Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ekspeditionstid ved overførsel af puljebaseret pensionsordning til andet pengeinstitut.

Sagsnummer: 200/1997
Dato: 19-11-1997
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne: Overførsel - pensionskonti
Ledetekst: Ekspeditionstid ved overførsel af puljebaseret pensionsordning til andet pengeinstitut.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I februar måned 1997 modtog indklagede en anmodning om overførsel af klagerens ratepensionskonto hos indklagede til Lægernes Pensionsbank. Ordningen var tilknyttet indklagedes puljeordning.

Af indklagedes regler for pensionspuljer fremgår:

"7. Opsigelse og udtræden af Pensions-Pulje

Kontohaver kan med én måneds skriftligt varsel til et kvartals udløb begære pensionsaftalen overført helt eller delvist til særskilt depot, anden pensionsaftale i [indklagede], andet pengeinstitut, livsforsikringsselskab eller pensionskasse eller ophævet helt eller delvist.

........

Ved opgørelse eller overførsel af en pensionsaftale må der påregnes en ekspeditionstid."

Den 23. maj 1997, på hvilket tidspunkt overførsel af pensionsordningen endnu ikke var sket, indgav klageren klage til Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle holde hende skadesløs for forsinkelsen af overførslen.

I en redegørelse af 30. juni 1997 til Ankenævnet oplyste indklagede, at opgørelse og overførsel af pensionsordninger foretages centralt hos indklagede. Den 14. april 1997 forelå puljeafkastet for første kvartal 1997. På det tidspunkt var der opsamlet et større antal sager til ekspedition. Da klagerens ordning skulle overføres, blev man opmærksom på, at der var forhold omkring ordningen, der skulle afklares, forinden overførslen kunne finde sted. I en periode forsøgte man telefonisk at kontakte klageren, og man opfordrede herefter i skrivelse af 23. juni 1997 klageren til at rette henvendelse, hvilket skete. Indklagede erklærede sig indstillet på at yde klageren en rentegodtgørelse for perioden fra den 29. april 1997 til overførselstidspunktet svarende til forskellen mellem den hos indklagede opnåede rente og den rente (det afkast), klageren ville have opnået i Lægernes Pensionsbank. Indklagede ville afvente oplysning om puljeafkastet for andet kvartal 1997 hos Lægernes Pensionsbank for herefter at beregne rentegodtgørelsen og overføre ordningen som ønsket.

Ved skrivelse af 23. juli 1997 til klageren meddelte indklagede, at man havde ydet en rentegodtgørelse for maj og juni 1997 på 13.124,29 kr; beløbets beregning fremgik af en vedlagt specifikation.

I en yderligere skrivelse af 5. august 1997 til Ankenævnet oplyste indklagede, at pensionsordningen den 4. juli 1997 var blevet overført til Lægernes Pensionsbank. Rentegodtgørelsen ydet den 23. juli 1997 var imidlertid ikke korrekt beregnet, hvorfor en ny beregning var foretaget. Indklagede anførte endvidere:

"I perioden 1. april 1997 til og med 28. april 1997 udgør kontantrenten 4,25% p.a. i alt kr. 756,61.

I den allerede foretagne rentekorrektion er der ikke medregnet rentegodtgørelse for den 29. og 30. april 1997. Lægernes Pensionsbank har oplyst, at det overførte beløb i disse dage ville være blevet forrentet med kontantrenten.

Den udgjorde 4,5% p.a. svarende til kr. 57,22. Dette beløb indgår nu i opgørelsen. Der er heller ikke beregnet rentegodtgørelse fra den 1. juli til den 4. juli 1997, hvor overførslen fandt sted. Puljeafkastet for denne måned kendes endnu ikke.

I den allerede foretagne beregning er der fratrukket et beløb på kr. 4.509,09. Dette er en fejl. Beløbet svarer til det samlede afkast for 1997 indtil overførselstidspunktet.

