Afgørelse

Spørgsmål om kortere udbetalingsperiode end angivet i aftale om indekskontrakter.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod, at udbetalinger fra indekskonto ophørte tidligere end angivet i aftale om indekskontrakter.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i marts 1940, oprettede i 1970 seks indekskontrakter i sit daværende pengeinstitut. Ifølge aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing af 30. juni 1970 skulle indekskontoen forrentes med bankens højeste indlånsrente, for tiden 9 % p.a. og en overrente, for tiden ¼ % p.a. Den aftalte udbetalingsperiode var 10 år. Grundrenten var angivet til 4,25 % p.a. Aftalen indeholdt herudover bl.a. følgende:

"…

Fra den 1. i måneden efter kontohaverens fyldte 67. år udbetales kontoens indestående til denne i månedlige beløb af en sådan størrelse, som kontoens indestående forrentet gennem den aftalte udbetalingsperiode med grundrenten berettiger til. Til kontohavere, som er berettigede til, og som ønsker at modtage statens indekstillæg, sker udbetalingerne dog for hver af de af aftalen omfattede indekskontrakter mindst med det beløb, der sammenlagt med det under B omtalte indekstillæg ville udgøre 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse. Udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.

B. Endvidere udbetales gennem banken det månedlige indekstillæg, som kontohaveren måtte oppebære i henhold til loven.

…"

I januar 2007 underskrev klageren en aftale om udbetaling af indekskontomidlerne. Klageren valgte udbetaling med ”Grundrentesatsen på 3,5 % /4,25 % p.a.” Udbetalingen fra kontoen startede i april 2007, hvor klageren var fyldt 67 år.

Den 4. november 2008 blev indekskontoen overført til Nordea Bank med en saldo på 103.395,14 kr.

Af en e-mail af 4. februar 2015 fra klageren til banken fremgik, at banken havde oplyst klageren om, at der stod 17.000 kr. på kontoen. I forbindelse hermed rejste klageren indsigelse mod, at udbetalingsperioden blev kortere end 10 år.

I marts 2016 var indeståendet opbrugt, og udbetalingerne fra indekskontoen ophørte.

Af kontoudskrifter vedrørende indekskontoen i perioden fra november 2008 til december 2015 fremgår, at kontoens indestående blev forrentet med rentesatser, der lå mellem 0,6 % og 3,00 % p.a.

Banken har oplyst, at den kortere udbetalingsperiode skyldtes et faldende renteniveau.

Parternes påstande

Den 19. februar 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at Nordea Bank skal stille hende, som om udbetalingsperioden var 10 år.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun har krav på en udbetalingsperiode på 10 år i henhold til kontrakten.

Banken skulle sørge for, at udbetalingsperioden blev de aftalte 10 år. Banken burde have regnet sig frem til og tilrettelagt udbetalingerne, så de varede i 10 år.

Banken har løbende oplyst hende om, at udbetalingsperioden ville være 10 år.

Bankens rådgivning var mangelfuld. Banken burde have rådgivet hende om forkortelsen. Den mangelfulde rådgivning er årsagen til, at udbetalingsperioden er blevet et år og to måneder kortere.

Hun vidste ikke, at der skulle stå et vist beløb på kontoen for at få statens udbetalinger. Staten tjener på bankens fejl.

Nordea Bank har anført, at banken har håndteret udbetalingen af klagerens indekskonto korrekt og i overensstemmelse med både de lovmæssige rammer og det skriftlige aftalegrundlag.

Af aftalen fremgik, at klageren ikke var garanteret en udbetalingsperiode på 10 år. Det fremgik, at udbetalingsperioden kunne ændres, og at udbetalingen kun ville fortsætte med de beregnede beløb, indtil kontoens indestående var brugt op.

Klagerens egen-udbetalinger blev beregnet på baggrund af en fast grundrente. Egenudbetalingerne var ens gennem alle årene. Udbetalingsperioden afkortes, hvis rentesatsen på kontoen i dele af ind- eller udbetalingsperioden er utilstrækkelig til at sikre den beregnede månedlige udbetaling gennem hele den aftalte udbetalingsperiode på 10 år.

Udbetalingsperioden blev forkortet på grund af et lavt renteniveau. Udbetalingerne blev beregnet på grundlag af den faste grundrente på 4,25 %. Den faktiske rente på klagerens konto har i hele perioden været lavere end den faste grundrente på 4,25 %.

Klageren har fået hele sin opsparing udbetalt. Klageren har ikke lidt et økonomisk tab ved forkortelsen af udbetalingsperioden.

Ankenævnets bemærkninger

I forbindelse med at udbetalingerne fra klagerens indekskonto skulle påbegyndes, valgte klageren i januar 2007, at udbetalingernes størrelse skulle beregnes på grundlag af den faste grundrente. I november 2008 blev indekskontoen overført til Nordea Bank.

Ankenævnet lægger til grund, at indeståendet på klagerens indekskonto efter overflytningen til Nordea Bank er blevet forrentet med bankens højeste indlånsrente med tillæg af en overrente.

Ankenævnet finder ikke, at banken har været forpligtet til at forrente indeståendet med en samlet rente, som mindst svarede til den faste grundrente på 4,25 % p.a., med henblik på at fastholde den i aftalen angivne udbetalingsperiode på 10 år.

Det fremgår af indekskontrakterne, at udbetalingerne fortsætter indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.