Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse om forældelse af gæld i henhold til retsforlig fra 2002

Sagsnummer: 356/2013
Dato: 27-02-2014
Ankenævn: Vibeke Rønne, Christian Bremer, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg, Karin Sønderbæk
Klageemne: Forældelse - udlån
Inkasso - passivitet
Ledetekst: Indsigelse om forældelse af gæld i henhold til retsforlig fra 2002
Indklagede: Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om forældelse af krav i henhold til retsforlig fra 2002.

Sagens omstændigheder

I år 2000 skiftede klagerne K og M bank fra Arbejdernes Landsbank til et nyt pengeinstitut.

I forbindelse hermed opstod der en tvist mellem klagerne og Arbejdernes Landsbank om det økonomiske mellemværende, og banken indledte en retssag mod klagerne. Klagerne har oplyst, at de i den forbindelse indgav en klage til Ankenævnet. Den 17. januar 2002 indbetalte klagerne et klagege­byr til Ankenævnet. Den 18. marts 2002 blev sagen henlagt af Ankenævnets sekretariat, da klageskema ikke var modtaget trods rykkere til klagerne.

Den 2. oktober 2002 indgik klagerne og banken et retsforlig med følgende indhold:

”… [klagerne] tager bekræftende til genmæle f.s.a. kr. 3.696,75, hvilket beløb betales senest 14 dage fra dato. Beløbet forrentes med procesrente fra den 1.9.2001 og indtil betaling sker. Hver part bærer egne omkostninger.”

Ved brev af 29. oktober 2002 til klagernes advokat rykkede banken for betaling af forligsbeløbet på 3.696,75 kr. med tillæg af renter.

Ved brev til klagerne af 22. juni 2005 meddelte banken, at banken havde genoptaget sagen. Banken rykkede samtidig klagerne for betaling af 13.098,72 kr. med tillæg af renter. Den 1. juli 2005 rejste klagerne indsigelse mod kravet. Klagerne henviste til, at de intet havde hørt fra banken i form af årsopgørelser, og at de ikke havde fået svar på en klage til banken vedrørende et gebyr på ca. 10.000 kr. Ved brev til klagerne af 15. juli 2005 beklagede banken, at kravet var fejlagtigt opgjort i bankens brev af 22. juni 2005. Banken rykkede samtidig for betaling af forligsbeløbet med tillæg af renter.

Banken har fremlagt årsudskrifter for M pr. 30. december 2005, 2009 og 2010, hvoraf fremgår en ”Konto til inkasso” med et negativt beløb på 3.696,75 kr.

Ved brev til klagerne af 7. maj 2013 rykkede banken klagerne for betaling af forligsbeløbet med tillæg af renter.

Den 17. oktober 2013 anmodede banken fogedretten om at beramme en udlægsforretning mod klagerne. Banken opgjorde samtidig sit krav til 3.696,75 kr. med tillæg af tre års renter med en rentesats på 8,2 % p.a. samt fogedgebyr på 310 kr. Banken har oplyst, at banken har aflyst fogedsagen, indtil Ankenævnets afgørelse foreligger.

Parternes påstande

Den 13. november 2013 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal frafalde sit krav mod dem.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at de modtog indkaldelse til retten den 3. november 2013. Det er vanskeligt at rekonstruere sagen efter 13 år. Forliget blev indgået for 11 år siden. De har for længst lagt sagen bag sig. Bankens behandling af dem er urimelig.

De rettede flere gange forgæves henvendelse til banken. Rentebeløbene er forskellige i breve sendt til dem og til retten.

De skiftede bank, da de var utilfredse i forbindelse med et huskøb og en uspecificeret post på diverse gebyrer til banken på 10.000 kr. Banken har ikke kommenteret deres mange henvendelser om gebyret på de 10.000 kr.

De indgav en klage til Ankenævnet og fik medhold i sagen.

Arbejdernes Landsbank har blandt andet anført, at bankens krav er fastslået ved retsforliget af 2. oktober 2002. Efterfølgende har banken afbrudt forældelsen efter de dagældende regler, ved at påminde klagerne om gælden. Banken har gennem hele perioden jævnligt påmindet klagerne om fordringen ved fremsendelse af årsoversigter.

Klagerne har haft samme adresse gennem hele forløbet, og banken har aldrig modtaget ikke-leveret post retur fra klagerne.

Da kravet ikke er forældet, og da banken ikke ved passivitet eller på anden måde har opgivet kravet mod klagerne, er det bankens opfattelse, at klagerne hæfter for beløbet inklusiv renter i overensstemmelse med bankens opgørelse.

Ankenævnets bemærkninger

Ved retsforlig indgået den 2. oktober 2002 erkendte klagerne en gældtil Arbejdernes Landsbank på 3.696,75 kr.

Efter den tidligere forældelseslov var hovedstolen på 3.696,75 kr. omfattet af en 20-årig forældelsesfrist, der blev afbrudt ved påmindelse. Banken har oplyst, at banken løbende sendte årsopgørelser til klagerne, hvori gælden til banken var opgjort. Der er i sagen blandt andet fremlagt årsoversigt for M for 2005 samt breve til klagerne af 22. juni 2005 og 15. juli 2005. Ankenævnet finder, at forældelsesfristen vedrørende hovedstolen løbende var blevet afbrudt efter de dagældende bestemmelser. Det følger af den nugældende forældelseslovs § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter den nugældende forældelseslov. Efter den nugældendeforældelseslov er hovedstolen omfattet af en 10-årig forældelsesfrist. Hovedstolen på 3.696,75 kr. er således ikke forældet.

Forældelsesfristen for renter er tre år. Ankenævnet bemærker, at bankens opgørelse til fogedretten af 17. oktober 2013 i overensstemmelse hermed indeholder renter for tre år svarende til 1.019,28 kr.

Henset til, at banken løbende har fremsendt kontoudtog og breve til klagerne, har de ikke med rette kunne få den opfattelse, at banken har frafaldet kravet mod dem.

Ankenævnet finder ikke, at klagerne har godtgjort, at de har et modkrav mod banken.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.