Afgørelse

Ophør af forsikringsdækning i forbindelse med overførsel af kundeforhold.

Indledning.

Denne klage vedrører, om klageren han gør krav gældende i anledning af, at han i forbindelse med et pengeinstitutskifte mistede dækning i henhold til en pensionsforsikring.

Sagens omstændigheder.

I juli måned 2001 ønskede klageren at skifte pengeinstitut fra indklagede 1 til indklagede 2's Ribe afdeling. Indklagede 2 fremsendte i denne forbindelse en af klageren underskrevet overførselsanmodning, hvoraf blandt andet fremgår (fortrykt):

"Faste oplysninger

…..

5. Pensionsforsikringer. Før overførslen bedes De meddele [indklagede 2] om kunden har en personforsikring, som er betinget af kundeforholdet hos Dem."

Ved skrivelse af 7. august 2001 fremsendte indklagede 1 opgørelse af klagerens engagement herunder klagerens betalingskonto og anførte blandt andet:

"Vi beder jer samtidig få underskrift af [klageren] vedr. ophævelse af hans gruppeforsikring."

Klageren var hos indklagede 1 omfattet af en gruppelivsforsikring med tilknyttet gruppeulykkesforsikring tegnet i AP Pension. Af vilkårene herfor fremgår:

"GRUPPELIVSFORSIKRING

………

§6. PRÆMIEBETALING

Præmien forfalder helårligt forud for den 1. januar og indbetales til AP Pension via [indklagede 1]

….

Præmien forfalder til betaling den første dag i hver aftalte præmiebetalingsperiode. Betales en præmie ikke, ophører forsikringsdækningen den sidste dag i forfaldsmåneden, dog tidligst 7 dage efter at påkrav har fundet sted.

….

§10 OPHØR AF DÆKNINGEN

Dækningen ophører den sidste dag i forfaldsmåneden, hvis der på forfaldsdatoen ikke er dækning for præmien, dog tidligst 7 dage efter, at påkrav har fundet sted.

Dækningen ophører endvidere ved udgangen af det kalenderår, hvor forsikredes betalingskonto i den kontoførende Sparekasse udgår, eller hvor den forsikrede skriftligt har opsagt ordningen, dog senest ved udgangen af det kalenderår, hvori forsikrede fylder 60 år. I tilfælde af ophør af dækningen vil gruppelivsforsikringen ikke have opnået nogen værdi.

……..

§12. FORTSÆTTELSESFORSIKRING

Udtræder et gruppemedlem af forsikringsaftalen, uden at det skyldes opsigelse i henhold til § 10, stk. 1, er den pågældende, uden at afgive helbredsoplysninger, berettiget til at tegne fortsættelsesforsikring med længst den varighed og højst den risiko, som var gældende under gruppelivsforsikringen.

Fortsættelsesforsikring beregnes på det for individuelle forsikringer gældende grundlag.

Ret til fortsættelsesforsikring skal gøres gældende inden 3 måneder efter udtrædelse.

……..

GRUPPEULYKKESFORSIKRING

§8 OPHØR AF DÆKNING

Dækningen ophører den sidste dag i forfaldsmåneden, hvis der på forfaldsdatoen ikke er dækning for præmien, dog tidligst 7 dage efter, at påkrav har fundet sted.

Dækningen ophører endvidere ved udgangen af det kalenderår, hvor forsikredes betalingskonto i den kontoførende Sparekasse udgår, eller hvor forsikrede skriftligt har opsagt ordningen, dog senest ved udgangen af det kalenderår, hvori forsikrede fylder 60 år."

Klagerens betalingskonto hos indklagede l udgik den 7. august 2001

I forbindelse med underskrivelsen af overførselsanmodningen underskrev klageren hos indklagede 2 en anmodning om optagelse i en gruppelivsforsikring hos PFA Pension.

Indklagede 2 har anført, at man for klageren modtog underskrevet erklæring om ophævelse af gruppelivsforsikringen etableret via indklagede 1, men at erklæringen efter aftale med klageren ikke blev returneret, da man ønskede at afvente, at klageren kunne få tilsvarende dækning i PFA Pension.

Indklagede 2 har videre anført, at PFA Pension den 15. august 2001 meddelte, at selskabets læge havde udbedt sig supplerende oplysninger om klageren. Ved skrivelse af 24. september 2001 meddelte PFA Pension, at man havde sendt en erindringsskrivelse til klageren, og såfremt materialet ikke var modtaget inden 3 uger, ville man betragte anmodningen om forsikringsdækning som bortfaldet.

Ved skrivelse af 1. november 2001 meddelte PFA Pension indklagede 2, at man ikke havde modtaget svar fra klageren, hvorfor man måtte annullere ansøgningen om optagelse i forsikringsordningen.

Indklagede 2 har anført, at afdelingen herefter kontaktede klageren telefonisk adskillige gange og meddelte, at man ikke kunne undersøge muligheden for etablering af forsikring, medmindre klageren sørgede for at sende PFA Pension de udbedte oplysninger. Omkring juni 2002 blev afdelingen og klageren enige om at indsende en ny anmodning til PFA Pension, hvilket herefter skete 21. juni 2002.

Den 17. juli 2002 meddelte PFA Pension klageren, at denne ikke kunne optages i gruppeordningen.

Ved skrivelse af 28. august 2002 meddelte indklagede 2 indklagede 1, at man ønskede gruppeforsikringen i AP Pension bibeholdt for klageren.

Parternes påstande.

Klageren har den 21. november 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede 1, alternativt indklagede 2, tilpligtes at stille ham, som om han stadig var omfattet af gruppeordningen tegnet via indklagede 1.

