Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for rådgivning om værdipapirer, herunder om ansvar for at fraråde klageren ”at gå kontant” i foråret 2008.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Jyske Bank har pådraget sig et ansvar for rådgivning i forbindelse med klagerens investeringer, herunder i forbindelse med klagerens overvejelser om "at gå kontant" i foråret 2008.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Jyske Bank, hvor han siden 2003 har foretaget investeringer på baggrund af rådgivning fra banken.

Ved udgangen af 2006 indeholdt klagerens værdipapirdepoter i banken obligationer med en kursværdi på ca. 380.000 kr., aktier med en kursværdi på ca. 275.000 kr. og investeringsforeningsbeviser med en kursværdi på ca. 2.225.000 kr.

Den 17. april 2007 var klageren til møde i banken, hvor der blev udarbejdet en investeringsplan. Af planen fremgår, at klagerens profil var "Dynamisk" for så vidt angik hans frie midler og "Vækst" for så vidt angik hans pensionsmidler. Hans investeringshorisont var 7 – 10 år. Videre fremgik følgende:

"Hvilket udsagn passer bedst til dit syn på investering?

Jeg ønsker en investering med et godt og sikkert afkast på lang sigt, men kan acceptere en moderat risiko på kort sigt.

Hvor stort et negativt afkast kan du acceptere et enkelt år?

- 30 %

….

Vær opmærksom på, at selv om du har oplyst banken om, hvor stort et negativt afkast du kan acceptere, tager banken ikke ansvar for at et eventuelt negativ afkast under uheldige omstændigheder kan blive større.

Udgangspunktet for fordelingen af aktiver efter den dynamiske porteføljestrategi var 54 % i etablerede aktiemarkeder, 6 % i nye aktiemarkeder, 30 % i danske obligationer og 10 % i højrenteobligationer.

Den 3. maj 2007 indgik klageren og banken en aftale om Jyske Investeringspartner vedrørende tre pensionsdepoter og et frit depot. Ifølge aftalen ville klageren få sparring og dialog om investering fra en personlig investeringsrådgiver. Betalingen for aftalen udgjorde 0,1 % af formueværdien årligt, dog mindst 3.500 kr. Af aftalen fremgår:

"...

Du er også opmærksom på, at du kan risikere at investeringerne kan medføre tab, og at historiske afkast ikke kan benyttes til at danne forventning om fremtidige afkast.

…"

På baggrund af rådgivning fra banken foretog klageren i 2007 følgende værdipapirhandler:

Købte værdipapirer:

Solgte værdipapirer:

Banken har under sagen fremlagt transskriptioner af telefonsamtaler med klageren den 28. januar, den 4. marts og den 28. april 2008. I samtalerne drøftede parterne den negative udvikling på markederne og bankens forventninger til den videre udvikling.

I samtalen den 4. marts 2008 spurgte klageren til muligheden for at gå kontant, hvilket banken frarådede ham at gøre for så vidt angik den fulde investering. Rådgiveren anbefalede ham dog at sælge ud af Kina, Indien, Japan og Fjernøsten og lade provenuet stå kontant. På baggrund af samtalen solgte klageren for 68.596 kr. investeringsbeviser i Jyske Invest Kinesiske Aktier, for 42.105 kr. Jyske Invest Japanske Aktier, for 66.702,50 kr. Jyske Invest Indiske Aktier og for 23.046 kr. Jyske Invest Fjernøsten Aktier.

Den 22. oktober 2008 opsagde klageren Jyske Investeringspartner-aftalen.

I brev af 27. november 2009 udtrykte klageren utilfredshed med bankens rådgivning i den periode, hans investeringer havde været omfattet af aftalen. Han opgjorde sit tab som kursfaldet i perioden fra den 4. marts 2008, hvor han havde telefonisk kontakt med bankens investeringsrådgiver, til den 22. oktober 2008, hvor han gik ud af aftalen. Tabet var opgjort til ca. 1,1 mio. kr.

Den 23. februar 2010 afviste banken klagerens krav.

Parternes påstande.

Klageren har den 9. august 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal erstatte hans tab ved investeringerne.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han via investeringsaftalen betalte for at modtage rådgivning om investeringer.

At investere i aktier er ikke ensbetydende med et tab på 50 %.

Han tog kontakt til sin rådgiver i 2008 for at gå i kontanter, men banken overtalte ham til at blive i aktier på trods af den mavefornemmelse, han havde på det tidspunkt.

De gentagne råd om at undlade at sælge er givet imod hans interesse.

Banken modsiger sig selv, når den hævder, at han i august 2008 burde have vidst, at den eneste måde at begrænse sit tab på var ved at sælge, mens den samtidig hævder, at bankens ekspert i foråret 2008 ikke burde have samme viden.

Jyske Bank har anført, at klageren selv valgte at investere i risikobetonede værdipapirer.

Banken har rådgivet ham i overensstemmelse med hans risikoprofil.

Han burde være klar over, at han selv bærer risikoen for kursfald på investeringerne.

Klageren har fået skriftlig information om risikoen ved at investere og har underskrevet dokumenter, hvoraf det fremgår af bankens forbehold, at der altid vil være en risiko forbundet med denne type investering.

Klageren har via sin netbank kunnet se, at kurserne faldt, og han kunne derfor ikke være ubekendt med risikoen.

Banken har ikke garanteret, at investeringen var uden risiko eller på anden måde stillet dette i udsigt.

Bankens konkrete anbefalinger var baseret på bankens forventninger til, hvordan markederne ville udvikle sig. Forventninger som kunne vise sig ikke at holde stik, hvilket klageren måtte indse.

Banken har ikke "overtalt" klageren til at beholde sine investeringer.

Klageren burde, senest da han konstaterede kursudviklingen den 12. august 2008, have indset risikoen ved investeringen og forsøgt at begrænse sit tab ved at afhænde papirerne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren var bevidst om risikoen ved de foretagne investeringer, og at han selv havde valgt en forholdsvis høj risiko ved sammensætningen af sin portefølje.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Jyske Bank i sin rådgivning af klageren vedrørende hans investering i værdipapirer har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Ankenævnet bemærker, at klageren, der efter det oplyste havde foretaget lignende investeringer i hvert fald siden 2003, måtte indse, at bankens forventninger til den fremtidige kursudvikling beroede på bankens skøn, som kunne vise sig ikke at holde stik, hvorfor klageren selv måtte træffe beslutning om, hvorvidt han ville gå ud af sin investering eller ej og bære risikoen herved.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.