Afgørelse

Spørgsmål om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af et afdragsfrit 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån i 2007

Indledning

Denne sag vedrører om Nordea Bank ydede mangelfuld rådgivning til klageren i forbindelse med optagelse af et afdragsfrit 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån i 2007.

Sagens omstændigheder

Klageren drøftede i slutningen af 2007 sine formueforhold med Nordea Bank, hvor hun er kunde. Det blev blandt andet drøftet at omlægge hendes bestående realkreditlån i hendes ejerbolig til et nyt realkreditlån og samtidig forhøje det nye lån med 400.000 kr.

Banken har anført, at klageren på et møde afholdt den 23. november 2007 blev præsenteret for to forslag til realkreditlån, et 5 % 30-årigt obligationslån med 10 års indledende afdragsfrihed og et 4 % inkonverterbart 10-årigt stående lån. Den månedlige nettoydelse udgjorde henholdsvis 6.217 kr. og 5.017 kr.

Banken har endvidere anført, at klageren valgte det inkonverterbare lån på grund af den betydelige rentefordel. Det blev på mødet aftalt at omlægge klagerens bestående realkreditlån til et 4 % inkonverterbart 10-årigt stående lån på 2.098.000 kr.

Af lånetilbuddet af 21. november 2007 fremgår, at lånet er baseret på inkonverterbare obligationer, og følgende er blandt andet anført om indfrielse:

”…

Indfrielsesvilkår

Ekstraordinær indfrielse/nedbringelse kan ske på 2 måder:

1. ved at indlevere obligationer i samme serie, årgang og rentefod svarende til lånets obligationsrestgæld eller det delvise beløb, hvormed lånet ønskes nedbragt.

2. ved i perioden indtil sidste bankdag i november det år hvor lånet forfalder i sin helhed, at betale et beløb svarende til hel eller delvis kontant indløsning af obligationerne til kurs 100 med tillæg af omkostninger – herunder eventuelle differencerenter.

…”

Som bilag til lånetilbuddet var vedlagt ”Standardiseret Europæisk Informationsblad”, hvoraf følgende blandt andet fremgår af pkt. 12:

”…

Førtidig eller ekstraordinær indfrielse

Lånet er ydet på baggrund af inkonverterbare stående obligationer, og kan derfor alene ekstraordinært indfries helt eller delvis ved til Nordea Kredit at indlevere obligationer, svarende til obligationsrestgælden eller det delvise beløb hvormed lånet ønskes nedbragt, i samme serie, årgang og rentefod som de, hvormed lånet er effektueret.

I det sidste år i lånets løbetid kan lånet i perioden indtil den 30. november indfries helt eller delvis ved at indbetale det beløb til Nordea Kredit, der kræves til hel eller delvis indløsning af obligationsrestgælden til pari, med tillæg af omkostninger, herunder eventuelle differencerenter.

…”

Samme indfrielsesvilkår er anført i pantebrevet for lånet, der blev underskrevet af klageren under mødet den 23. november 2007.

Samme dag sendte Nordea Bank et mødereferat til klageren. Heraf fremgår blandt andet:

”…

Bolig

Vi har aftalt, at du optager et 4 % stående lån i Nordea Kredit på 2.098.000 kr. Lånet anvendes til omlægning af eksisterende Nordea kreditlån samt indskud på ratepension med 400.000 kr. Lånet løber i 10 år og er afdragsfrit i hele perioden.

Lånet er baseret på inkonvertible obligationer, som betyder at hvis du vil indfri lånet før udløb, sker det ved at du køber obligationerne til dagskursen på det pågældende tidspunkt, også selvom kursen er over 100. Ved udløb er kursen 100.

På mødet fik du udleveret:

Faktabladet ”Realkreditlån med afdragsfrihed”

Amortiseringsplan

…”

I efteråret 2013 ønskede klageren at sælge sin ejendom. I brev af 29. oktober 2013 til banken rejste hun krav om, at banken skulle kompensere hende for kurstabet ved en indfrielse af lånet, når ejendommen blev solgt, idet den aktuelle indfrielseskurs på lånet som følge af et lavere renteniveau end på lånetidspunktet oversteg kurs 100.

Efter det oplyste var indfrielseskursen 110,39 pr. 13. november 2013.

Banken afviste hendes krav.

Parternes påstande

Den 7. januar 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal refundere hende et beløb svarende til den kursværdi, der ligger over kurs 100, i forbindelse med indfrielse af lånet.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken på mødet afholdt den 23. november 2007 fokuserede på, at renten og dermed ydelsen var fast i hele lånets løbetid på det nye lån, og på baggrund af den lave ydelse på lånet anbefalede hende at optage det afdragsfri 10-årige inkonvertible lån.

Hun fik ikke rådgivning om, at hun risikerede et væsentligt kurstab, hvis hun ville sælge sit hus inden 10 år. Det er korrekt, at banken spurgte hende, om hun havde tænkt sig at flytte, hvilket hun svarede nej til. Der var tale om et tilbagevendende spørgsmål, som banken havde stillet hende på tidligere møder, og hun forstod ikke, at spørgsmålet relaterede sig til en eventuel førtidig indfrielse af lånet.

