Krav om tilbageførsel af betalinger med Mastercard og overførsler via netbank til investeringsvirksomhed i udlandet foretaget i juli-august 2017. Indsigelser om mangelfuld rådgivning, svindel og manglende levering af de købte ydelser.
| Sagsnummer: | 009/2021 |
| Dato: | 18-10-2021 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Kritte Sand Nielsen, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen, Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af betalinger med Mastercard og overførsler via netbank til investeringsvirksomhed i udlandet foretaget i juli-august 2017. Indsigelser om mangelfuld rådgivning, svindel og manglende levering af de købte ydelser. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører et krav fra klageren om tilbageførsel af betalinger med Mastercard og overførsler via netbank til investeringsvirksomhed i udlandet foretaget i juli - august 2017. Indsigelser om mangelfuld rådgivning, svindel og manglende levering af de købte ydelser.
Sagens omstændigheder
Klageren er kunde i Danske Bank.
I perioden 5. juli - 28. august 2017 foretog klageren 16 transaktioner til udlandet på i alt 159.000 USD, svarende til 1.045.953,09 kr. Transaktionerne vedrørte investering i binære optioner. Betalingsmodtagerne var A, B og C. To transaktioner på i alt 78.000 USD, svarende til 504.363 kr., blev foretaget via netbank. De øvrige transaktioner skete med klagerens Mastercard, der var udstedt af banken.
Ved mail af 27. juli 2017 til klageren advarede banken mod at investere i binære optioner, idet sådanne investeringer var forbundet med ekstrem høj risiko.
Banken har oplyst, at C den 7. august 2017 via klagerens Mastercard indsatte 2.000 USD, svarende til 12.641 kr., på klagerens konto.
Den 7. april 2019 sendte klageren og hans ægtefælle en klage til banken. Heraf fremgik blandt andet:
”…
Klage over manglende rettidig kundeomhu i henhold til svindelinvestering.
I perioden 07.07. - 28.08. 2017 valgte vi at investere i binære optioner gennem firmaet [A]. Vi overførte 78.000 USD fra min konto via bankoverførsel til [B] i Toronto og 46.510 USD til [A] og 35.000 USD til [C] blev overført via mit MasterCard.
Alle 3 selskaber blev brugt til overførsel af midlerne.
Undervejs forsøger [A] hele tiden at få os til at overføre flere midler, da det ser ud til, at vi mister penge på investeringerne.
Det viser sig, at det hele er svindel. Firmaets webside er falsk. I februar 2018 kan vi ikke logge ind på vores falske konto og websiden bliver lukket ned omkring den 13. marts 2018.
Den 23.11.2017 havde vi et møde med vores bankrådgiver, hvor vi taler om den fejlslagne investering, og hvad der kunne gøres ved den.
Svaret var, at kunder i banken havde været udsat for lignende, og der var ikke noget at gøre ved det. Vi kunne forsøge at foretage investeringer med andre midler for at løse problemet.
Vi har derfor hele tiden gået i den tro, at der ikke var noget at gøre ved sagen.
Vi har efterfølgende haft møder med vores rådgiver den 20.03.2018 og igen 19.04.2018, hvorunder fejlinvesteringen blev nævnt og beskeden var stadig, at der ikke var noget at gøre ved det.
Vi har kontaktet min rådgiver den 05.04.2019 for at spørge til muligheden for at gøre indsigelser mod overførslerne og får at vide, at vi kan kontakte afdelingen for kortindsigelser.
Her får vi at vide, at tidspunktet for indsigelse af midlerne på MasterCard er forpasset, men vi kan kontakte afdelingen for svindel angående midlerne overført som bankoverførsel.
Her får vi igen at vide at tidspunktet for indsigelse er forpasset, men afdelingen vil godt forsøge at inddrive pengene alligevel.
Vi klager derfor over, at Danske Bank hele tiden har vi[d]st, at vi var kommet i uføre med investeringen, at de har sagt, at der ikke var noget at gøre ved det, indtil vi nu 17 mdr. efter, hvor vi har talt om sagen 3 gange, får at vide, at der havde været mulighed for at gøre indsigelser og kræve pengene tilbage.
