Aflysning af ejerpantebrev håndpantsat til sikkerhed for kautionssikret gæld.
| Sagsnummer: | 192/1994 |
| Dato: | 27-04-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Ole Just, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Kaution - forhold til pant
|
| Ledetekst: | Aflysning af ejerpantebrev håndpantsat til sikkerhed for kautionssikret gæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved kassekreditkontrakt af 10. oktober 1987 ydede indklagede D en kassekredit på 500.000 kr. Klagerne, der er henholdsvis far og svigerfar til D, påtog sig samtidig selvskyldnerkaution for "de til enhver tid værende rangsidste 250.000 kr". Til sikkerhed for kreditten fik indklagede tillige håndpant i et ejerpantebrev på 500.000 kr. i D's landbrugsejendom.
Den 29. december 1988 blev kassekredittens maksimum på da 425.000 kr. nedskrevet til 325.000 kr., for hvilket klagerne påtog sig selvskyldnerkaution for "de til enhver tid værende rangsidste 150.000 kr". Samtidig optog D hos indklagede et lån nyt med en månedlig ydelse på 1.600 kr. Klagerne påtog sig selvskyldnerkaution for lånet, der tillige var sikret ved sekundær håndpant i ejerpantebrevet på 500.000 kr., som primært var håndpantsat til sikkerhed for kassekreditten.
Kassekreditkontraktens maksimum blev efterfølgende ændret, senest ved påtegning af 31. december 1990, hvorved maksimum forhøjedes til 400.000 kr. Af påtegningen fremgår bl.a.:
"Den 1. december 1991 træffes nærmere aftale om kredittens fremtidige nedbringelse.
Underskrevne selvskyldnerkautionister [klagerne] tiltræder herved forhøjelsen, idet vi er indforstået med, at vore forpligtelser fortsat er gældende indtil kredittens indfrielse.
Kautionen gælder fremtidigt for maksimum kr. 200.000."
Af lånedokumenternes almindelige bestemmelser fremgår bl.a.:
"[Indklagede] kan transportere pantebreve og kvittere dem til aflysning og forsyne dem med påtegninger af enhver art, herunder påtegning om, at meddelelser ifølge retsplejelovens §§ 563 og 564 og andre meddelelser, der efter lovgivningen sendes pantekreditor, skal sendes til [indklagede]."
Ved skrivelse af 27. december 1991 til D og hendes ægtefælle meddelte indklagede, at det på et bestyrelsesmøde samme dag var blevet besluttet, at bringe engagementet til ophør. Det blev samtidig oplyst, at automatiske betalinger blev slettet, og at trukne checks ville blive afvist.
Ved aftale af 31. december 1991 solgte D til overtagelse den 1. januar 1992 sin ejendom ekskl. besætning og maskiner for 1.730.000 kr. kontant til P, der var svigersøn til et bestyrelsesmedlem hos indklagede. Med henblik på gennemførelse af handlen og indfrielse af D's engagement aflyste indklagede ejerpantebrevet og modtog provenuet fra ejendomshandlen og salget af besætning og løsøre med tillæg af 100.000 kr. til indfrielse af kassekreditten.
På D's anmodning om skriftlig bekræftelse på, at "kautionisterne blev holdt fuldstændig udenfor", anførte indklagede i skrivelse af 18. maj 1992:
"Det bekræftes, at såfremt kassekreditten indfries som ovenfor anført, og restancerne på lånet også betales som ovenfor anført, vil der ikke ske henvendelse til kautionisterne, idet det fortsat er [indklagedes] opfattelse, at ejendommen er handlet til en for alle tilfredsstillende pris. Skulle der senere opstå restancer på lånet, betinger vi os fortsat ret til at gøre kautionen gældende."
Den 29. september 1993, hvor lånet på oprindelig 100.000 kr. på grund af D's misligholdelse var i restance med 3.400 kr., fremsendte indklagede meddelelse til klagerne herom.
Lånet blev opsagt til indfrielse den 15. oktober 1993. Da klagerne ikke ville vedstå kautionsforpligtelsen, anlagde indklagede den 25. januar 1994 sag mod klagerne med påstand om betaling af 65.220 kr., svarende til restgælden på lånet, med tillæg af rente, 11,5% p.a., fra 22. november 1993. På klagernes begæring blev sagen i et retsmøde den 23. marts 1994 i medfør af retsplejelovens § 361, stk. 2, udsat på forelæggelse for Ankenævnet.