Hun underskrev dokumenterne i form af pantebrev m.v. på mødet og fik først tilsendt mødereferatet fra banken efter mødets afholdelse. Hun arkiverede blot brevet, da hun ikke havde indsigt i beskrivelsen af vilkårene for lånet.

Først i efteråret 2013, hvor hun gik i gang med at sælge sin ejendom, og ejendomsmægleren forklarede hende, at lånet alene kunne indfries ved at købe de underliggende obligationer til en dagskurs, som var langt over kurs 100, forstod hun konsekvensen af at have optaget et inkonvertibelt realkreditlån. På daværende tidspunkt ville det koste hende langt over 200.000 kr. at førtidsindfri lånet.

Hvis klageren i 2007 havde forstået konsekvenserne af at optage et inkonvertibelt lån, ville hun ikke have valgt denne lånetype.

Endvidere anfører klageren, at banken ikke har overholdt MiFID-reglerne, der trådte i kraft den 1. november 2007.

Nordea Bank har anført, at klagerens krav er forældet, idet hun støtter sit krav på rådgivning, der fandt sted i 2007.

Subsidiært har banken anført, at klageren modtog fyldestgørende rådgivning om fordele og ulemper ved de lånemuligheder, der opfyldte hendes ønsker og behov.

Klageren fokuserede på en fast rente, således at hun var sikret mod rentestigninger. De to lånetyper, der kunne komme på tale, var derfor et 5 % 30-årigt obligationslån med 10 års indledende afdragsfrihed og det valgte 4 % inkonverterbare 10-årige stående lån.

Bankens rådgiver gennemgik fordelene og ulemperne ved det inkonverterbare lån. Det fremgår desuden af samtlige dokumenter, at lånet er inkonverterbart.

Dertil kommer, at klageren modtog et referat af mødet den 23. november 2007, hvoraf det tydeligt fremgår, at klageren skulle være opmærksom på, at hun ved førtidsindfrielse af lånet kunne risikere at skulle indfri lånet til overkurs.

Klageren valgte det inkonverterbare lån på grund af den betydelige rentefordel, og fordi lånet i øvrigt passede til hendes økonomi, risikovillighed og forventninger til hendes fremtidige boligsituation.

Den månedlige nettoydelse på det inkonverterbare 10-årige lån udgjorde 5.017 kr., mens nettoydelsen på obligationslånet ville have været 6.217 kr., svarende til en forskel på 1.200 kr.

Alt peger således på, at klageren efter moden overvejelse valgte det lån, der passede bedst til hende. Ingen kunne forudse, at renteniveauet efterfølgende ville falde til et historisk lavt niveau.

Banken bestrider i øvrigt, at klagerens eventuelle tab vil kunne opgøres til en eventuel overkurs i forbindelse med mulig indfrielse, da der i så fald ikke tages hensyn til den rentebesparelse, hun har haft.

Banken oplyser, at udfyldelse af bilag 2 til god skik bekendtgørelsen om ”Dokumentation for rådgivning om et lån med sikkerhed i fast ejendom” først skulle ske fra den 1. december 2007.

Ankenævnets bemærkninger

Der er mellem parterne ikke enighed om det konkrete rådgivningsforløb i forbindelse med klagerens optagelse af det afdragsfri 10-årige inkonvertible 4 % realkreditlån i november 2007.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Anita Nedergaard og Astrid Thomas - udtaler:

Efter det foreliggende finder vi, at det må lægges til grund, at klageren på mødet blev præsenteret for to lånetyper med en forskel i nettoydelsen på 1.200 kr. Vi finder det nærliggende, at forskellen i ydelsen gav anledning til drøftelser mellem klageren og banken. Af mødereferatet fremsendt til klageren fremgår, at hun ved en eventuel før- tidsindfrielse af lånet kunne risikere at skulle indfri lånet til overkurs. Under hensyn hertil, og til at det fremgik af lånetilbuddet og pantebrevet, at lånet blev udbetalt på baggrund af inkonvertible stående obligationer, finder vi, at klageren burde have været klar over, at lånet var undergivet særlige indfrielsesvilkår, som kunne indebære, at det ved førtidig indfrielse alene kunne indfries til overkurs.

Vi finder derfor ikke grundlag for at pålægge Nordea Bank at holde klageren skadesløs for eventuelle negative konsekvenser af låneoptagelsen, herunder betaling af en eventuel overkurs, hvis lånet indfries før tid.

To medlemmer – Hans Daugaard og Troels Hauer Holmberg – udtaler:

Vi finder ikke, at det fremgår klart og tydeligt af de foreliggende lånedokumenter eller af mødereferatet, at det forhold, at lånet er ydet på baggrund af ”inkonverterbare stående obligationer”, betyder, at gælden vil vokse i tilfælde af rentefald. Vi finder endvidere ikke, at det kan forudsættes, at dette forhold er almindelig kendt.

Da Nordea Bank ikke har været i stand til at fremlægge fyldestgørende dokumentation for rådgivningen i denne sag, finder vi det ikke godtgjort, at der er rådgivet om risikoen for, at gælden vil vokse. Vi finder, at Nordea Bank er nærmest til at bære risikoen ved eventuel bevisusikkerhed.

Vi stemmer derfor for, at Nordea Bank skal tilbyde klageren at indfri lånet til kurs 100 (fratrukket rentefordelen indtil indfrielsen).

Vi finder ikke, at kravet er forældet.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.