Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ikke pligt til at indgå.

Sagsnummer: 102/1988
Dato: 02-12-1988
Ankenævn: Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Per Overbeck
Klageemne: Terminsforretninger - indgåelse
Ledetekst: Ikke pligt til at indgå.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 26. januar 1987 tinglystes på klagerens faste ejendom et ejerpantebrev på 170.000 kr., med meddelelser i henhold til retsplejelovens kapitel 51 m.v. til indklagede. Ejerpantebrevet, der blev håndpantsat til indklagede, skulle tjene indklagede som supplerende sikkerhed for klagerens forpligtelser ifølge aftaler om køb og salg af obligationer på termin, som klageren indgik med indklagede.

Af det skøde, hvorved ejerens far med overtagelsesdag den 31. december 1981 overdrog den pantsatte ejendom til klageren, fremgår i § 5, at køberen af ejendommen er pligtig at respektere en livsvarig brugsret for sælgeren af ejendommen. Bestemmelsen er lyst servitutstiftende den 10. august 1982.

Den 26. januar 1987 indgik klageren med fondsbørsvekselerfirmaet I.S. Hahns Enke (nu indklagede) en obligationsterminsforretning, hvorved klageren forpligtede sig til at levere I. S. Hahns Enke nominelt 1 million kr. 9% Nykredit 2006 (en såkaldt kasseforretning).

Den 13. februar 1987 indgik parterne en tilsvarende obligationsterminsforretning.

Sidstnævnte terminsforretning blev afviklet den 6. marts 1987 med en købspris for klageren på 840.000 kr., og en salgspris på 805.437,50 kr., således at klageren vedrørende denne forretning realiserede et tab på 34.562,50 kr.

Den førstnævnte terminsforretning blev afviklet den 10. marts 1987 med en købspris for klageren på 887.696,25 kr. og en salgspris på 763.705,00 kr., hvorved klageren realiserede et tab vedrørende denne forretning på 113.991,25 kr.

Ved skrivelse af 11. maj 1987 anmodede klageren indklagede om at åbne en forretning om salg af obligationer på termin (en såkaldt baisse-forretning). Dette afslog indklagede, da klageren ikke var i stand til at stille den krævede sikkerhed. I forbindelse med forhandlingerne herom blev indklagede opmærksom på, at det nævnte ejerpantebrev ikke ydede tilstrækkelig sikkerhed på grund af den på ejendommen tinglyste brugsret.

Med skrivelse af 3. november 1987 til klageren frigav indklagede bl.a. det nævnte ejerpantebrev.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede betaler ham en erstatning på minimum 50.000 kr., udgørende det tab, som klageren har lidt ved, at indklagede uretmæssigt har afvist at åbne den begærede baisse-forretning.

Indklagede har påstået frifindelse og har til støtte herfor gjort gældende, at hverken indklagede eller det af indklagede helejede børsmæglerselskab, som i praksis udførte forretningerne, har påtaget sig nogen forpligtelse til at åbne den af klageren begærede forretning.

Ankenævnets bemærkninger:

Der er efter det foreliggende ikke grundlag for at antage, at der har påhvilet indklagede en pligt til at indgå yderligere terminsforretninger med klageren, og dennes erstatningspåstand kan allerede af denne grund ikke tages til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.