Afgørelse

Krav om eftergivelse eller nedsættelse af gæld

Indledning

Sagen vedrører krav om eftergivelse eller nedsættelse af gæld.

Sagens omstændigheder

Den 26. april 2011 underskrev klageren og hans daværende ægtefælle, Æ, et gældsbrev vedrørende et fælles forbrugslån i Sparekassen Faaborg på i alt 288.760,33 kr. Lånet blev etableret ved forhøjelse af et eksisterende lån med 42.000 kr. Lånet var med variabel rente, for tiden 6,75 % p.a. og skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.400 kr.

I september 2011 ophørte parrets samliv, og Æ ophørte efter det oplyste med at betale sin andel af ydelserne på parrets fælles realkreditlån og på det fælles lån i sparekassen.

Ved brev til Æ af 30. november 2011 foreslog klagerens advokat, A, at klageren overtog parrets fælles ejendom mod at overtage parrets realkreditlån på 1.220.000 kr. samt 190.000 kr. af restgælden på 270.000 kr. på parrets lån i sparekassen. Den resterende del af lånets restgæld på 80.000 kr. skulle ifølge forslaget overtages af Æ. Alternativt foreslog A, at ejendommen blev overtaget af Æ på de samme vilkår. Ved brev af 19. december 2011 til sparekassen foreslog Æ’s far, at sparekassen nedskrev parrets lån fra 270.000 kr. til 216.500 kr., og at klageren derefter overtog ejendommen mod at frigøre Æ for alle hæftelser.

Ved brev af 30. januar 2012 til Æ meddelte A, at klageren også ville ophøre med at indbetale ydelser på realkreditlånet og på lånet i sparekassen. Samme dag sendte A en faktura til klageren på 14.375 kr. for bistand i sagen.

Klageren og Æ nåede ikke til enighed om vilkårene for overtagelsen af ejendommen, der blev udbudt til salg. Ejendommen blev solgt pr. 1. september 2012.

Den 5. februar 2013 sendte sparekassen en opgørelse til klageren over tabet i forbindelse med salget, hvori klagerens samlede gæld til sparekassen var opgjort til 431.578,05 kr. Den opgjorte gæld bestod blandt andet af restgæld på forbrugslånet pr. 5. februar 2013 på 299.509,80 kr. og et beløb på 123.678,80 kr. vedrørende sparekassens opfyldelse af en tabsgaranti stillet overfor realkreditinstituttet i forbindelse med salget.

Ved brev af 19. februar 2013 til klageren meddelte sparekassen, at klageren og Æ hæftede solidarisk for gælden til sparekassen. Den 5. marts 2013 meddelte sparekassen, at inddrivelsen af sparekassens krav kunne stilles i bero i et år, hvis klageren underskrev en skylderklæring.

Den 24. maj 2013 anmodede sparekassen fogedretten om at indkalde klageren til at give møde vedrørende gælden på forbrugslånet, der i sparekassens opgørelse var opgjort til 299.509,80 kr. pr. 5. februar 2013 med tillæg af renter på 7.757,81 kr. frem til den 24. maj 2013. Af omkostningsmæssige årsager anmodede sparekassen om, at sagen i første omgang kun blev foretaget i fogedretten for 100.000 kr.

Den 21. september 2013 fik Æ gældssanering.

Den 28. november 2013 meddelte sparekassen, at sagen mod klageren var stillet i bero, men at klageren fortsat hæftede for gælden, som sparekassen havde opgjort til i alt 419.708,20 kr. med tillæg af yderligere renter.

Den 4. februar 2014 opgjorde sparekassen klagerens samlede gæld til 466.898,32 kr., hvoraf restgælden på forbrugslånet udgjorde 285.878,96 kr. med tillæg af renter fra den 16. juli 2012 på 39.988,51 kr.

Parternes påstande

Den 3. februar 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Faaborg skal frafalde sit krav mod ham, subsidiært nedskrive gælden til 65.625 kr.

Sparekassen Faaborg har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at sparekassen sagde, at han skulle engagere en advokat, da der ”skulle fagfolk til” at forhandle med Æ. A foreslog, at han overtog huset, og at Æ overtog 80.000 kr. af gælden til sparekassen. Sparekassen accepterede, at han overtog huset. Han spurgte sparekassen, hvad han skulle gøre, hvis Æ ikke accepterede et af de to fremsendte forslag. Sparekassen forsikrede ham om, at Æ ville acceptere et af forslagene.

Æ afviste imidlertid forslagene. Derefter smækkede sparekassen kassen i. Han flyttede senere sin lønkonto fra sparekassen og oplevede, at både sparekassen, Æ og Æ’s far, der på det tidspunkt repræsenterede Æ, var imod ham.

Æ handlede til skade for ham ved ikke at acceptere et af de to forslag fra A. Sparekassen burde have sørget for, at hele gælden blev overdraget til Æ, som var ansvarlig for gældens opståen. Sparekassen bør derfor overføre hele gælden til Æ.

Som minimum bør sparekassen nedskrive hans gæld til 65.625 kr. svarende til beløbet på 80.000 kr. med fradrag af omkostningerne til A, som han engagerede på sparekassens opfordring. Sparekassen formidlede kontakten til A. Han havde et enkelt møde med A. Han havde ingen midler, og sparekassen oplyste ham ikke om, at han ville få en regning fra A.

Sparekassen burde have sørget for, at gælden blev opdelt med halvdelen til hver af ham og Æ.

Sparekassen burde have anket skifterettens kendelse om gældssanering.

Sparekassen burde have sendt sagen i fogedretten for det fulde beløb og ikke blot for 100.000 kr.

Sparekassen kræver det fulde beløb af både ham og Æ. Sparekassen har sendt opgørelser af gælden med forskellige beløb.

Sparekassen Faaborg har blandt andet anført, at klageren og Æ kunne ikke blive enige om bodelingen. Klageren og Æ må selv påtage sig konsekvenserne af uenigheden, som er sparekassen uvedkommende.

Klageren påtog sig solidarisk hæftelse ved sin underskrift af det fælles gældsbrev. Sparekassen kan derfor rette sit krav mod den af parterne, der har mulighed for at betale. Da Æ har opnået gældssanering, kan sparekassen kun rette sit krav mod klageren. Modtagen dividende vil dog reducere sparekassens krav mod klageren.

Sparekassen anmodede klageren om at underskrive det frivillige forlig. Alternativet hertil ville være at sende sagen i fogedretten med yderligere omkostninger til følge for klageren. Da klageren ikke underskrev det frivillige forlig, måtte sparekassen sende sagen i fogedretten. For at spare klageren og sparekassen for omkostninger anmodede sparekassen om, at fogedsagen i første omgang kun skulle foretages for et beløb på 100.000 kr., men sparekassen har forbeholdt sig det fulde beløb og yderligere renter og omkostninger.

Klagerens advokatomkostninger er sparekassen uvedkommende.

Sparekassen er ikke indstillet på at eftergive gælden, men tager gerne en fornyet drøftelse med klageren om hans muligheder for at betale hele eller dele af gælden.

De forskellige opgørelser af gælden er sket på forskellige datoer, hvorfor opgørelserne ikke er enslydende.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren hæfter solidarisk for sin og Æ’s fælles gæld til Sparekassen Faaborg. Sparekassen er derfor berettiget til at gøre det fulde krav gældende mod klageren. Sparekassen er endvidere berettiget til at afvise at opdele gælden.

Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at sparekassen skal frafalde eller nedsætte sit krav mod ham.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.