Overfor Ankenævnet har klagerne nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen er bortfaldet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at hverken indklagede, D, eller D's advokat, informerede dem om ejendomshandlen eller kvitteringen af ejerpantebrevet i forbindelse hermed. Da ejerpantebrevet lå til sikkerhed for både kassekreditten og lånet på oprindeligt 100.000 kr., var indklagede ikke berettiget til at kvittere ejerpantebrevet til aflysning af tingbogen uden forinden at have indhentet deres samtykke hertil. De er begge landbrugskyndige og havde således særlige forudsætninger for at vurdere, om der skulle forsøges etableret en ordning, således at D kunne beholde ejendommen, eller i benægtende fald, om de vilkår, der var opnået ved salgsaftalen, var rimelige. Med henvisning til at salget blev formidlet af indklagede, at køber var svigersøn til et bestyrelsesmedlem hos indklagede, at der ikke var foretaget nogen sagkyndig vurdering af ejendommen, og at D i forbindelse med salget ikke var repræsenteret af sagkyndig rådgiver, er det ikke sandsynliggjort, at salget af ejendommen skete på de mest optimale betingelser. De har ikke haft anledning til at gøre indsigelser overfor indklagede, idet de, når samtykke til kvittering af pantebrevet ikke var indhentet, måtte gå ud fra, at ejendommen blev solgt under sådanne omstændigheder, at det kautionssikrede mellemværende blev dækket. D har overfor dem oplyst, at indklagede havde erklæret sig indforstået med, at intet krav ville blive rejst overfor dem som kautionister.
Indklagede har anført, at D på grund af dårlig økonomi solgte sin ejendom. På grund af størrelsen af D's engagement havde indklagede interesse i, at ejendommen blev solgt bedst muligt. Det bestrides, at køberens familiemæssige relation til et medlem af indklagedes bestyrelse havde betydning eller indflydelse på hændelsesforløbet og handelsvilkårene. Efter kreditering af handelsprovenuet på kassekreditten var saldoen herpå ca. 265.000 kr. (negativ), som blev afskrevet efter indbetaling af 100.000 kr. den 27. maj 1992. Da kassekreditten var sikret ved primær pant i ejerpantebrevet på 500.000 kr., mens lånet på oprindeligt 100.000 kr., nedbragt til ca. 78.000 kr., var sikret ved sekundær pant i ejerpantebrevet, skulle handlen have indbragt et provenu på yderligere ca. 346.000 kr. for at kunne dække hele det kautionssikrede engagement. Klagerne led således ikke noget tab i forbindelse med aflysningen af ejerpantebrevet. På D's anmodning undlod man at give direkte meddelelse til klagerne om ejendomshandlen og indfrielsen af ejerpantebrevet, idet D ikke ønskede, at klagerne skulle have bekymringer i anledning af kautionen. Klagerne var via D og dennes advokat bekendt med handlen og ejerpantebrevets aflysning og burde derfor have gjort indsigelse straks. Indklagede var berettiget til at kvittere ejerpantebrevet uden samtykke fra klagerne. Hverken D eller klagerne har haft en berettiget forventning om saldokvittering, eller om at klagerne som kautionister ville blive frigivet i forbindelse med handlen.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet på en sådan måde, at der kan være bibragt klagerne den opfattelse, at indklagede har frafaldet klagernes kautionsforpligtelser for så vidt angår det selvstændige lån på oprindeligt 100.000 kr.
Ankenævnet finder imidlertid, at indklagede uanset den i lånedokumenterne anførte bemyndigelse til at kvittere og aflyse ejerpantebrevet burde have indhentet kautionisternes samtykke hertil, eller i hvert fald forinden have givet kautionisterne meddelelse herom, hvorved kautionisterne havde haft mulighed for at varetage deres interesser.
Indklagedes undladelse heraf må medføre, at klagerne er frigjort for kautionsforpligtelserne i det omfang, de har lidt tab derved.
Da en afgørelse af, om dette har været tilfældet, kræver en bevisførelse, der ikke kan ske ved Ankenævnet, men må ske ved den ret, ved hvilken sagen verserer, afviser Ankenævnet klagen i medfør af § 7, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter, således at det
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.