Tab ved gearet investering.
| Sagsnummer: | 482/1995 |
| Dato: | 04-07-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Tab ved gearet investering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren under denne sag er tysk statsborger og bosiddende i Tyskland.
Klageren blev kunde hos indklagede i 1988 med indlån på aftalekonti.
Ved indklagedes skrivelse af 18. juni 1990 orienterede indklagede med henvisning til drøftelser på et afholdt møde om muligheden for at yde klageren et lån på 460.000 DEM med henblik på for lånebeløbet at indkøbe højt forrentede svenske, spanske, finske, britiske og australske værdipapirer. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Ordnungsgemäss möchten wir Sie darauf aufmerksam machen, dass die obige Berechnung auf stabile Wechselkurs und Zinssätze basiert ist.
Ferner möchten wir darauf hinweisen, dass die Anlage in einer Währung bei gleichzeitiger Aufnahme des Kapitals hierfür in einer anderen Währung von spekulativem Charakter ist, die erhöhte Gewinne, aber auch grössere Verluste mit sich führen kann."
Med skrivelsen fulgte gældsbrev på et lån på 460.000 DEM. Af gældsbrevet, som klageren underskrev den 27. juni 1990, fremgår bl.a.:
"Für diesen Darlehensvertrag gilt dänisches Recht."
I januar 1991 blev lånet på de 460.000 DEM etableret, og klageren underskrev i denne forbindelse et sikkerhedsstillelsesdokument, hvorefter et nærmere angivet depot blev lagt til sikkerhed for enhver forpligtelse, som klageren havde eller måtte få over for indklagede.
I sommeren 1992 indgik klageren aftale med indklagede om deltagelse i indklagedes Dollar Investment Package. Ved deltagelse heri indskyder kunden 25.000 USD. Beløbet geares 6 gange, således at den totale investering udgør 175.000 USD, som investeres i investeringsbeviser i JB dollar Pool, der er en af indklagede administreret investeringsforening. Investeringsbeviserne pantsættes til indklagede til sikkerhed for det etablerede lån. Klageren indskød 50.000 USD og underskrev den 29. juli 1992 gældsbrev om optagelse af et lån på 300.000 USD. Af gældsbrevet fremgår bl.a.:
"D. Befriedigung
Bevor die Bank Maßnahmen zur Befriedigung trifft, hat sie, sofern ihr der Wohnsitz des Verpfänders bekannt ist, innerhalb einer Frist von 8 Tagen durch Einschreiben diesen dazu aufzufordern, entweder das Darlehen Zurückzuzahlen oder zusätzliche Sicherheit, die die Bank anerkennen kann, zu leisten, vgl. jedoch unten.
a) Bei der Etablierung des Darlehens muß der Kurswert der hinterlegten Sicherheiten nack Ermessen der Bank mindestens 116,67% von dem Kurswert des Darlehens entsprechen.
Sollte dieser Prozentsatz unter 108,34% fallen, so ist der Schuldner auf Verlangen der Bank verpflichtet, innerhalb einer Frist von 8 Tagen den Restbetrag einzuzahlen oder zusätliche Sicherheiten, die die Bank anerkennen kann, zu hinterlegen.
b) Falls der Kurswert der Sicherheiten 105% von dem Kurswert des Darlehens unterschreitet, ist die Bank berechtigt, sofort und fristlos und ohne Zustimmung des Schuldners die hinterlegten Werte auf die ihr zweckmäßig erscheinende Weise, auch freihändig, zu verwerten.
..........
F. Anwendbares Recht/Gerichtsstand
........
Für diesen Darlehensvertrag gilt ausschließlich dänisches Recht.
..........
Außerdem wurde ich davon in Kenntnis gesetzt, daß ein Dollar-Paket mit dem Risiko eines Verlusts verbunden ist."
