Kontant indbetaling af negativt afkast, udtræden, urigtige oplysninger.
| Sagsnummer: | 165/1989 |
| Dato: | 06-11-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Mogens Hvelplund, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Puljepension - negativt afkast
|
| Ledetekst: | Kontant indbetaling af negativt afkast, udtræden, urigtige oplysninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 15. december 1983 indgik klageren en kapitalpensionsaftale med indklagedes Rundhøj afdeling.
Ved tillæg til pensionsaftale af 20. december 1984 overførte klageren 100.000 kr. af pensionsmidlerne til indexobligationspulje og 100.000 kr. til aktiepulje.
I december 1985 overførte klageren på opfordring af afdelingen yderligere 175.000 kr. til aktiepuljen, således at denne udgjorde 275.000 kr.
Af årsopgørelsen for 1986 fremgik det, at aktiepuljeafkastet var negativt med 41.558,24 kr., hvorfor klageren i januar 1987 henvendte sig til afdelingen med henblik på at træde ud af puljeordningen. Afdelingen oplyste ham om, at dette ikke var muligt, før puljeafkastet var positivt.
Den 5. november 1987 oplyste en medarbejder i afdelingen klageren om, at der nu var mulighed for at komme ud af puljen, hvilket klageren, efter at have drøftet sagen med en medarbejder i afdelingen, undlod at benytte sig af.
Efter klageren i januar 1988 havde konstateret, at der tillige var negativt afkast for 1987 på 32.461,74 kr., afholdt afdelingen og klageren to møder i henholdsvis januar og februar 1988, og i skrivelse af 11. februar 1988 erkendte indklagede, at klageren ikke var blevet skriftligt informeret om betydningen af at indgå i en puljeordning, men at han i november 1987 var blevet tilbudt at overføre sine pensionsmidler til en anden pulje, hvilket han ikke havde ønsket. Endvidere oplyste indklagede, at lovgivningen efterfølgende var blevet ændret, således at klageren nu kunne skifte pulje, selvom afkastet var negativt. Efter at have afholdt yderligere møder med indklagede overførte klageren den 16. maj 1988 sin kapitalpension med et negativt afkast på 74.019,98 kr. til et andet pengeinstitut.
Klageren har herefter efter yderligere brevveksling med indklagede indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, han har lidt, opgjort til 74.019,98 kr., subsidiært det tab, han har lidt i 1987, opgjort til 32.461,74 kr., alt med tillæg af renter og omkostninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han ved overførslen af pensionsmidler til puljepension mundtligt fik oplyst, at opsigelsesfristen ikke ville være noget problem for ham, og at det altid ville være muligt at træde ud af puljeordningen. Da han i januar 1987 meddelte, at han ønskede at udtræde af puljen, fik han oplyst, at dette på grund af skattelovgivningen ikke var muligt, før der var overskud i puljen.
Da afdelingen den 5. november 1987 meddelte ham, at det nu var muligt at overføre midlerne, undlod han dette, da han af medarbejderen på et møde i afdelingen fik oplyst, at der nu var positivt afkast i puljen. Medarbejderen oplyste ham iøvrigt, at der var kommet nyt fra skattedepartementet som han endnu ikke havde haft tid til at sætte sig ind i, men at han ville vende tilbage først i det nye år. I begyndelsen af 1988 konstaterede klageren, at afkastet for 1987 var negativt.
Indklagede har bygget sin opfattelse af muligheden for at udtræde af puljen på to besvarelser fra skattedepartementet af henholdsvis 4. juni 1986 og 19. november 1987.
I besvarelsen af 4. juni 1986 oplyser skattedepartementet, at der ikke er hjemmel til at hæve tab på værdipapirer i puljen på en kapitalpensionskonto uden betaling af afgift, og at tab derfor efter departementets opfattelse alene kan modregnes i fremtidigt afkast, ikke i tidligere års rentetilskrivning. I skrivelsen af 19. november 1987 oplyser skattedepartementet, at pensionsbeskatningsloven ikke er til hinder for, at kontohaver indbetaler et beløb til udligning af negativt afkast på en puljeordning.
