Gebyr ved overførsel af engagement. Rådgivning vedrørende yderligere indskud på ratepension.
| Sagsnummer: | 57/2003 |
| Dato: | 17-06-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Kåre Klein Emtoft, Karen Frøsig, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Ratepension - øvrige spørgsmål
Gebyr - overførsel |
| Ledetekst: | Gebyr ved overførsel af engagement. Rådgivning vedrørende yderligere indskud på ratepension. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes rådgivning vedrørende klagerens ratepension samt størrelsen af indklagedes gebyr ved overførsel af klagerens engagement til et andet pengeinstitut.
Sagens omstændigheder.
I
Indtil januar 2003, hvor klageren overførte sit kundeforhold til et andet pengeinstitut, havde klageren forskellige pensionskonti hos indklagede, herunder en ratepensionskonto. Efter det oplyste fyldte klageren i 2002 60 år.
Af en skrivelse af 13. september 1996 til klageren fremgår, at indklagede rettede henvendelse med henblik på, at klageren underskrev et tillæg til aftalen om ratepension således, at der skete en præcisering af, hvilke beløb der skulle indbetales på ordningen.
Ved skrivelse af 29. december 1998 fremsendte indklagede forslag til ændring af ratepensionen således, at aftalen blev forlænget frem til klagerens fyldte 70. år, ligesom indbetalingerne til ordningen igen blev præciseret.
Klageren har anført, at indklagede undlod at oplyse ham om, at han ved ekstraindbetalinger før sit 60. år på ordningen, der er en arbejdsgiverordning, ville kunne opnå et større beregningsgrundlag for indbetalinger efter det fyldte 60. år. Han ville have haft mulighed for en sådan større indbetaling i årene 2000 og 2001. Den manglende rådgivning har påført ham et tab.
Indklagedes skrivelser fra 1996 og 1998 indikerer, at man ved tidligere lejligheder har følt et ansvar for rådgivningen omkring indbetalingerne på ratepensionen. Han havde derfor al mulig grund til at tro, at indklagede ville underrette ham om forhold, herunder tidsfrister af betydning for hans opsparing.
Indklagede har anført, at ratepensionsordningen var en arbejdsgiverordning, hvor indbetalingen blev aftalt mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Man har ikke udvist forsømmelser ved ikke uopfordret at kontakte klageren med henblik på at foretage ekstraindbetalinger på kontoen.
Af skrivelsen fra 1998 fremgår, at fremtidige indbetalinger blev drøftet og aftalt frem til 2003. Havde klageren efterfølgende et ønske om at øge indbetalingerne, kunne han have kontaktet indklagede.
Klageren kunne ikke have en berettiget forventning om uopfordret rådgivning om indskud på pensionsordningen. Der foreligger ingen aftale herom, hverken mundtligt eller skriftligt.
Klageren har ikke lidt noget tab, da han også efter at være fyldt 60 år kan oprette en ratepensionslignende livrente.
II
I januar 2003 overførte indklagede på klagerens og dennes ægtefælles anmodning parrets kundeforhold til et andet pengeinstitut. Overførslen omfattede tillige kundeforholdet vedrørende et anpartsselskab, som klageren ejer. Klageren havde hos indklagede en kapitalpensionskonto, en indekskonto, en selvpensioneringskonto samt en ratepensionskonto. Ægtefællen havde en kapitalpensionskonto, en indekskonto samt en selvpensioneringskonto.
For overførslen beregnede indklagede sig 300 kr. for hver af indekskontiene, 300 kr. for hver af selvpensioneringskontiene, 500 kr. for hver af kapitalpensionskontiene samt 500 kr. for klagerens ratepensionskonto, i alt 2.700 kr.
For flytningen af anpartsselskabets engagement beregnede indklagede sig et gebyr på 500 kr., der vedrørte ekstraordinær indfrielse af et lån.
Ved skrivelse af 31. januar 2003 gjorde klageren indsigelse mod indklagedes gebyr, som han anmodede indklagede om at tilbageføre.
