Indekskonto. Fejlagtig oplysning om størrelsen af de månedlige udbetalinger.
| Sagsnummer: | 110/1989 |
| Dato: | 29-06-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Fejlekspedition - pensionskonti
Indekskonto - udbetalingens størrelse |
| Ledetekst: | Indekskonto. Fejlagtig oplysning om størrelsen af de månedlige udbetalinger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1970 tegnede klageren to indekskontrakter med indklagede. Første udbetaling for kontoen skulle finde sted den 1. september 1988.
Ved skrivelse af 7. juli 1988 forespurgte indklagede i anledning af den forstående påbegyndelse af udbetaling fra kontoen klageren om, hvorvidt han ønskede udbetaling med fast grundrente eller variabel grundrente. Den månedlige udbetaling ville ved fast grundrente udgøre ialt 1.116,75 kr. medens den ved valg af variabel grundrente for tiden ville udgøre ialt 1.226,48 kr., begge dele før indeholdelse af kildeskat.
Klageren valgte udbetaling med variabel grundrente og modtog et "endeligt stamkort for perioden 1. september 1988 til 31. december 1988", hvoraf bl.a. fremgik klagerens indekskontonummer, hans cpr. nr., antallet af tegnede kontrakter og disses oprettelsesår samt udbetalingsperiodens længde, ligesom det var angivet, at "oprindelig saldo" udgjorde 85.456,52 kr. Det var endvidere anført, at den månedlige udbetaling udgjorde 1.226,48 kr.
I midten af december måned modtog klageren et endeligt stamkort for 1989. Af dette fremgik, at den månedlige udbetaling i 1989 efter indeksregulering ville udgøre 1.234,81 kr. Det var i stamkortet videre anført, at "beregningssaldo" udgjorde 85.456,52 kr.
Efter at have modtaget opgørelse til brug for beregning af realrenteafgift i begyndelsen af 1989 rettede klageren henvendelse til indklagede for at spørge, om der skulle svares realrenteafgift, efter at udbetalingerne fra indekskontoen var påbegyndt. Under samtalen spurgte klageren, hvad udtrykket beregningssaldo dækkede, og den pågældende medarbejder udtrykte sin undren over størrelsen af den på klagerens stamkort anførte beregningssaldo. Et par dage senere kontaktede den pågældende medarbejder klageren og oplyste, at der var sket fejlkodning af oplysningerne vedrørende indekskontoen, således at han i den forløbne periode havde fået udbetalt ca. 500 kr. for meget pr. måned. Dette ville nu blive ændret. Klageren bestred, at indklagede havde adgang til at efterregulere størrelsen af udbetalingerne på kontoen.
Ved skrivelse af 1. februar 1989 til klageren oplyste indklagede, beregningsaldoen var fejlagtigt registreret i Pengeinstitutternes BetalingsSystemer, idet det korrekte beløb skulle have været 42.859,46 kr. Udbetalingerne fra kontoen havde således i den forløbne periode været for store, hvorfor der principielt skulle tilbageføres 1.951,63 kr., men indklagede havde kulancemæssigt krediteret klagerens indekskonto det pågældende beløb, således at udbetalingsforløbet fremover ville være korrekt. Skrivelsen var vedlagt en korrektionsafregning og et nyt endeligt stamkort, hvoraf de korrekte oplysninger fremgik.
Efter brevveksling med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at foretage udbetalinger fra hans indekskonto i overenstemmelse med sin skrivelse af 7. juli 1988 baseret på den af ham valgte udbetalingsform med variabel grundrente.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at skrivelsen af 7. juli 1988 må betragtes som et for indklagede bindende tilbud, som han har accepteret, hvorfor indklagede er uberettiget til at foretage ændringer i aftalen. Han, der har virket som assurandør, havde tegnet fire indekskontrakter i sit forsikringsselskab og havde fået underretning om, at disse ville give ham en månedlig udbetaling på 2.000 kr. i resten af hans levetid. Han havde således ingen anledning til at tro, at indklagedes oplysning om størrelsen af udbetaling for de to kontrakter, han havde tegnet med indklagede, var fejlagtig. Udbetaling i overenstemmelse med det af ham accepterede tilbud har rent faktisk fundet sted i fem måneder, og den af indklagede hævdede fejl er alene opdaget fordi han selv rettede henvendelse til indklagede for at få forklaret indholdet af skemaet vedrørende beregning af realrenteafgift.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at det i skrivelse af 7. juli 1988 omtalte udbetalingsbeløb er åbenbart fejlagtigt, og at indklagede ikke på grund heraf kan være forpligtet til i resten i udbetalingernes løbetid at foretage denne ekstra udbetaling. Skrivelsen af 7. juli 1988 kan ikke indebære nogen ændring i det ved indgåelsen af indeksaftalen i 1979 mellem parterne aftalte.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagedes skrivelse af 7. juli 1988 kan ikke betragtes som et tilbud, men indeholder oplysninger om størrelsen af de månedlige udbetalinger ved hver af de to valgmuligheder. Såvel denne skrivelse som de endelige stamkort, der efterfølgende blev tilsendt klageren, angiver for store månedlige udbetalinger, fordi beregningssaldoen var indkodet forkert. Den af indklagede begåede fejl findes imidlertid ikke at kunne medføre, at klageren kan gøre krav på også i den resterende udbetalingsperiode at modtage større månedlige udbetalinger, end den korrekte beregningssaldo berettiger til.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.