Disse to situationer har intet med hinanden at gøre, og det er derfor forkert, når indklagede i slutningen af 1987 oplyste, at der var kommet noget nyt fra skattedepartementet, og i skrivelsen af 11. februar 1988 meddelte, at lovgivningen nu var ændret. Skattedepartementets skrivelser må forstås således, at det hele tiden har været muligt at udligne negativt afkast ved kontant indbetaling for derefter at udtræde af puljeordningen. Indklagede har blot ikke været opmærksom på denne mulighed.
Indklagede har som professionel markedsført et produkt uden at have fuldt indblik i lovgrundlaget. På denne baggrund har den oprindelige rådgivning været mangelfuld, idet netop oplysninger om mulighederne for at træde ud af ordningen, herunder også muligheden for at indbetale det negative afkast kontant, ville have været relevante oplysninger for klageren.
For så vidt angår opsigelsesfristen er det korrekt, at det fremgår af tillægget til pensionsaftalen af 20. december 1984, at et puljeskift alene kan foretages med 1 måneds varsel til den 31. december, men i forbindelse med aftalens indgåelse udtalte indklagedes medarbejder, at dette ikke ville være noget problem for klageren. I en skrivelse af 5. november 1985 fra indklagede anførtes, at sidste chance for puljeskift for 1986 var den 30. november 1985. Klageren reagerede ikke på denne skrivelse, men på baggrund af senere drøftelser i afdelingen etableredes et tillæg af 20. december 1985, og det fremgår heraf, at indklagede i dette tilfælde ikke har fundet det påkrævet at overholde fristen.
Indklagede har på intet tidspunkt givet klageren en grundig indsigt i pensionsordning og indklagede rådgivning har i det hele været utilstrækkelig.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand bestridt, at klageren ved overførslen til puljepensionen skulle have fået oplyst, at han kunne træde ud når som helst. Opsigelsesfristen fremgår af tillægget til pensionsaftalen af 20. december 1984 og af indklagedes skrivelse af 5. november 1985, idet det heri er nævnt, at fristen for puljeskift i 1986 er 30. november 1985. Tillægget af 20. december 1985 er ikke udtryk for en generel dispensationsmulighed fra opsigelsesvarslet. Da tillægsaftalen blev indgået inden årsskiftet, som var sidste tekniske frist, kunne indklagede som en undtagelse nå at registrere denne ændring, således at den fik virkning fra det følgende kalenderår. Klageren bad først i januar 1987 om at komme ud af aktiepuljen, efter at han havde modtaget orientering om det negative afkast i 1986. Ifølge det gældende opsigelsesvarsel kunne klageren først udtræde ved udgangen af 1987. På dette tidspunkt forelå med skattedepartementets skrivelse af 19. november 1987 en afklaring af mulighederne for at foretage puljeskift. Selvom det efter det anførte om opsigelsesfristen er uden betydning, hvorledes skattedepartementets skrivelse af 4. juni 1986 fortolkes, konkluderer skrivelsen dog, at tab på værdipapirerne i puljen "alene (kan) modregnes i det fremtidige afkast i puljen", og denne formulering blev i praksis opfattet således, at andre muligheder var udelukket. Klagerens argumentation indeholder således en del efterrationalisering, når det hævdes, at muligheden for at udligne negativt afkast ved indbetaling af beløbet eller ved at overføre negativt afkast til andet pengeinstitut har bestået hele tiden. Et eventuelt erstatningsansvar afhænger således alene af, om indklagedes oprindelige rådgivning og anbefaling af en delvis placering af midlerne i aktiepuljen har været uforsvarlig. Ud fra det givne pensionstidspunkt og den stedfundne risikospredning må dette afvises, idet indklagedes rådgivning tværtimod må anses som fornuftig. Tabene i 1986 og 1987 kan ikke betragtes isoleret, men skal ses over en årrække. Det er dette langsigtede perspektiv, som klageren glemmer, herunder at han i 1985 fik et afkast i aktiepuljen på 34,28%.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Peter Blok, Kirsten Nielsen og Lars Pedersen - udtaler:
Det må lægges til grund, at indklagede, da klageren i januar 1987 anmodede om udtræden af aktiepuljen og overførsel af midlerne til en anden opsparingsordning, ikke henviste til opsigelsesfristen, men alene begrundede sin afvisning af anmodningen med, at udtræden af aktiepuljen først kunne ske, når det negative afkast var udlignet ved modregning i efterfølgende positivt afkast. Indklagede har heller ikke i den efterfølgende korrespondance forud for sagens indbringelse for Ankenævnet henvist til opsigelsesfristen, der således først er blevet påberåbt af indklagede efter indbringelsen for Ankenævnet. På denne baggrund og når yderligere henses til klagerens forklaring om, at indklagedes medarbejder over for ham havde givet udtryk for, at opsigelsesfristen ikke ville være noget problem, samt til det forhold, at indklagede i slutningen af 1985 tillod en overførsel uden iagttagelse af opsigelsesvarslet, findes det at måtte lægges til grund, at indklagede i begyndelsen af 1987 ville have efterkommet klagerens anmodning om udtræden af aktiepuljen uden at forlange opsigelsesvarslet iagttaget, såfremt man i øvrigt havde anset en sådan udtræden for mulig. Indklagede findes derfor at være afskåret fra nu at påberåbe sig opsigelsesfristen.
Skattedepartementets skrivelse af 4. juni 1986 angik spørgsmålet om, hvorvidt et negativt puljeafkast uden skattemæssige konsekvenser kunne debiteres pensionskontoen, og kunne ikke med rette tages som udtryk for, at det tillige skulle være udelukket at foretage indbetaling til udligning af et negativt afkast med henblik på udtræden af puljen. Indklagedes udtalelser til klageren i anledning af dennes begæring om udtræden af aktiepuljen byggede således på en urigtig retsopfattelse, og selv om denne opfattelse på daværende tidspunkt måtte have været udbredt blandt pengeinstitutterne, findes indklagede at måtte bære risikoen herfor.
Der findes ikke at være grundlag for klagerens krav om erstatning for det negative puljeafkast i 1986. Efter det anførte stemmer vi derimod for at tage klagerens subsidiære påstand om erstatning af det negative afkast i 1987 på 32.461,74 kr. til følge, hvorved bemærkes, at dette negative afkast må antages i det væsentlige at være opstået i sidste halvdel af 1987. Erstatningen findes efter omstændighederne at burde forrentes som nedenfor bestemt, hvorimod der ikke findes grundlag for at imødekomme klagerens påstand om erstatning af sagsomkostninger.
To medlemmer - Bjørn Bogason og Mogens Hvelplund - udtaler:
Vi finder det afgørende, at klageren, da han i januar 1987 fremsatte anmodning om at udtræde af aktiepuljen, med det aftalte opsigelsesvarsel først kunne udtræde af puljepensionsordningen med udgangen af 1987, på hvilket tidspunkt det under sagen omhandlede tab var konstateret. Det lægges herved til grund, at indklagede af hensyn til realrenteafgiftsberegningen og ligestillingen blandt puljedeltagerne ikke ville have dispenseret fra det aftalte opsigelsesvarsel. I den forbindelse lægger vi vægt på, at dispensationen den 20. december 1985 ikke var en dispensation vedrørende udtrædelsestidspunktet men alene var en teknisk mulig fravigelse af opsigelsesvarslet på en måned.
På denne baggrund er en vurdering af betydningen af den stedfundne brevveksling med skattedepartementet unødvendig.
Vi stemmer derfor for at tage indklagedes frifindelsespåstand til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 32.461,74 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 1. januar 1988, til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klageren.