Spørgsmål om saglig begrundelse for afvikling af kundeforhold.
| Sagsnummer: | 278 /1999 |
| Dato: | 09-08-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Deponering - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om saglig begrundelse for afvikling af kundeforhold. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes afvikling af kundeforholdet med en udenlandsk statsborger og dennes familie.
Sagens omstændigheder.
Klageren under denne sag er udenlandsk statsborger og bosiddende på Sri Lanka. Klageren og dennes familie har i mere end 20 år været kunde hos indklagede.
Ved skrivelse af 26. maj 1998 fremsendte indklagede pr. kurér en check på 24.741,36 GBP til klageren. Beløbet udgjorde provenuet ved salget af aktier i indklagede samt andele af udenlandske investeringsbeviser tilhørende klageren og dennes familiemedlemmer. Indklagede havde solgt værdipapirerne, idet indklagede ikke længere ønskede at opretholde et kundeforhold med klageren.
Indklagede har om baggrunden for afslutningen af kundeforholdet oplyst:
Klagerens korrespondance med indklagede tiltog gennem de seneste år et stigende omfang. Tonen i skrivelserne var efterhånden blevet af en sådan art, at man ikke længere ville acceptere at korrespondere på denne måde. Klageren fremkom med en lang række injurierende og uretmæssige anklager, og indklagede opfordrede derfor klageren til at overflytte engagementet til et andet pengeinstitut. Da klageren undlod dette, og da klageren fortsatte med at fremsende skrivelser med injurierende og uretmæssige påstande om indklagedes medarbejdere, blev klageren gjort opmærksom på, at en fortsættelse heraf ville medføre en afbrydelse af kundeforholdet. Uanset dette fortsatte klageren korrespondancen.
Under sagen er fremlagt et uddrag af korrespondancen mellem klageren og indklagede.
I juli 1998 returnerede klageren checken. Indklagede opfordrede herefter klageren til at angive et kontonummer hos et andet pengeinstitut med henblik på overførsel af beløbet. Da dette ikke skete, fremsendte indklagede den 29. september 1998 på ny en check til klageren med fradrag af omkostninger til kurér. Den 20. oktober 1998 returnerede klageren checken, som indklagede herefter igen fremsendte den 16. november 1998. Den senest fremsendte check, der var på 24.718,36 GBP, blev indløst af klageren den 31. marts 1999.
Indklagede har til brug for Ankenævnets behandling af sagen foretaget en opgørelse af aktiernes og investeringsbevisernes værdier, som de var, da de blev solgt sammenholdt med den værdi, de havde pr. opgørelsestidspunktet den 21. juni 2000. Heraf fremgår følgende:
"[Klageren] | ||
14.05.1998German Bond Fund | solgt for | DKK 36.737,19 |
værdi i dag | DKK 38.934,71 | |
18.05.1998 Spanish Bond Fund | solgt for | DKK 17.028,03 |
værdi i dag | DKK 14.461,46 | |
14.05.1998Japanese Equity Fund | solgt for | DKK 19.541,08 |
værdi i dag | DKK 35.875,62 | |
14.05.1998 [Indklagede] aktier | solgt for | DKK 24.000,00 |
værdi i dag | DKK 21.150,00 | |
[Familiemedlem 1] | ||
14.05.1998 | solgt for | DKK 24.000,00 |
værdi i dag | DKK 21.150,00 | |
[Familiemedlem 2] | ||
14.05.1998 [Indklagede] aktier | solgt for | DKK 24.000,00 |
værdi i dag | DKK 21.150,00 | |
[Familiemedlem 3] | ||
14.05.1998 [Indklagede] aktier | solgt for | DKK 24.000,00 |
værdi i dag | DKK 21.150,00." |
Ankenævnet har i sagens anledning den 1. maj 2000 forespurgt Danmarks Nationalbank, om det er muligt i Danmarks Nationalbank efter deponeringsloven at foretage deponering af følgende aktier:
Aktier i indklagede J.I. German Bond Fund J.I. Japanese Equity Fund J.I. Spanish Bond Fund |
Danmarks Nationalbank har besvaret spørgsmålet således ved skrivelse af 24. maj 2000:
"Som svar på Deres brev af 1. maj 2000 kan jeg oplyses, at Nationalbanken efter deponeringsloven er forpligtet til at opbevare penge eller værdipapirer, hvis banken bliver bedt herom.
Der er dog ingen fortilfælde i Nationalbanken vedrørende deponering af værdipapirer efter deponeringsloven.
.........
Aktierne fra [indklagede] vil kunne deponeres uden problemer, da de er registreret i Værdipapircentralen.
Deponeringen af udenlandske værdipapirer vil derimod være mere problematisk, da Nationalbanken ikke i øvrigt er depotsted for den type papirer. Hvis papirerne er fysiske, giver selve opbevaringen naturligvis ikke problemer. Til gengæld vil det være en del arbejde forbundet med håndtering af afkast, emissioner etc. Er papirerne elektronisk registeret, vil opbevaring forudsætte, at Nationalbanken opretter depot i de lande, hvor papirerne er registreret - eller alternativt i et internationalt depotsted. Under alle omstændigheder vil deponering af udenlandske papirer være forbundet med væsentlige omkostninger."