Som private banking kunder forstår vi ikke, hvorfor der ikke har været taget hånd om sagen undervejs og fået den rådgivning, som vi nu har fået alt for sent.
Vi klager også over, at banken har medvirket til at overføre penge til et svindelfirma. Vi har tidligere kommunikeret omkring firmaet [A], men banken har ikke medvirket til at undersøge dette firma i perioden efter, det bliver kendt, at vi har mistet mine penge.
…”
Den 20. maj 2019 svarede banken blandt andet:
”…
Vi er kede af, at I har investeret penge via et investeringsselskab, hvor I ikke har opnået det udbytte, som I havde håbet på.
Det er dog bankens opfattelse, at I selv har valgt at investere, selvom banken frarådede jer at gøre det.
…
I forhold til bankens muligheder for at få tilbageført de penge, I har investeret via et investeringsselskab, kan vi oplyse, at Mastercard desværre ikke giver mulighed for at få tilbageført betalinger, som en kortholder selv har foretaget til en konto hos et investeringsselskab med henblik på at investere. Der er derfor ikke tale om, at tidspunktet for indsigelse er forpasset, men at Mastercard generelt ikke tilbagefører sådanne betalinger.
Bankoverførsler via netbanken eller ved jeres instruks til banken kan desværre heller ikke kræves tilbageført, medmindre modtager samtykker.
Der er således ikke mulighed for gennem banken at søge de investerede beløb tilbage.
…”
Banken har oplyst, at klageren den 13. juni 2019 kontaktede banken for at få oplyst navnet på den indløser, som [A] havde indløsningsaftale med. Banken kontaktede flere gange Nets for at få denne oplysning, og den 8. oktober 2019 vendte banken tilbage til klageren med oplysningen.
Den 11. juni 2020 sendte klageren en engelsksproget klage til banken. I klagen, der fyldte ti sider, redegjorde klageren for forløbet og krævede erstatning.
I september 2020 sendte klageren en ny engelsksproget klage til banken.
Den 7. januar 2021 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet. Som bilag til klagen var en engelsksproget klage dateret til den 15. december 2020 stilet til Finanstilsynet. I klagen, der fyldte fire sider, redegjorde klageren for forløbet og krævede 1.045.953 kroner i erstatning fra banken.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal yde dækning for svindel, hvor pengene er overført via banken.
Danske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han under sin samtale med bankrådgiveren spurgte, om banken havde kendskab til A. Rådgiveren svarede, at det ikke var et firma, banken havde kendskab til. Rådgiveren havde ikke yderligere bemærkninger til hans forespørgsel. Rådgiveren foreslog ikke, at han ville undersøge firmaet og vende tilbage med et svar.
Det viste sig, at det var et svindelfirma uden licens, der bruger andre finansielle aktører som mellemled for overførsel af penge.
Banken og dens samarbejdspartnere burde have undersøgt firmaet nærmere og vendt tilbage til ham med et svar, hvilket ikke skete.
Der findes tilsyneladende ikke et advarselssystem hos banken eller bankens samarbejdspartnere, når der overføres penge til firmaer, der ikke har licens til at foretage finansieringer på vegne af kunder.
Hvis banken havde foretaget et baggrundscheck af firmaet, ville banken have nået frem til, at det var et firma uden licens og et svindelfirma. Klagen går derfor på, at det har været muligt at overføre penge til et svindelfirma som bankens og deres samarbejdspartnere burde have stoppet ved et tjek af firmaets lovlighed.
Han ringede ikke til banken for at ansøge om lån til at investere i binære optioner. Han foretog investering i perioden 5. juli - 31. juli 2017 og kontaktede banken for at få mulighed for at bruge provenu fra ejendomssalg til at imødegå tab på investeringen.
Hvis banken og bankens samarbejdspartnere havde overvåget transaktionerne, ville de have erkendt, at der blev overført penge til en institution uden licens.
