Afgørelse

Rådgivning om køb af investeringsforeningsbeviser i aktieafdeling.

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med køb af investeringsforeningsbeviser i en aktieafdeling i marts 2000.

Sagens omstændigheder.

Klageren er ejer af et advokatanpartsselskab. I slutningen af 1990'erne foretog klageren efter rådgivning fra indklagede nogle investeringer i værdipapirer via selskabet. Blandt andet blev der i 1999 købt investeringsforeningsbeviser i Uni-invest IT.

Den 25. februar 2000 fremsendte indklagede en brochure om Uni-invest e-Business, som var en ny afdeling. Af fremsendelsesskrivelsen fremgår bl.a.:

"Branchen e-business omfatter de selskaber, der i væsentlig omfang satser på elektronisk handel, herunder også selskaber som udvikler software og service, der understøtter elektronisk handel.

……

Med den nye afdeling kan du på en let og overskuelig måde investere i en branche, der giver dig mulighed for et højt afkast på lang sigt. Dog skal du være indstillet på at se store kursudsving. Derfor anbefaler banken en investeringshorisont på mindst 3-5 år, samt at Uni-invest e-Business kun udgør en mindre del af dine samlede aktieinvesteringer."

Den 2. marts 2000 blev selskabets beholdning af Uni-invest IT solgt til en kursværdi på 937.794 kr.

I marts 2000 købte selskabet 116.500 stk. investeringsforeningsbeviser i Uni-invest e-Business til kurs 103 svarende til en kursværdi på 11.999.500 kr. Købet blev finansieret med selskabets egne midler på 3,5 mio. kr. og et investeringslån hos indklagede på 8,5 mio. kr. Klageren kautionerede for selskabets engagement.

I slutningen af 2000 var værdien af investeringen faldet væsentligt, hvorfor indklagede ved skrivelse af 21. december 2000 anmodede om indbetaling af 1.249.000 kr. med henblik på at fastholde den aftalte sikkerhedsmargin på engagementet.

Ved skrivelse af 4. januar 2001 gjorde klageren gældende, at indklagede havde ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med investeringen, hvilket indklagede afviste ved skrivelse af 25. januar 2001.

I marts 2001 deltog klageren i generalforsamlingen i Uni-invest, hvor han bl.a. gjorde gældende, at investeringsforeningens ledelse havde gjort sig skyldig i alvorlige fejl i forbindelse med prospektet for e-Business afdelingen, idet klageren havde konstateret, at der overvejende var investeret i IT-aktier og kun for en mindre del var investeret i egentlige e-Business aktier.

Ved skrivelse af 5. april 2001 til indklagede ophævede selskabet v/klageren handlen om køb af e-Business investeringsforeningsbeviser i marts 2000, idet klageren gjorde gældende, at der forelå væsentlig misligholdelse fra indklagedes side. Indklagede afviste ophævelsen af handlen, herunder at der forelå misligholdelse fra indklagedes side.

Den 14. august 2001 blev de 116.500 stk. e-Business investeringsforeningsbeviser efter krav fra indklagede solgt til kurs 35,77, svarende til en kursværdi på 4.167.205 kr.

Den 27. december 2001 indgav selskabet og klageren en klage over indklagede til Ankenævnet med krav om erstatning for tabet på investeringsforeningsbeviserne på ca. 7,8 mio. kr. Ved skrivelse af samme dato afviste Ankenævnets sekretariat klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 1, idet klagen vedrørte et engagement etableret af et af klageren ejet anpartsselskab og klagerens sikkerhedsstillelse for anpartsselskabets gæld.

Den 30. januar 2002 indgav klageren en ny klage til Ankenævnet, idet sagens genstand nu blev begrænset til en investering i e-Business investeringsforeningsbeviser på 1,2 mio. kr., som klageren anførte, at han havde foretaget med midlerne i sin private kapital- og ratepensionsordning.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om "anerkendelse af ophævelse af køb af e-Business-anparter".

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han sideløbende med selskabets investering i e-Business-investeringsforeningsbeviser foretog investering i samme papir med midlerne på sin kapital- og ratepensionsordning i et andet pengeinstitut. Investeringen skete på grundlag af indklagedes rådgivning i forbindelse med investeringsengagementet for selskabet.

Indklagede anbefalede investering i e-Business-investeringsforeningsbeviser, men undlod at oplyse om risikoen herved. Det fremgik hverken af indklagedes rådgivning eller af investeringsforeningens prospekt, at der reelt var tale om investering i IT-aktier. Indklagede, der var bekendt med, at han ikke ønskede at investere i IT-aktier, og at han på den baggrund netop havde solgt investeringsforeningsbeviser i Uni-invest IT, burde have advaret ham herom.

Investeringen skete således på grundlag af mangelfuld rådgivning fra indklagede, hvorfor han var berettiget til at ophæve handlen. For så vidt angår fejlene i prospektet, er der identitet mellem indklagede og investeringsforeningen. Det var indklagede, der anbefalede investeringen, jf. skrivelsen af 25. februar 2000, hvor der citeres fra prospektet. Investeringen blev foretaget alene på grundlag af rådgivningen hos indklagede, og der var på intet tidspunkt direkte kontakt mellem ham og investeringsforeningen.

Indklagede har anført, at sagen bør afvises, idet klageren ikke har et privatkundeforhold med indklagede.

Klagen blev for så vidt angår selskabet afvist af Ankenævnets sekretariat, og den foreliggende klage vedrører klagerens pensionsordninger i et andet pengeinstitut.

Klagerens eventuelle e-Business investeringsforeningsbeviser tilknyttet klagerens pensionsordninger i et andet pengeinstitut, er ikke erhvervet gennem indklagede, og indklagede har ikke rådgivet klageren vedrørende dennes pensionsordninger.

Investeringsforeningen er en selvstændig juridisk enhed, som ikke er koncernforbundet med indklagede. Klager over eventuelle mangler ved udbudsmaterialet eller vedrørende de foretagne investeringer må rettes til investeringsforeningen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke kan behandle klagen vedrørende advokatanpartsselskabets investering i e-Business investeringsforeningsbeviser i marts 2000, jf. Ankenævnets sekretariats skrivelse af 27. december 2001.

Det må lægges til grund, at indklagede ikke har medvirket til eller rådgivet om den investering i samme papirer, som klageren har foretaget med midlerne på sine pensionsopsparinger i et andet pengeinstitut. Allerede som følge heraf tages klagen ikke til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.