Parternes påstande.
Klageren har den 2. juli 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes pr. 30. juni 1999 at betale 26.742,80 GBP.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at indklagede ulovligt har bragt kundeforholdet til ophør. Indklagede bør derfor betale erstatning.
I 1992, mens han opholdt sig i Nigeria, blev hans konti hos indklagede tømt ved bedrageri. Hans hemmelige password blev udleveret af indklagede til de kriminelle, der tømte kontiene. Kontiene blev senere retableret.
Indklagede fastlagde regler i forhold til ham, som ikke var gældende for andre kunder. Han protesterede mod, at indklagede anvendte metoder som motorcykelgansters, terrorister eller neo-nazister.
Indklagede rådgav endvidere om investering i japanske yen i 1997, men efterfølgende faldt værdien af yen over for USD, hvilket medførte tab for ham.
Indklagede har anført, at det var berettiget at lukke klagerens og dennes families konti, idet klageren flere gange fremsatte ukorrekte beskyldninger og injurierende udtalelser mod indklagede og dennes medarbejdere.
Man gjorde klageren opmærksom på, at hvis han ikke ophørte hermed, ville kontiene blive lukket.
Indklagede er ikke forpligtet til at opretholde et kundeforhold, hvis kunden fremsætter uberettigede beskyldninger og injurierende udtalelser.
Indklagede havde således en saglig begrundelse for at opgøre kontiene.
Som følge af, at klageren var administrator for konti tilhørende andre familiemedlemmer, var indklagede også berettiget til at lukke disse konti. Det bemærkes, at der aldrig har været korresponderet med andre end klageren vedrørende de øvrige familiemedlemmers konti.
Over for klagerens krav om betaling af ca. 27.000 GBP gøres det gældende, at klageren ikke har fordringer på indklagede af nogen art, ligesom indklagede ikke har begået nogen ansvarspådragende handlinger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
3 medlemmer - Niels Waage, Inge Frølich og Mette Reissmann - udtaler:
Som sagen foreligger oplyst, finder vi, at klagerens adfærd over for indklagede har været af en sådan karakter, at den ville have berettiget indklagede til at bringe kundeforholdet til ophør, i det omfang dette kunne lade sig gøre f.eks. ved opsigelse af lån eller lignende. Vi finder imidlertid ikke, at dette indebærer, at indklagede retmæssigt har kunnet sælge klagerens eller dennes families værdipapirer uden klagerens samtykke.
I den foreliggende situation, hvor indklagede ønsker og er berettiget til at opsige kundeforholdet, og kunden ikke på indklagedes opfordring har oplyst, til hvilket andet pengeinstitut kundens værdipapirer kan overføres, kunne indklagede have foretaget deponering af aktierne, jf. Nationalbankens udtalelse herom af 24. maj 2000.
På det foreliggende grundlag finder vi ikke at kunne udtale det samme for så vidt angår de udenlandske værdipapirer.
Selv om vi således ikke ser os i stand til at udtale os om, hvilke muligheder indklagede kunne have haft for fuldstændigt at afbryde kundeforholdet over for klageren, finder vi efter det foran anførte, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren for det tab, denne og dennes familiemedlemmer har lidt som følge af indklagedes salg af værdipapirerne.
Vi finder, at erstatningen skal beregnes således, at den svarer til kursværdien pr. dags dato af de værdipapirer, som indklagede solgte i 1998 med fradrag af de 24.718,36 GBP, som indklagede betalte klageren i forbindelse med salget af værdipapirerne.
To medlemmer - Niels Bolt Jørgensen og Ole Reinholdt - udtaler:
For så vidt angår aktierne i indklagede er vi enige med flertallet i, at indklagede ikke var berettiget til at sælge uden klagerens samtykke. Som udsteder af de pågældende aktier og som godkendt deponeringssted finder vi det dog rigtigst, at indklagede under de givne omstændigheder selv videreførte registreringen i stedet for at overføre aktierne til registrering i Nationalbanken eller et andet pengeinstitut efter reglerne i deponeringsloven.
Vi mener derfor, at indklagede skal yde erstatning for en eventuel stigning mellem salgskursen og kursen den 29. maj 1998, idet vi lægger til grund, at klageren modtog salgsprovenuet første gang på dette tidspunkt og dermed kunne begrænse et eventuelt tab ved genkøb.
Hvad angår de udenlandske værdipapirer, mener vi derimod, at indklagede var berettiget til at sælge papirerne som sket, således at klagen ikke tages til følge på dette punkt.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at det
Indklagede skal inden 4 uger betale klageren en erstatning beregnet som anført af flertallet ovenfor. Klagegebyret tilbagebetales klageren.