Udlån, løbetid.
| Sagsnummer: | 531/1991 |
| Dato: | 14-04-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Søren Geckler, Lars Pedersen, Erik Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Udlån, løbetid. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved skrivelse af 4. januar 1990 tilbød indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af 4 pengeinstitutter, klageren et lån til køb af en brugt personbil. Lånebeløbet udgjorde 50.561,00 kr. inkl. 2% etableringsprovision på 1.012,00 kr. samt etableringsomkostninger, der ialt udgjorde 3.549,00 kr. Det var anført, at forrentningen p.t. var 14,9% p.a., og at lånet skulle afvikles over ca. 48 måneder med en månedlig ydelse på 1.254,00 kr. første gang den 1. marts 1990. Samtidig blev fremsendt en omkostningsnota vedrørende etableringsomkostningerne på 3.549 kr., og det var her anført, at dette beløb og etableringsprovisionen på 1.012 kr. var medregnet i lånebeløbet.
I forbindelse med at klageren i juli 1991 ønskede at indfri lånet, blev han opmærksom på, at restgælden udgjorde ca. 39.000,00 kr., og at det ikke ville være muligt som aftalt at afvikle lånet over 48 måneder med den aftalte ydelse og forrentning, men at dette krævede ca. 55 måneders ydelse.
Klageren indfriede herefter lånet den 1. juli 1991 med 39.526,19 kr., hvori var inkluderet et indfrielsesgebyr på 500,00 kr. Klageren rettede herefter via FDM henvendelse til indklagede med anmodning om, at indklagede erstattede det tab, han havde lidt som følge af den begåede fejl.
Hertil svarede indklagede 19. juli 1991, at det var forudsat, at klageren i forbindelse med indgåelsen af lånet havde fået udleveret en brochure, hvoraf fremgik, at såfremt en kunde ønskede, at etableringsomkostningerne blev tillagt lånet, ville dette ske uden forhøjelse af den månedlige ydelse. Dette ville naturligvis forlænge løbetiden på lånet, idet etableringsomkostningerne samt rentebeløbet ville blive tillagt lånet. Indklagede beklagede, hvis det forholdt sig således, som klageren havde oplyst, at han ikke havde fået udleveret denne brochure. Som følge heraf ville indklagede af kulancemæssige årsager godskrive klageren de ekstra renteudgifter, han havde haft i forbindelse med lånet på grund af etableringsomkostningerne ialt 986,24 kr., dog således at skatteværdien dvs. halvdelen af det nævnte beløb ville blive fratrukket det til klageren udbetalte beløb.
Efter yderligere brevveksling mellem klageren og indklagede, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham 5 ydelser á 1.254,00 kr.
Indklagede har, efter at sagen er indbragt for Ankenævnet, tilbudt at godskrive klageren renteudgifterne uden hensyn til den skattefordel, klageren har haft af disse, men har derudover nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ikke er blevet oplyst om, at etableringsomkostningerne vil blive tillagt lånet uden forlængelse af løbetiden, idet han ikke har modtaget den omhandlede brochure. Det fremgår endvidere af lånetilbuddet, at etableringsomkostningerne er indeholdt i lånebeløbet, og at lånet afvikles over 48 måneder. Det har således ikke været muligt udfra det modtagne materiale at gennemskue, om etableringsomkostningerne blev tillagt lånet uden forlængelse af løbetiden, og indklagedes tilbud har derfor været vildledende, da klageren ønskede at sammenligne dette lånetilbud med andre pengeinstitutters lånetilbud. Klageren finder derfor, at indklagede bør godtgøre ham enten forskellen på den aktuelle ydelse og den ydelse, der vil give en afvikling over 48 måneder, eller differencen mellem 55 og 50 ydelser.
Indklagede har henvist til det tidligere overfor klageren anførte og har fremlagt sin brochure, hvoraf fremgår, at etableringsudgifterne ved køb af en ny bil kan tillægges lånet, såfremt klageren ønsker det uden at forhøje de månedlige ydelser.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at klageren på grundlag af indklagede skrivelse af 4. januar 1990 måtte gå ud fra, at indklagede ville fastsætte lånets ydelse således, at lånet inkl. etableringsomkostninger ved uændret rente ville være afviklet over 48 måneder.
Det må således anses for en fejl, at indklagede ved fastsættelse af den månedlige ydelse ikke tog hensyn til etableringsomkostningerne. Indklagede har ikke gjort gældende, at forlængelsen af lånets løbetid skyldes renteforhøjelser uden tilsvarende ydelsesregulering, og det må derfor lægges til grund, at forlængelsen alene skyldes den nævnte fejl. Ankenævnet finder herefter, at klagen bør tages til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren tilbagebetale de sidste 5 ydelser, klageren har betalt på sit lån hos indklagede. Klagegebyret tilbagebetales klageren.