Krav om udbetaling af pensions- og boligydelse indbetalt på overtrukket konto.
| Sagsnummer: | 423/1997 |
| Dato: | 27-02-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Modregning - trangsbeneficium
|
| Ledetekst: | Krav om udbetaling af pensions- og boligydelse indbetalt på overtrukket konto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
På foranledning af Vamdrup kommune blev der den 28. februar 1997 overført pensions- og boligydelse på henholdsvis 6.916 kr. og 1.842 kr., i alt 8.758 kr., til klagerens konto i indklagedes Vamdrup afdeling. Ved overførslen blev et overtræk på kontoen på 17.354,93 kr. nedbragt til 8.596,93 kr.
Overtrækket var opstået ved, at en check på 17.500 kr., som klageren den 8. januar 1997 havde indløst og indsat på kontoen, var blevet returneret af trassatbanken den 13. januar 1997 på grund af manglende dækning. Klageren havde i perioden 8. - 10. januar 1997 hævet 18.000 kr. på kontoen ved 6 transaktioner i kontantautomater. Checken var udstedt til klageren af dennes søn, som på daværende tidspunkt drev en forretning.
Det fremgår, at indklagede den 23. januar og 4. februar 1997 rykkede klageren for inddækning af overtrækket.
Umiddelbart efter overførslen rettede kommunen henvendelse til afdelingen med anmodning om tilbageførsel af overførslen, hvilket indklagede afslog med henvisning til, at beløbene var blevet bogført på klagerens konto, og at indklagede ikke kunne disponere over klagerens konto uden dennes samtykke. Ifølge indklagede rettede klageren ikke henvendelse til afdelingen med henblik på at disponere over beløbene. Ifølge klageren ville indklagede ikke udbetale pengene hverken til kommunen eller ham.
Kommunen udbetalte herefter pensions- og boligydelsen en gang til, denne gang til klagerens konto i et andet pengeinstitut og rejste herefter krav mod klageren om tilbagebetaling af det for meget udbetalte.
Den 24. juli 1997 blev der afholdt møde i afdelingen med klageren og en repræsentant for kommunen. Indklagede afviste fortsat at tilbageføre pensions- og boligydelsen og erklærede sig samtidig indstillet på at acceptere en afvikling af overtrækket på nu 9.180,54 kr. med 300 kr. månedligt.
Den 21. november 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre 8.758 kr. til kommunen og at acceptere en afvikling af den samlede gæld herefter på 17.938,54 kr. med 300 kr. pr. måned.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i januar 1997 meddelte kommunen, at pensions- og boligydelse fra og med den 1. februar 1997 ikke som hidtil skulle indsættes på hans konto hos indklagede. Ved en fejl indbetalte kommunen pensions- og boligydelsen for marts måned på kontoen den 28. februar 1997. Indklagede afslog at tilbageføre beløbet, og da han derfor var uden mulighed for at klare sig i marts måned, udbetalte kommunen ydelserne til ham, men stillede samtidig krav om tilbagebetaling. Under mødet den 24. juli 1997 tilbød han at afdrage den oprindelige gæld på ca. 18.000 kr. med 300 kr. om måneden. Indklagede accepterede kun den tilbudte ordning for så vidt angår den nedbragte gæld på ca. 9.000 kr., hvorved indklagede reelt fortsat uberettiget tilbageholder pensions- og boligydelsen.
Indklagede har anført, at man ikke var bekendt med, at klageren havde skiftet pengeinstitut. I perioden fra checkens indløsning den 8. januar 1997 til mødet den 24. juli s.å. har indklagede ikke haft kontakt med klageren. Klageren har således ikke i tilknytning til pensions- og boligydelsens udbetaling rettet henvendelse med henblik på udbetaling. Kommunen valgte at udbetale til klageren, der således har modtaget og disponeret over pensions- og boligydelsen for marts måned. Kommunens krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension m.v. for marts måned er indklagede uvedkommende.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede var hverken forpligtet eller berettiget til at tilbageføre pensions- og boligydelsen på baggrund af kommunens anmodning herom. Det må efter det oplyste lægges til grund, at klageren ikke rettede henvendelse til indklagede med anmodning om udbetaling af pensions- og boligydelsen til dækning af sædvanlige leveomkostninger indtil næste pensionsudbetaling, idet kommunen valgte at udbetale pensions- og boligydelsen igen, nu til klagerens konto i et andet pengeinstitut. Som følge heraf finder Ankenævnet ikke, at det var i strid med princippet i retsplejelovens § 509 (trangsbeneficiet), at indklagede afslog at udbetale fra kontoen. Da indklagede heller ikke på andet grundlag ses at have været forpligtet til at tilbageføre modregningen, kan der ikke gives klageren medhold i klagen.
Ankenævnet har ikke mulighed for at fastsætte en afviklingsordning af klagerens gæld til indklagede.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.