Ved skrivelse af 4. februar 2003 anførte indklagede bl.a.:
"I forbindelse med overførsel af pensionsordninger har samtlige pengeinstitutter i Danmark i fællesskab indgået en aftale om at der må tages et gebyr v/overførsel til andet pengeinstitut som dækker de omkostninger der er ved opgørelser og div. indberetninger. [Klagerens nye pengeinstitut] har formentlig også et gebyr for en sådan overførsel.
Derudover har sparekassen et gebyr for ekstraordinær opgørelse af lån og kreditter - d.v.s. opgørelser for udløb. Dette gebyr fremgår også af vedlagte oversigt over typiske gebyrer."
Af indklagedes "Almindelige forretningsbetingelser - forbrugere" fremgår:
"6. Gebyrer
Sparekassen kan beregne sig gebyrer for serviceydelser, der udføres for kunden og for at besvare spørgsmål fra offentlige myndigheder om kundens forhold.
Gebyrerne opkræves enten som et fast beløb for ydelsen eller som en procentsats eller en timesats i forhold til ydelsens omfang. Beregningsmetoderne kan kombineres.
De almindelige gebyrer fremgår af en prisliste, som Sparekassen udleverer efter anmodning. Øvrige gebyrer oplyses på forespørgsel fra kunden."
Af indklagedes "Oversigt over typiske priser og gebyrer (pr. 16. april 2002)" fremgår, at indklagedes gebyr for overførsel af konti til andre pengeinstitutter udgør 300 kr. vedrørende særlige indlånskonti og 500 kr. for særlige indlånskonti med depot.
Klageren har anført, at han finder indklagedes gebyrer for overførslen for urimeligt store. Indklagede bør derfor godtgøre disse.
Indklagede har anført, at klageren måtte påregne, at der opkræves gebyr for det arbejde, der er forbundet med overførslen af pensionskonti. Endvidere fremgår af indklagedes almindelige forretningsbetingelser, at man beregner sig gebyr. Gebyrerne fremgår desuden af indklagedes prisliste.
Indklagede har beklaget, at man i skrivelse af 4. februar 2003 har henvist til en ikke eksisterende aftale mellem pengeinstitutterne om gebyrtagning ved overførsel af konti til et andet pengeinstitut.
Parternes påstande.
Klageren har den 17. februar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere opkrævede gebyrer samt betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I
Ankenævnet finder, at der ikke påhvilede indklagede en pligt til at kontakte klageren med henblik på at henlede hans opmærksomhed på reglerne vedrørende indbetalinger på ratepensionsordning, herunder særligt betydningen af, at klageren fyldte 60 år. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar som følge af det tab, som klageren måtte have lidt ved, at han ikke forud for sit fyldte 60. år foretog ændringer vedrørende de aftalte indbetalinger.
II
Efter fast praksis behandler Ankenævnet ikke klager vedrørende anpartsselskaber. Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen vedrørende gebyret på 500 kr., som indklagede opkrævede i forbindelse med overførslen/indfrielsen af klagerens anpartsselskabs engagement med indklagede.
Tre medlemmer - John Mosegaard, Karen Frøsig og Bjarne Lau Pedersen - udtaler herefter:
Vi finder, at klageren måtte påregne, jf. også herved indklagedes prisliste, at indklagede ville kræve betaling for det arbejde, der var forbundet med overførslen af klagerens og dennes ægtefælles pensionskonti til et andet pengeinstitut. Vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de af indklagede opkrævede gebyrer på henholdsvis 500 kr. og 300 kr. for de pågældende konti overstiger det rimelige og stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge på dette punkt.
To medlemmer - Hans Daugaard og Kåre Klein Emtoft - udtaler:
Vi finder, at indklagedes gebyrer for overførsel af de pågældende konti overstiger det rimelige. Vi finder, at gebyret for overførsel af en selvpensioneringskonto og en indekskonto for hver konto passende kan fastsættes til 150 kr., mens gebyret for overførsel af en kapitalpensionskonto/ratepensionskonto kan fastsættes til 250 kr. Vi stemmer for at pålægge indklagede delvis at refundere de opkrævede gebyrer i overensstemmelse hermed.
Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende størrelsen af gebyret på 500 kr. opkrævet af indklagede for overførsel af klagerens anpartsselskabs engagement.
Klagen tages i øvrigt ikke til følge.