Gebyr, bankbog. Trediemandspant, hæftelse.
| Sagsnummer: | 520/1990 |
| Dato: | 23-05-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Jørn Ravn, Niels Bolt Jørgensen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen |
| Klageemne: |
Gebyr - udskrift
Tredjemandspant - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Gebyr, bankbog. Trediemandspant, hæftelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med at klagerens ægtefælle fik bevilget en overtræksret på 100.000 kr. på sin kassekredit hos indklagedes Frederiksværk afdeling underskrev klageren den 20. februar 1980 et dokument, hvorefter hun og ægtefællen til sikkerhed for overtræksretten pantsatte de i to angivne depoter beroende effekter. Ved et dokument underskrevet samme dag stillede klageren samtidig depotet til sikkerhed for enhver forpligtelse, som ægtefællen havde eller siden måtte få overfor indklagede.
I klagerens depot beroede to pantebreve med oprindelig hovedstol 50.000 kr. og 33.000 kr.
I en skrivelse af 20. september 1981 fra klageren til indklagede anførte klageren, at hun ikke fandt grundlag for, at afdelingen tilbageholdt de pantsatte pantebreve, idet de blot tjente som en kortvarig sikkerhedsstillelse indtil 1. juni 1980. I skrivelsen fremkom klageren med forslag til afvikling af klagerens forpligtelse. Pantebrevene indgik i dette forslag. Afdelingen besvarede henvendelsen ved skrivelse af 22. september 1981 bl.a. med henvisning til, at klageren havde pantsat samtlige i depotet beroende effekter til sikkerhed for ægtefællens engagement. I forbindelse med yderligere korrespondance mellem klageren og afdelingen om klagerens forpligtelse overfor indklagede, anførte klageren i en skrivelse af 29. september 1981, at de i depotet opbevarede pantebreve skulle sælges af indklagede og provenuet fragå på ægtefællens kassekredit.
I henhold til nota af 9. oktober 1981 solgtes de omhandlede pantebreve, og provenuet krediteredes ægtefællens kassekredit. Afdelingen bekræftede dette ved skrivelse af 14. december 1981 til klageren.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at kreditere klagerens engagement med provenuet af de solgte pantebreve pr. 9. oktober 1981 samt udlevere kontoudtog for ægtefællens kassekredit for perioden 19 juni - 1. august 1980.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede med urette har krediteret ægtefællens engagement for provenuet fra pantebrevene. Det bevilgede overtræk på ægtefællens kassekredit var nedbragt i juni 1980, men indklagede har uretmæssigt dækket sig yderligere ind ved salget af pantebrevene.
Indklagede har anført, at det mellem klageren og afdelingen var aftalt, at pantebrevene skulle sælges af afdelingen, og provenuet krediteres ægtefællens engagement. For så vidt angår klagerens påstand om at modtage kontoudtog for en periode i 1980 har man forsøgt at fremskaffe sådanne kontoudtog, hvilket har været forgæves, henset bl.a. til det betragtelige tidsrum, der er hengået, siden sagen startede.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren må ved sin underskrift på dokumenterne af 20. februar 1980 anses for at have håndpantsat de i sagen omhandlede pantebreve til sikkerhed for sin ægtefælles gæld til indklagede, ligesom det fremgår af den mellem klageren og indklagede i 1981 førte korrespondance, at klageren accepterede, at pantebrevenes provenu fragik på ægtefællens engagement. Herefter, og da indklagede ikke nu bør kunne pålægges at fremkomme med oplysninger om posteringer foretaget i 1980 på ægtefællens kassekredit, findes der ikke grundlag for at tage klagen til følge, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.