Spørgsmål om kautionistens forståelse af kautionsforpligtelsen.
| Sagsnummer: | 286 /1995 |
| Dato: | 22-04-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om kautionistens forståelse af kautionsforpligtelsen. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 5. december 1991 ydede indklagede klagerens bror et lån på 15.000 kr. Lånets formål var indskud i en lejlighed. Lånet blev sikret ved kaution af klagerens mor.
Lånet blev efterfølgende forhøjet, senest i maj 1993 med 60.246,76 kr. til i alt 120.000 kr. Klagerens mor kautionerede for forhøjelserne. Ved den seneste forhøjelse håndpantsatte klagerens mor endvidere et indestående på 60.000 kr. Formålet med den seneste forhøjelse var indkøb af materialer til broderens virksomhed som tømrer. Klagerens mor underskrev kautions- og håndpantsætningsdokumenterne i hjemmet.
Efter at klagerens mor havde kautioneret for den seneste forhøjelse af broderens lån, meddelte klageren indklagede, at hendes mor ikke var klar over konsekvenserne af de forpligtelser, hun havde påtaget sig. Ifølge indklagede kontaktede man herefter telefonisk klagerens mor, der bekræftede, at hun kendte konsekvenserne.
I marts 1994 misligholdt klagerens bror lånet. Ultimo oktober 1994 var lånets restance på 7.800 kr. Klagerens mor modtog 1-2 breve vedrørende indfrielse af lånet. Restancen blev inddækket af det deponerede beløb.
Klagerens mor døde den 6. januar 1995.
Den 1. marts 1995 blev deponeringskontoen opgjort med 48.498,83 kr., som overførtes til lånet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at annullere de af hendes mor stillede sikkerheder, herunder tilbageføre beløbet på 60.000 kr.
Indklagede har principalt påstået afvisning efter Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2, subsidiært afvisning efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, og mest subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede har handlet uetisk og i ond tro ved at få en gammel dame på 73 år til at kautionere. Hendes mor var ikke "ved sin fulde fem" efter en hjerneblødning i 1991/92.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at man ikke har et kundeforhold til klageren. Subsidiært bør sagen afvises, da en afgørelse vedrørende kautionistens tilstand i 1993 kræver en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at kautionisten blev grundigt orienteret om konsekvenserne af kautionsforpligtelsen og deponeringen. Kautionisten forstod konsekvenserne heraf. Klageren lider ikke et tab i det omfang, debitor kan betale til boet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise sagen i medfør af vedtægternes § 2 stk. 2.
Klageren har gjort gældende, at hendes mors kautions- og håndpantsætningserklæringer må anses for uforbindende som følge af, at moderen på grund af psykisk svækkelse ikke forstod karakteren af de forpligtelser, hun påtog sig. En stillingtagen hertil findes at ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.