfter ved sin underskrift på rammeaftalen som debitor på alle indgåede forretninger og for ethvert tab derpå uanset aftalen om maksimum på tabsline.

Det er Kunden alene, der træffer alle beslutninger vedrørende enhver forretning under rammeaftalen. Kunden er derfor ansvarlig for resultatet heraf uanset at forretningerne gennemføres efter rådgivning fra Banken.

Banken påtager sig ingen forpligtelse til at overvåge de indgåede forretninger. Banken er således ikke forpligtet til at kontakte Kunden ved kurs- og renteændringer eller lignende.

…

Bilag A

… Valutarenteswaps

…

Afregning Differenceafregning og hovedstolsudveksling

…

Ud over ovennævnte fakta, kan der være enkelte produktspecifikke ting, der skal tages hensyn til, men som der ikke er mulighed for at medtage i dette bilag. Det er således vigtigt at Kunden har en forståelse af de forskellige egenskaber ved indgåelse af forretninger i de forskellige produkter.

…

Bilag B

… Valutarenteswaps

En valutarenteswap er en aftale om udveksling af rentebetalinger i to valutaer over en fastlagt periode, for en fastlagt hovedstol, og med en fastlagt spotkurs.

Over tiden udveksles rentebetalinger, ligesom der udveksles hovedstol ved indgåelse og udløb."

Den 9. august 2007 underskrev klageren endvidere en nettingaftale om modregningsadgang for handler med valuta m.v.

Banken har fremlagt en oversigt over swappens markedsværdi i 2008 og 2009.

Banken har anført, at tabslinen efter valutauro i januar 2008 blev forhøjet midlertidigt til 300.000 kr., og at den midlertidige forhøjelse blev forlænget ultimo marts 2008. Klageren har anført, at han ikke blev gjort bekendt med, at tabslinen blev hævet til 300.000 kr. i 2008.

I februar 2008 fik H konstateret kræft.

Klagerens ejendom blev solgt i sommeren 2008. Realkreditlånet på 3.119.000 kr. blev indfriet til kurs 96,4 ved salget. Banken har oplyst, at provenuet ved salget udgjorde ca. 800.000 kr.

Pr. 1. juli 2008 havde swappen en negativ markedsværdi på 97.790 kr.

I august 2008 blev H’s virksomhed solgt.

Banken har oplyst, at tabslinen efter valutauro i september 2008 blev forhøjet med 75.000 kr., og at swappen på det tidspunkt havde en negativ markedsværdi på 239.760 kr.

H afgik ved døden den 10. oktober 2008.

Klageren underskrev en ny rammeaftale med en risikoline på 925.000 kr., en forretningsline på 350.000 kr. og en tabsline på 575.000 kr. med tilhørende bilag A. Banken har anført, at aftalen blev underskrevet den 16. december 2008, og at swappen på det tidspunkt havde en negativ markedsværdi på 396.563 kr. Klageren har anført, at aftalen blev underskrevet den 16. december 2009.

Banken har fremlagt logbog fra sit it-system, hvoraf fremgår, at klageren den 15. januar 2009 blev orienteret om, at tabet på valutarenteswappen var på ca. 640.000 kr., og at tabslinen pr. denne dato var forhøjet til 800.000 kr. Ifølge logbogen ønskede klageren ikke at lukke swappen på det tidspunkt.

Ved brev af 25. august 2009 anbefalede banken, at klageren beholdt valutarenteswappen p.g.a. det høje kursniveau på CHF i forhold til DKK. Banken orienterede samtidig om, at tabet på swappen var på 529.759 kr.

Klageren har fremlagt en delvist udfyldt risikoprofil, hvoraf bl.a. fremgik, at klageren ønskede at minimere risikoen for tab og accepterede et lavt afkast.

Ved brev af 14. september 2009 rettede klageren henvendelse til banken med indsigelse mod bankens rådgivning. Ved brev af 7. oktober 2009 afviste banken klagerens krav. Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance. Ved e-mail af 12. april 2010 bekræftede banken, at swappen blev lavet "til afdækning af kreditforeningslånet" i klagerens ejendom.

Ved brev af 9. juni 2010 meddelte banken, at klagerens tabsline på 575.000 kr. var trukket med 866.000 kr. Banken stillede med henvisning til rammeaftalens pkt. 7 krav om, at klageren indbetalte et beløb på 290.000 kr. senest den 16. juni 2010.

