Afvisning, bevis.
| Sagsnummer: | 484/1994 |
| Dato: | 07-04-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
Realkreditbelåning - byggelån |
| Ledetekst: | Afvisning, bevis. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 22. november 1993 gav et realkreditinstitut ejet af indklagede forhåndstilsagn på et 30-årigt kontantlån på 1.000.040 kr. i forbindelse med klagernes opførelse af et parcelhus.
I december 1993 bevilgede indklagede klagerne et byggelån på 1.000.040 kr.
Opførelse af ejendommen påbegyndtes i december 1993, og byggeriet blev afsluttet i februar 1994.
Den 28. februar 1994 underskrev klagerne i indklagedes Faaborg afdeling forskellige dokumenter vedrørende realkreditlånet. De modtog i denne forbindelse en skriftlig orientering om rentesikring af realkreditlånet. Det fremgik heraf, at der kunne indgås en fastrenteaftale for et gebyr på 500 kr.
Ifølge klagerne fik de imidlertid denne dag ligesom tidligere oplyst, at kurssikring af realkreditlånet først kunne ske, når pantebrevet var tinglyst. Indklagede bestrider dette. Kursen var denne dag 87,60.
Den 16. marts 1994 kontaktede klagerne telefonisk afdelingen. De fik oplyst, at pantebrevet ikke var modtaget retur fra tinglysning, og at der derfor endnu ikke kunne indgås kurskontrakt. Indklagede bestrider, at man skulle have meddelt det sidste, idet klagerne alene forespurgte, om pantebrevet var kommet retur fra tinglysning. Kursen var denne dag 88,45.
Den 24. marts 1994 meddelte afdelingen telefonisk klagerne, at pantebrevet var modtaget retur fra tinglysning. Afdelingen forespurgte, om klagerne ønskede lånet hjemtaget straks. Dette afslog klagerne, da de forventede bedre kurser. Kursen var denne dag 84,95.
Klagerne rettede senere henvendelse til indklagedes realkreditinstitut, der oplyste, at realkreditlånet kunne have været kurssikret på et tidligere tidspunkt.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale realkreditlånet på grundlag af kurs 88-89 svarende til kursniveauet den 16. marts 1994.
Indklagede har under sagens forberedelse meddelt, at man har frafaldet stiftelsesprovision på byggelånet med 5.200 kr., godtgjort klagerne 2.100 kr. udgørende ¼ kurspoint i kursdifference mellem den 22. november 1993, hvor kurssikring kunne have fundet sted, og den 28. februar 1994. Indklagede har endvidere godtgjort overtræksrente på klagernes byggelånskredit i perioden 1. juni - 30. september 1994 med 11.030,98 kr. samt meddelt klagerne en favør på 2 procentpoint på byggelånet med virkning fra 1. juli 1994 til den 25. februar 1995, som var sidste dag for hjemtagelsen af kreditforeningslånet. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at i forbindelse med byggelånets etablering stillede de sig uforstående over for, at indklagede oplyste, at man ikke kunne fastlåse kursen på realkreditlånet, før huset var bygget færdigt og pantebrevet tinglyst. De spurgte flere gange medarbejderen i afdelingen, om dette kunne være rigtigt, hvilket han hver gang bekræftede. De henviser i denne forbindelse til en skriftlig erklæring fremlagt under klagesagen fra typehusfirmaets direktør, hvorefter denne husker, at de gav udtryk for, at lånet ikke kunne kurssikres, før pantebrevet var tinglyst, hvilket selskabets direktør stillede sig undrende over for. Som følge af indklagedes fejlagtige oplysning om, at kurssikring ikke kunne ske, før pantebrevet var tinglyst, bør indklagede stille dem, som om lånet var udbetalt til kurs 88-89 svarende til kursniveauet den 16. marts 1994, hvor de rettede henvendelse for at kurssikre.
Indklagede har anført, at man ikke kan anerkende at være erstatningsansvarlig for kurstab lidt i perioden efter den 28. februar 1994, idet klagerne denne dag blev forespurgt, om de ønskede fastrenteaftale. Dette var ikke tilfældet. Indklagede har ikke oplyst, at kurssikring først kunne ske, når pantebrevet var tinglyst, idet det alene er blevet oplyst, at pantebrevet skulle være underskrevet, hvilket skete den 28. februar 1994. Klagerne bør derfor efter dette tidspunkt selv bære risikoen.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerne har anført, at indklagedes medarbejder gentagne gange og senest den 16. marts 1994 oplyste, at kurssikring af realkreditlånet først kunne ske, når pantebrevet var tinglyst. Indklagede har bestridt dette. Da en stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, afviser Ankenævnet sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.