For perioden 1. april til 4. juli 1997 er der tilskrevet kr. 2.540,05 i kontantrente. Som anført udgør kontantrenten for perioden 1. april til 28. april 1997, kr. 756,61. Differencen kr. 1.783,44 er det beløb, der retteligt burde være fratrukket rentegodtgørelsen, således at rentegodtgørelsen indtil 1. juli 1997 udgør det oprindeligt beregnede beløb kr. 17.633,88 + kr. 57,22 - kr. 1.783,44 i alt kr. 15.907,66.

I den foretagne korrektion er der delvist taget højde for kundens krav om ikke at skulle betale realrenteafgift af godtgørelsen, men denne beregning er desværre ej heller helt korrekt. I de oplysninger, der indtil nu er videregivet vedrørende det realrenteafgiftspligtige afkast indgår kontantrenten kr. 2.540,05 + det beløb på kr. 1.630,25, som udgør rentegodtgørelsen for den lange obligationspulje, der er afgiftsbelagt.

Det beløb, der skal indgå i det realrenteafgiftspligtige beløb for perioden efter 1. april 1997 er kontantrenten kr. 756,61 for perioden 1. april til 28. april 1997 + rentegodtgørelsen for den lange obligationspulje, der nu er beregnet til kr. 1.630,25 + kr. 57,22 eller i alt kr. 2.444,80.

Det skal bemærkes, at den allerede foretagne korrektion er baseret på indestående på kundens kontantkonto. Der eksisterede yderligere en depotkonto med et kontant indestående på kr. 370,50. For at sikre overskueligheden i korrektionerne, har vi tilladt os fortsat ikke at medtage dette kontantbeløb i den nu fremsendte opgørelse. Såfremt kunden fremsætter krav herom, vil vi naturligvis efterkomme dette og foretage en ny beregning.

Som det fremgår kan den endelige korrektion ikke foretages endnu. Da kunden herudover ikke er enig i godtgørelsesperioden, anser vi det for mest hensigtsmæssigt, at der ikke foretages nogen korrektion, før det er endeligt afklaret for hvilken perioden, der skal ydes godtgørelse, og vi har opnået [klagerens] accept af beregningerne."

Ved skrivelse af 16. september 1997 fremsendte indklagede til klageren en rentespecifikation, der viste, at klageren for perioden 29. april - 4 juli 1997 havde krav på en rentegodtgørelse på 18.076.86 kr. Ved skrivelse af 18. s.m. anerkendte klageren beregningen af rentegodtgørelsen og anmodede samtidig om overførsel af differencen i forhold til det allerede overførte beløb. Den 2. oktober 1997 meddelte indklagede Ankenævnet, at overførsel af differencen på 4.952,07 kr. var foretaget.

Klageren har anført, at det ikke kan være kundens ansvar, at der var opsamlet et større antal sager til ekspedition hos indklagede. Indklagedes eventuelle flaskehalsproblemer er kunden uvedkommende. Kunden skal ikke af den grund miste renteindtægter. Hun bør holdes skadesløs for tabt renteindtægt fra den 15. april 1997 og fremefter, idet indklagede herved har 10 bankdage til rådighed til ekspedition.

Indklagede har anført, at det af Ankenævnets afgørelse i sag 299/1995 fremgår, at en kunde kan forvente, at en pensionsordning opgøres og overføres 10 ekspeditionsdage efter, at beregningen af puljeafkastet for et givet kvartal foreligger. Overførslen af klagerens ordning burde således være sket inden den 29. april 1997. Indklagede har derfor ydet rentegodtgørelse fra denne dag og til overførselstidspunktet.

Ankenævnets bemærkninger:

Beregningen af puljeafkastet for 1. kvartal 1997 forelå den 14. april 1997, og Ankenævnet finder, at indklagede burde have ekspederet overførslen af klagerens ratepensionskonto til det andet pengeinstitut senest 10 ekspeditionsdage herefter, jf. nævnets kendelse af 6. februar 1996 i sag 299/1995. I overensstemmelse hermed har indklagede under klagesagen betalt klageren en rentegodtgørelse for perioden fra den 29. april 1997 til den 4. juli 1997, da overførslen fandt sted, og klageren har for så vidt angår denne periode accepteret godtgørelsens størrelse. Der er herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale yderligere.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.