Banken har oplyst, at swapaftalen blev lukket ved en valutaspot den 29. juni 2010 med et samlet tab på 1.009.460,49 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 16. juni 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal godtgøre ethvert tab, som klageren har lidt som følge af indgåelsen af aftalen om valutarenteswap.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb og mere subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at swapaftalen blev indgået på bankens opfordring og blev tilbudt af banken som en afdækning af renterisikoen på realkreditlånet.

Han var ikke klar over ulemper og risici ved en valutarenteswapaftale. Han troede, at aftalen alene var til sikring af realkreditlånet.

Reglerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel medførte en pligt for banken til at indhente relevante oplysninger og yde en rådgivning, der passede til ham. Af reglerne fremgår, at der ved rådgivning forstås en personlig anbefaling til en kunde om køb af et bestemt finansielt instrument, som tager udgangspunkt i kundens egne forhold.

Banken burde have undersøgt, om han havde fornøden erfaring og kendskab til at forstå de involverede risici ved den anbefalede valutarenteswapaftale.

Banken tilsidesatte væsentlige bestemmelser i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder. Banken burde af egen drift have ydet rådgivning, da omstændighederne klart tilsagde, at der var tale om et vanskeligt forståeligt finansielt instrument.

Banken ydede ikke en sådan rådgivning på tidspunktet for indgåelsen af aftalen. Det bestrides, at behovet for en tabsline og en forretningsline blev drøftet med banken forud for etablering af swappen.

Bilagene fremlagt af banken, navnlig præsentationsmaterialet, viser, at bankens rådgivning langt fra var fyldestgørende. Præsentationsmaterialet oplyste ikke tydeligt om risici ved aftalen.

Han blev ikke gjort bekendt med, at tabslinen blev hævet til 300.000 kr. i 2008.

Swapaftalen burde under alle omstændigheder have været bragt til ophør, da huset blev solgt i sommeren 2008.

Banken gennemgik ikke på noget tidspunkt den fremsendte risikoprofil med ham.

Som følge af finanskrisen har han og hans virksomheder været i en økonomisk presset situation, og han har ikke haft mulighed for at skifte bank, hvorfor han ikke tidligere turde klage over rådgivningen.

Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende ved at lade klageren indgå en renteswap. Bankens rådgivning i forbindelse med indgåelsen og efterfølgende var fyldestgørende.

Klageren og H’s formue bestod af indestående i banken, værdipapirer i parrets virksomheder samt hus og sommerhus. Klageren og H’s formueforhold var passende til den risiko, som de påtog sig ved renteswappen, også henset til den ikke ubetydelige erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen og de tilsvarende indtægter.

Det bestrides, at klageren ikke var klar over ulemper og risici ved swappen. Forud for indgåelse af renteswappen blev klageren vejledt om risikoen ved forretningen, bl.a. ved præsentationsmaterialet. Klageren blev herunder rådgivet om behovet for en tabsline og en forretningsline. Af præsentationsmaterialet fremgik, at udviklingen i renteswappen afhang af valutakurserne.

Klageren påtog sig risikoen ved sin e-mailbekræftelse og bekræftede risikoen ved sin underskrift på rammeaftalen.

Klageren blev løbende orienteret om udviklingen i forretningens markedsværdi og traf selv beslutning om at fortsætte, også efter salget af parrets ejendom.

Senest ved valutauroen i januar 2008, hvor tabslinen blev forhøjet midlertidigt til 300.000 kr., må risikoen have været helt tydelig for klageren. Den midlertidige forhøjelse i 2008 skete efter ønske fra og drøftelse med klageren. Forhøjelsen var midlertidig som følge af sygdom og overvejelser vedrørende salg af virksomhed. Klageren var fuldt ud bekendt med den negative markedsværdi, men ønskede at blive i forretningen.

Klageren underskrev den 16. december 2008 aftale om en permanent forhøjelse af tabslinen. Aftalen blev underskrevet i 2008, ikke i 2009, hvilket endvidere belyses af uddrag af bankens logbog af 15. januar 2009, bankens breve af 25. august 2009 og 7. oktober 2009 og klagerens brev af 14. september 2009.

Det bestrides, at klageren skulle have været nervøs ved at klage over bankens rådgivning p.g.a. sin virksomheds behov for kreditfaciliteter i banken.

Banken har ikke set risikoprofilen før klagerens fremlæggelse af profilen i ankesagen. Klageren returnerede ikke profilen til banken.

Spar Nord Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at afklaring af, hvorvidt klageren accepterede forhøjelserne af tabslinen, forudsætter vidneafhøring af bankens medarbejdere og dermed en bevisførelse, som ligger udenfor Pengeinstitutankenævnets kompetence.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren optog i 2006 et variabelt forrentet realkreditlån på 3.119.000 kr. med en rentegaranti på 5 % i de første 10 år.

