Forsinket udfærdigelse af konsekvensberegning.
| Sagsnummer: | 596 /1994 |
| Dato: | 17-07-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
|
| Ledetekst: | Forsinket udfærdigelse af konsekvensberegning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med klagerens henvendelse i indklagedes Måløv afdeling den 7. januar 1994 i andet anliggende blev en eventuel omprioritering af klagerens faste ejendom drøftet. Drøftelsen resulterede i, at klageren skulle fremsende yderligere materiale til brug for afdelingens udarbejdelse af en konsekvensberegning for en omprioritering. Samme dag telefaxede klageren til afdelingen betalingsoversigt for december 1993, hvoraf oplysninger om klagerens eksisterende lån i BRF Kredit fremgik.
Der var ikke yderligere kontakt mellem klageren og afdelingen om omprioritering før den 10. marts 1994, hvor indklagede ved et møde udarbejdede konsekvensberegning. Indklagede har oplyst, at klageren ved mødet ikke på noget tidspunkt udtrykte utilfredshed med, at konsekvensberegningen ikke var blevet udarbejdet på et tidligere tidspunkt. Klageren har oplyst, at hun var meget skuffet og udtrykte sin utilfredshed med tavshed.
Det aftaltes på mødet, at indklagede skulle indhente lånetilbud fra BRF Kredit, og dette forelå den 8. april 1994. På et møde den 20. s.m. blev lånetilbuddet drøftet, ligesom klageren blev orienteret om muligheden for kurssikring. På grundlag af drøftelserne besluttede klageren at stille omprioriteringssagen i bero og afvente eventuelle kursstigninger.
Den 12. august 1994 rettede klageren henvendelse til afdelingen og udtrykte utilfredshed med afdelingens behandling af sagen. Ved klagerens henvendelse den 18. s.m. blev omprioriteringen af hendes ejendom igangsat. Ved et møde den 3. oktober 1994 aftaltes det at hjemtage det af BRF Kredit tilbudte realkreditlån nu på basis af 9%-obligationer.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede efter modtagelsen af betalingsoversigten i januar 1994 undlod at fremkomme med konsekvensberegning. Herved blev hendes omprioriteringssag forsinket betydeligt, hvilket har ført til et tab i form af et dårligere lån, end tilfældet ville have været, hvis omprioriteringen var blevet sat i gang i januar 1994.
Indklagede har anført, at der ikke er udvist fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at klageren har krav på erstatning. Klagerens henvendelse i januar måned skete ud fra ønsket om at få foretaget en foreløbig undersøgelse af, om en omprioritering var til økonomisk fordel for hende. Henvendelsen var ikke begrundet i et ønske om, at indklagede skulle indhente lånetilbud, og sædvanlige dokumenter til brug herfor blev heller ikke udarbejdet. Klageren gav ikke udtryk for, at sagen var af hastende karakter, og en omlægning var heller ikke en økonomisk nødvendighed for hende. Ved hendes første henvendelse drøftedes indklagedes forventninger til fremtidig kursudvikling, som på dette tidspunkt var positive. Først to måneder senere rettede klageren på ny henvendelse og gav da ikke udtryk for utilfredshed med ikke på et tidligere tidspunkt at have modtaget en konsekvensberegning. Heller ikke ved klagerens henvendelse den 20. april 1994 udtrykte hun utilfredshed. Dette skete først i august måned samme år på et tidspunkt, hvor kursfaldet var en realitet og ikke kunne betragtes som kortvarigt. Det må bero på en efterrationalisering, når klageren først herefter har rettet henvendelse til Ankenævnet for at klage over indklagedes behandling af sagen i foråret 1994. Hertil kommer, at klageren ikke ved henvendelse til afdelingen har forsøgt at begrænse sit tab som følge af faldende obligationskurser. Der er endvidere ikke den fornødne årsagssammenhæng mellem indklagedes undladelse af at foretage konsekvensberegning og klagerens økonomiske tab. Klageren kan heller ikke støtte sit erstatningskrav på indklagede udtalelser om den forventede kursudvikling i foråret 1994, idet klageren måtte indse, at der alene var tale om en vurdering baseret på foreliggende oplysninger.
Ankenævnets bemærkninger:
Det blev den 7. januar 1994 alene aftalt, at indklagede skulle udarbejde en konsekvensberegning til brug for klagerens overvejelser om, hvorvidt hun ville gennemføre en omprioritering. Det blev ikke aftalt, hvornår beregningen skulle foreligge, og klageren rykkede ikke for den i den følgende tid. I hvert fald under disse omstændigheder kan det forhold, at beregningen først forelå den 10. marts 1994, ikke medføre, at indklagede kan pålægges erstatningsansvar for kurstab. Der er heller ikke oplyst omstændigheder vedrørende indklagedes rådgivning og sagsbehandling i tiden herefter, som kan føre hertil.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.