Rådgivning i forbindelse med tegning af livrente.
| Sagsnummer: | 325/1999 |
| Dato: | 07-02-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Forsikring - tegning af livrente
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Rådgivning i forbindelse med tegning af livrente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med tegning af en livrente for klageren.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1930, henvendte sig i oktober 1996 til indklagede med henblik på at placere 80.000 kr., der ville fremkomme som følge af, at en post obligationer var udtrukket.
Den 30. oktober 1996 underskrev klageren en begæring om indskudsbetalt livrente i et forsikringsselskab, der er koncernforbundet med indklagede.
Begæringen blev fulgt op af en edb-udskrevet forsikringsbegæring, som blev underskrevet af klageren den 20. november 1996.
Der blev indskudt 32.000 kr. af de 80.000 kr. i livrenteordningen, og udbetalingsperioden var på 10 år med første udbetaling den 1. november 1997. Livrenten blev tegnet med en garantiperiode på 5 år, og de årlige udbetalinger blev beregnet til 3.798 kr. eksklusive bonus.
Klageren modtog en forsikringsoversigt og forsikringsbetingelser fra forsikringsselskabet. Af forsikringsbetingelserne fremgår bl.a., at klageren havde fortrydelsesret indtil 14 dage efter modtagelsen af forsikringsbetingelserne.
Resten af de 80.000 kr. blev anvendt til køb af investeringsbeviser.
I oktober 1998 anmodede klageren om ophævelse af livrenten, hvilket blev afslået.
I 1997 blev der udbetalt i alt 658 kr. til klageren på livrenten og i 1998 3.960 kr. I 1999 er der månedligt udbetalt 345 kr.
Parternes påstande.
Den 2. august 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indskudsbeløbet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun blev rådgivet af indklagede om placeringen af de 80.000 kr. Hun bad om at få beløbet anbragt, så det kunne frigøres til enhver tid. Hun forstod ikke, hvad den oprettede ordning indebar, men skrev dokumenterne under i tillid til indklagedes medarbejders forklaring om mulighed for at hæve pengene nårsomhelst. Hun blev herved misinformeret, og ordningen blev således ikke oprettet i overensstemmelse med hendes ønsker.
Hun ville ikke have en forsikring. I givet fald havde hun henvendt sig til sit forsikringsselskab.
Det må påhvile indklagede at sikre sig, at kundernes ønske om anbringelse af penge følges. Indklagede må også drage omsorg for, at kunderne forstår rækkevidden af de ordninger, der etableres, hvilket i dette tilfælde ikke er sket. Indklagede bør derfor udbetale indskudsbeløbet. Det forhold, at den pågældende medarbejder ikke længere er ansat hos indklagede, kan ikke medføre, at indklagede fritages fra at bevise, at man har opfyldt sin rådgivningsforpligtelse.
Indklagede har anført, at klageren i 1996 ønskede at placere beløbet på 80.000 kr. så fordelagtigt som muligt. Ved at placere en del af formuen i en livrente blev klageren sikret en fast løbende indtægt og en attraktiv forrentning.
En livrente er en pensionsordning, der kan tegnes uanset alder og helbredsoplysninger. Det er således den eneste private pensionsopsparing, der kan nytegnes af personer over 60 år.
Livrenten er livsbetinget, hvilket vil sige, at den udbetales til forsikrede med løbende ydelser fra det aftalte udbetalingstidspunkt i 10 år. Hvis den forsikrede dør i denne periode, bortfalder livrentebetalingen.
Livrenten er tegnet med garantiperiode. Dette indebærer, at hvis forsikrede dør i garantiperioden, udbetales de aftalte løbende ydelser til de begunstigede i den resterende del af garantiperioden.
Ved tegning af en livrente bliver størrelsen af de løbende ydelser fastsat. Beløbet er et garanteret minimumsbeløb, hvortil der kommer en årlig regulering med bonus.
Det grundlæggende princip er, at indbetalte præmier på en livsbetinget forsikring fordeles til de øvrige forsikrede, hvis forsikrede dør. Dette er blandt andet baggrunden for, at forrentningen er højere end for øvrige livsforsikringer.
Den statistiske sandsynlighed for, at en kvinde på 66 år lever i yderligere 10 år, er 70%. Den effektive forrentning af det af klageren foretagne indskud vil være på 5,27% før skat, forudsat at livrenten udbetales i hele 10-års perioden.
Da en livrente er livsbetinget, kan den ikke genkøbes. Der er dog mulighed for at genkøbe den resterende garantiperiode. I givet fald skal der betales 60% i afgift af genkøbsværdien.
På grundlag af de aftalte vilkår og det skattemæssige fradrag for indskuddet burde klageren være bekendt med, at der var tegnet en forsikring, og at denne ikke uden konsekvenser kunne ophæves. Det må være klagerens risiko, såfremt hun trods sin manglende forståelse for forsikringens indhold underskrev denne, og det kan ikke på nuværende tidspunkt påhvile indklagede at dokumentere, at klageren var interesseret i forsikringen og havde forstået indholdet.
Klageren havde mulighed for at fortryde tegningen, jf. forsikringsbetingelserne.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med tegningen af livrenten har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser, som kan medføre et erstatningsansvar.
Ankenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at livrenten blev tegnet efter drøftelser med indklagede om placeringen af beløbet på 80.000 kr., at kun en del af klagerens samlede investering blev indskudt på livrenten, at det klart fremgik af dokumenterne, at der var tale om tegning af en forsikring, og at klageren havde mulighed for at fortryde tegningen i op til 14 dage efter modtagelsen af forsikringsoversigten og forsikringsbetingelserne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.