Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Andelsboliglån.

Sagsnummer: 92/1991
Dato: 28-08-1991
Ankenævn: Peter Blok, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Udlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Andelsboliglån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med at to købere af en andelslejlighed i den andelsboligforening, der er klager i denne sag, ønskede at optage et andelsboliglån i indklagedes Rødovre Centrum afdeling, anmodede afdelingen andelsboligforeningens bestyrelse om at underskrive erklæring om medlemskab. Det var i denne erklæring anført:

"Boligforeningen/boligselskabets bestyrelse bekræfter herved at ville underrette den nævnte [indklagede] afdeling, hvis andelshaveren/aktieindehaveren ophæver sit medlemskab af boligforeningen eller afstår sin aktie".

Bestyrelsesformanden i foreningen underskrev erklæringen d. 3. november 1990.

Ved skrivelse af 21. november 1990 fremsendte indklagedes Rødovre Centrum afdeling en transport udstedt af andelshaverne til notering i andelsboligforeningen. Ifølge transporten gav andelshaverne indklagede transport i ethvert nuværende og fremtidigt tilgodehavende, andelshaverne måtte have hos andelsboligforeningen. Nederst på transporterklæringen var anført:

"Noteringspåtegning. Foranstående transport er anmeldt for undertegnede [Andelsboligforening] og noteret.

Vi kan bekræfte, at vi ikke tidligere har noteret transport for beløbet eller nogen del heraf".

Ved skrivelse af 24. januar 1991 til andelsboligforeningen rykkede indklagede for modtagelse af den omhandlede transport i noteret stand.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at formulere de fremsendte erklæringer, således at disse ikke kan medføre nogen form for ansvar for andelsboligforeningen eller for bestyrelsesmedlemmerne personligt, at der vedlægges frankeret svarkuvert, at der vedlægges kopi af skrivelsen samt at indklagede tilpligtes at underrette andelsboligforeningen skriftligt straks, når lånet er indfriet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at det juridiske grundlag for indklagedes handlemåde er uangribeligt, men at indklagede har handlet i strid med god bank- og sparekasseskik, idet det ikke har været politikernes formål med lov om andelsboliglån, at sagesløse mennesker skal bære pengeinstitutternes økonomiske risiko.

Indklagede har anført, at det af § 9, stk. 2, nr. 3, i lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. fremgår, at forudsætningen for, at et lån kan betegnes som et andelsboliglån, bl.a. er, at foreningen eller boligselskabets bestyrelse skriftligt erklærer at ville underrette pengeinstituttet, såfremt medlemsskabet ophører. Indklagede opfylder bestemmelsen ved, at långivende afdeling til andelsboligforeningen fremsender "erklæring om medlemskab". Om bestyrelsen for en andelsboligforening kan forpligte sig til at underrette et pengeinstitut om, at et medlemsskab er ophørt, afhænger af andelsboligforeningen individuelle vedtægter, men de vejledende normalvedtægter indeholder en bestemmelse, hvorefter bestyrelsen underretter pengeinstituttet om godkendelse af salg af en andel, hvis pengeinstituttet udtrykkeligt har anmodet herom. For såvidt angår erklæringen vedrørende transport i andelshavernes andel i en andelsboligforening afhænger det af andelsboligforeningens individuelle vedtægter, hvorvidt en bestyrelse er forpligtet af en sådan transport. Er sådan transport givet, og er der samtidig i følge gældsbrevsloven § 31, stk. 1 givet underretning herom til bestyrelsen for andelsboligforeningen, er denne forpligtet til at afregne overdragelsessummen til transporthaver, såfremt blot ét medlem af bestyrelsen har modtaget meddelelse herom, og det er herved for så vidt uden betydning, om transporterklæringen udtrykkeligt er noteret af foreningen. Indklagede er ikke bekendt med de vedtægter, der er gældende for andelsboligforeningen, hvorfor transporten er fremsendt for det tilfælde, at foreningens vedtægter giver mulighed herfor. Det er sædvanlig praksis hos indklagede, at der vedlægges frankeret svarkuvert, ligesom der vedlægges kopi af det fremsendte. Det er ligeledes sædvanlig praksis at indklagede skriftligt underretter en andelsboligforening, når et andelsboliglån er indfriet, hvis indklagede i forbindelse med lånets ydelse har fremsendt "erklæring om medlemskab" eller en transporterklæring til andelsboligforeningen.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede findes ikke ved udformningen af de omhandlede erklæringer om medlemskab, henholdsvis notering af transport, at være forpligtet til at fritage andelsboligforeningen eller de enkelte medlemmer af dennes bestyrelse for noget ansvar, som måtte påhvile disse efter almindelige regler, og denne del af klagen kan derfor ikke tages til følge. Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har taget stilling til, i hvilket omfang det påhviler foreningen at afgive disse erklæringer.

For så vidt angår den øvrige del af klagen består der efter det af indklagede anførte ingen tvist.

Som følge af det anførte

Den indgivne klage tages ikke til følge. Ankenævnets bemærkninger: Det beror på andelsboligforeningens vedtægter om foreningens bestyrelse er forpligtet overfor andelshaverne til at tiltræde transporterklæringen og "erklæring om medlemskab". Denne tvist bør derfor afgøres disse parter imellem og der findes ikke at foreligge en tvist mellem klageren og indklagede. Som følge heraf b e s t e m m e s: Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.