Af "Anhang zum Darlehensvertrag zum Dollar-Paket" fremgår:
"Erklärung
Der/die Unterzeichnete, der/die ein "Dollar-Paket" mit [indklagede] eingegangen und unterschreiben hat, hat davon Kenntnis genommen, daß es sich um eine langfristige Anlage mit einem relativ hohen erwarteten Ertrag über einen längeren Zeitraum handelt; gleichzeitig besteht aber ein besonderes erhöhtes Risiko, daß Situationen entstehen dürften, wobei der eingezahlte Betrag ganz oder teilweise verloren werden kann."
Den 26. april 1995 orienterede indklagede klageren om, at man havde afviklet hans deltagelse i Dollar Investment Package. Kursværdien af investeringsbeviserne var da faldet til 103,05% af lånets kursværdi. Ud over den indskudte kapital på 50.000 USD havde klageren tabt 1.936,71 USD. Indklagede havde i perioden fra etableringen af engagementet og frem til afviklingen i april 1995 jævnligt orienteret klageren om udviklingen i investeringerne.
Klageren har oplyst, at af det investerede beløb hos indklagede på i alt ca. 300.000 DEM har han ca. 249.000 DEM i behold.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 208.414 DEM.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede har overtrådt bestemmelserne i BGB § 104.2, § 105.2 og frem for alt § 138.1.2. Indklagede har forsætligt overtrådt disse bestemmelser, hvorfor såvel investlånet som deltagelsen i Dollar Investment Package fra begyndelsen skal erklæres ugyldige. Det er nærliggende at få den mistanke, at disse investeringsformer alene skulle hjælpe med til at sanere indklagede, henholdsvis at indklagede bevidst har tilbudt ham obligationer, som man muligvis selv ville være fri for. Han blev således inden devalueringen af de skandinaviske valutaer prakket obligationer på i disse valutaer. Han finder, at han som bosiddende i Tyskland ikke skal være afhængig af indholdet af dansk ret, men efter dansk ret må der formentlig også være love, der beskytter borgerne mod forbryderiske handlinger. Indklagede markedsfører sig med professionel administration og overvågning af en kundes investeringer. Men man lod ifølge en navngiven medarbejder kunderne betjene af "inkompetente og nervesvækkede personer", og resultatet heraf ses nu. Hans tab fremkommer ved at forrente det investerede beløb med en normal forrentning på 7,5% p.a. i investeringsperioden på 7 år og herefter fratrække det beholdne beløb.
Indklagede har anført, at det af de underskrevne dokumenter fremgår, at retsforholdet mellem klageren og indklagede er reguleret af dansk ret. Dette følger endvidere af artikel 3, stk. 1, i EU konventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, jf. herved lov nr. 188 af 19. maj 1984 om gennemførelse af konventionen. Klageren har været bekendt med og accepteret, at investeringerne var forbundet med en vis risiko. Indklagede er herefter ikke ansvarlig for det opståede tab, idet man har investeret i de papirer, der efter indklagedes opfattelse havde det største potentiale. Vurderingen heraf beror som al investering på et skøn, men indklagede har reelt grund til at arbejde for at sikre sine kunder det størst mulige afkast. Klageren har til stadighed fået fyldestgørende information om udviklingen i investeringerne. Sammenfattende har indklagede anført, at man ikke har begået ansvarspådragende fejl eller handlet i strid med god bankskik, hvorfor man ikke er erstatningsansvarlig for klagerens tab.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må anses for gyldigt vedtaget, at parternes retsforhold skal bedømmes efter dansk ret, jf. art. 3, stk. 1, i lovvalgskonventionen af 19. juni 1980. Det bemærkes herved, at konventionens art. 5 om visse forbrugeraftaler ikke omfatter aftaler af den heromhandlede karakter.
Klageren måtte indse, at de foretagne investeringer var forbundet med betydelig risiko. Han blev jævnligt orienteret om udviklingen i investeringerne og kunne have valgt at udtræde af disse på et tidligere tidspunkt. Det findes ikke godtgjort, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med køb af de omfattede værdipapirer eller på anden måde. Indklagede var i medfør af låneaftalens pkt. D berettiget til at lukke klagerens investering i indklagedes Dollar Investment Package i april 1995.
Klagerens påstand kan herefter ikke tages til følge, hverken helt eller delvis.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.