I juni 2007 indgik klageren en valutarenteswapaftale med banken. Af rammeaftalen, der blev underskrevet efter indgåelse af valutarenteswapaftalen, fremgik, at klagerens tabsline var 175.000 kr. Tabslinen blev efterfølgende forhøjet.

Den 9. juni 2010 stillede banken krav om, at klageren indbetalte et beløb på 290.000 kr. senest den 16. juni 2010. Spar Nord Bank har oplyst, at swapaftalen blev lukket den 29. juni 2010 med et samlet tab på ca. 1 mio. kr.

Tre medlemmer – Henrik Bitsch, Troels Hauer Holmberg og Torben Udsen – udtaler:

Vi finder, at det må lægges til grund, at Spar Nord Banks rådgivning af klageren i forbindelse med indgåelse af valutarenteswapaftalen var mangelfuld.

Vi har herved blandt andet lagt vægt på, at en valutarenteswapaftale i et ikke-erhvervsforhold er et nyt og komplekst finansielt produkt, og at der påhviler banken en skærpet forpligtelse til at dokumentere, at bankens rådgivning var fyldestgørende.

På baggrund af præsentationsmaterialet må det lægges til grund, banken under drøftelserne forud for indgåelsen af valutarenteswapaftalen fokuserede på den aktuelle rentebesparelse i forhold til klagerens eksisterende realkreditlån.

Det fremgik hverken af præsentationsmaterialet eller af valutaswapbekræftelsen, at klageren og banken skulle udveksle hovedstole i DKK og CHF ved valutarenteswap­aftalens udløb. Dette fremgik alene af et bilag til rammeaftalen.

Klageren blev således ikke tilstrækkeligt klart informeret om, at den aktuelle rentebesparelse blev modsvaret af betydelige risici, herunder risiko for tab ved rente- og valutakursændringer – både i aftalens løbetid og i forbindelse med hovedstolsudvekslingen ved aftalens udløb.

Vi finder herefter, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens tab på valutarenteswapaftalen.

Vi finder ikke, at Ankenævnet har tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til tabets størrelse.

To medlemmer – Jesper Claus Christensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Klagerens formål med at indgå valutaswap aftalen med tilknyttet rammeaftale i sommeren 2007 var at afdække renterisikoen på det i 2006 optagne realkreditlån, der var variabelt forrentet med en rentegaranti på 5 %, og antagelig også at opnå en indtægt, der delvis kunne reducere klagerens samlede nettorenteudgifter. Det bemærkes, at valutaswap aftalen var helt uafhængig af klagerens realkreditlån, at aftalen reelt ikke afdækkede nogen risiko for klageren, og at klageren ved at indgå aftalen indgik i en rente- og valutaforretning, der indebar at han påtog sig en risiko for udviklingen i valutakursen på CHF.

Det bemærkes videre, at det fremgår af indklagedes præsentationsmateriale overfor klageren og dennes ægtefælle, at der var tale om "gældspleje", selvom der reelt var tale om et investeringsforslag, hvis formål var at generere et afkast, der kunne anvendes til delvis betaling af de renteudgifter som klageren havde på sit realkreditlån.

Det bemærkes endvidere, at der ved de successive forhøjelser af tabslinien startende i januar 2008, som indklagede har oplyst alle er drøftet med klageren, har været tale om investeringsrådgivning efter de fra 1. november 2007 gældende regler.

Det er herefter afgørende om klageren inden indgåelse af valutaswap aftalen modtog tilstrækkelig rådgivning om de risici, der var forbundet med aftalen, samt om klageren efterfølgende ved forhøjelserne af tabslinien har modtaget den fornødne investeringsrådgivning.

Indklagede har anført, at klageren modtog en fyldestgørende rådgivning om risici ved valutaswap aftalen, mens klageren har anført, at han ikke modtog tilstrækkelig rådgivning herom. Det er efter det oplyste uafklaret om og i hvilket omfang klageren har modtaget investeringsrådgivning i forbindelse med forhøjelserne af tabslinien. Vi finder, at en afklaring af disse spørgsmål vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaring, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene.

Vi stemmer derfor for, at sagen afvises i medfør af § 7, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Spar Nord Bank skal anerkende at være erstatningsansvarlig for klagerens tab som følge af den omhandlede valutarenteswapaftale. Ankenævnet har ikke taget stilling til tabets størrelse.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.