Begge indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at tegning af en gruppeforsikringsordning via et pengeinstitut kan medføre stavnsbinding til pågældende pengeinstitut, såfremt kunden udvikler sig til et "dårligt liv", således at kunden efterfølgende ikke kan tegne tilsvarende dækning i andet forsikringsselskab. Kan en kunde ved pengeinstitutskifte ikke beholde sin forsikringsdækning, kan han ikke se det fornuftige i, at et pengeinstitut må sælge sådanne forsikringer. I stedet bør kunden vejledes til at købe forsikring direkte hos forsikringsselskabet.

Inden forsikringen blev ophævet som følge af manglende betaling, burde dette være meddelt ham, således at der var mulighed for at rette op på situationen.

Ved manglende betaling af skadesforsikring påtales dette af forsikringsselskabet, inden selskabet skrider til ophævelse af forsikringen.

Det var derfor uberettiget, at indklagede 1 ophævede forsikringen den 31. december 2001 på grund af manglende betaling, som følge af at han ikke da havde en konto, hvorpå præmien kunne hæves. Ved henvendelse til ham ville det have været muligt at finde en løsning.

Indklagede 1 har anført, at indklagede 2 i overførselsanmodningen anmodede om oplysning om eventuelle pensionsforsikringer, som var betinget af et kundeforhold. Klagerens forsikring i AP Pension var ikke en pensionsforsikring, men en gruppelivsforsikring med tilknyttet gruppeulykkesforsikring. Hertil kommer, at det af skrivelsen af 7. august 2001 fremgår, at der skulle ske ophævelse af forsikringen.

Forsikringen for klagerens vedkommende ophørte ved udgangen af 2001, idet klagerens betalingskonto hos indklagede var ophørt forinden, jf. herved betingelsernes § 10, henholdsvis § 8. I denne situation skal der ikke afgives påkrav om manglende betaling af præmie.

Hverken klageren eller indklagede 2 kunne i øvrigt have nogen berettiget forventning om, at forsikringen ville blive holdt i kraft, når præmien ikke blev betalt. Det kunne ikke påregnes, at indklagede ville udlægge præmiebeløbet.

Indklagede 2 henvendte sig først om spørgsmålet i august 2002. Herved bemærkes, at retten til fortsættelsesforsikring efter betingelserne skal gøres gældende inden 3 måneder efter udtræden.

Gruppeordningen er en kundeforholdsforsikring, som i sagens natur forudsætter et kundeforhold, hvilket fremgår af forsikringsbetingelserne.

Klageren kunne have tegnet en gruppelivsforsikring direkte hos et forsikringsselskab, men valgte at tegne en ordning via indklagede og har nydt godt af begunstigelserne herved i form af gunstigere lånebetingelser.

Der bør ske identifikation mellem klageren og indklagede 2 med hensyn til de forhold, som indklagede 2 har udvist i form af passivitet.

Indklagede 2 har anført, at det af overførselsanmodningen fremgår, at man anmodede indklagede 1 om oplysninger vedrørende klagerens eventuelle personforsikring betinget af et kundeforhold hos indklagede 1. Dette spørgsmål besvarede indklagede 1 ikke, men bad alene om at modtage underskrift fra klagerens eventuelle ophævelse af gruppelivsforsikringen.

Man havde ikke oplysning op, at denne gruppelivsforsikring var betinget af et kundeforhold. Man havde ikke grund til at undersøge nærmere, om gruppelivsordningen blev opretholdt, idet indklagede 1 fremsendte en ophævelseserklæring med anmodning om at indhente klagerens underskrift. Sålænge denne erklæring ikke blev returneret, var man i god tro om forsikringens fortsatte eksistens.

Klageren var selv skyld i den lange sagsbehandling med hensyn til, om han kunne få en tilsvarende ordning i PFA Pension, idet han ikke afleverede de ønskede oplysninger i forlængelse af første anmodning om tegning af forsikring i juli 2001.

Man blev først ved en telefonisk henvendelse til indklagede 1 den 28. august 2002 bekendt med, at indklagede 1 havde bragt forsikringen til ophør.

Kunder, der gennem indklagede 2 har tegnet gruppelivsordning, bliver ved pengeinstitutskifte kontaktet direkte med oplysning om, at forsikringsdækning ophører i denne situation. Kunderne får mulighed for at bevare forsikringen på visse betingelser.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren var hos indklagede 1 omfattet af gruppeforsikringen tegnet i AP Pension. Af betingelserne for denne fremgår, at præmien, der betales helårligt, forfalder til betaling den 1. dag i hver aftalt præmiebetalingsperiode. Det fremgår endvidere, at dækning ophører ved udgangen af det kalenderår, hvor forsikredes betalingskonto udgår. Betalingskontoen udgik den 7. august 2001.

Ved flytning af klagerens kundeforhold til et andet pengeinstitut ville dækningen ifølge gruppeforsikringen således ophøre ved udgangen af 2001, med mindre klageren udnyttede adgangen til at tegne en fortsættelsesforsikring jf. betingelsernes § 12.

I forbindelse med bestræbelserne på at tegne en gruppeforsikring for klageren via PFA pension modtog klageren i august og september 2001 henvendelser fra PFA Pension om afgivelse af supplerende helbredsoplysninger. Klageren reagerede efter det oplyste ikke herpå. Det må antages, at såfremt klageren havde reageret, ville PFA Pensions afslag på optagelse i gruppeordningen have foreligget inden udgangen af år 2001, hvorved klageren ville have haft mulighed for at bevare gruppeforsikringen hos indklagede 1.

Ankenævnet finder, at klagerens egen skyld i denne forbindelse bør medføre, at hans krav allerede af den grund ikke kan tages til følge i forhold til nogen af de indklagede.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.