Han mener, at et EDB system godt kan sættes op til at kontrollere overførsler før, de bliver afsendt. Det fordrer blot en database med godkendte og ikke godkendte finansielle institutioner, som overførsler måles op imod før afsendelse. Det er uforklarligt, at bankerne og deres samarbejdspartnere blot lader penge strømme igennem deres systemer uden kontrol.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv har godkendt og gennemført alle transaktionerne, der således er autoriseret af klageren. Klageren har ikke været udsat for kortmisbrug eller anden tredjemandsmisbrug. Banken har derfor behandlet kundens klage som en klage over manglende levering efter nu betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2.
Transaktionerne vedrørte klagerens investeringer i binære optioner, og klageren havde adgang til at logge ind på sin investeringskonto på selskabets hjemmeside, hvor han kunne se sin saldo. Klageren var desuden i dialog med investeringsselskabet om investeringerne, herunder om at klageren tabte penge i forbindelse med investeringerne.
I investeringssager anses levering for sket, når indbetalingerne er sket med kundens samtykke til den ønskede investeringskonto hos investeringsselskabet. På den baggrund er det bankens opfattelse, at serviceydelsen for alle transaktionerne var leveret, og banken derfor ikke var forpligtet til at godtgøre kunden i henhold til nu betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2.
Det er ikke bankens ansvar, at klageren blev skuffet i sine forventninger til sine investeringer, eller investeringsselskabet ikke levede op til aftalen mellem parterne.
Mastercard giver ikke mulighed for chargeback i investeringssager, når transaktioner er sket med kundens samtykke og gået ind på den ønskede investeringskonto.
Banken har lavet opslag af de tre betalingsmodtagere på det engelske tilsyns hjemmeside (FCA), og de pågældende betalingsmodtagere er ikke registeret som ”klon” virksomheder.
Banken har ikke kendskab til, om klageren har kontaktet Finanstilsynet. Hvis dette er tilfældet, vil banken forholde sig til Finanstilsynets eventuelle henvendelse til banken om de forhold, der er beskrevet i klagen. Banken har redegjort for forhold, der er relevante for Ankenævnets behandling af klagen. Banken er i øvrigt ikke enig i de anklager, som klageren fremfører i sin klage.
Banken har ikke ved undladelser eller handlinger handlet ansvarspådragende over for klageren i relation til dennes investeringer.
Banken er ikke forpligtet til at overvåge og stoppe kunders betalinger til virksomheder uden autorisation.
Den 26. juli 2017 kontaktede klageren sin rådgiver for at ansøge om et lån til brug for investering i binære optioner. Rådgiveren advarede i den forbindelse klageren mod at investere i binære optioner og oplyste, at sådanne investeringer var forbundet med meget høj risiko. Rådgiveren fulgte op på rådgivningen ved e-mailen af 27. juli 2017. Trods advarslen overførte klageren efterfølgende flere beløb.
På baggrund af tilbageførslen den 7. august 2017 kan klagerens påstand højst opgøres til 1.033.312,09 kr. (1.045.953,09 kr. - 12.641,00 kr.)
Til støtte for afvisningspåstanden har Danske Bank anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
I perioden 5. juli - 28. august 2017 foretog klageren, der var kunde i Danske Bank, 16 transaktioner til udlandet på i alt 159.000 USD, svarende til 1.045.953,09 kr. Transaktionerne vedrørte investering i binære optioner. Betalingsmodtagerne var A, B og C. To transaktioner på i alt 78.000 USD, svarende til 504.363 kr., blev foretaget via netbank. De øvrige transaktioner skete med klagerens Mastercard, der var udstedt af banken.
Banken har oplyst, at C den 7. august 2017 via klagerens Mastercard indsatte 2.000 USD, svarende til 12.641 kr., på klagerens konto.
Transaktionerne skete med klagerens samtykke, hvilket klageren heller ikke har bestridt.
Klageren har oplyst, at det viste sig, at det hele var svindel. Firmaets webside var falsk. I februar 2018 kunne han ikke logge ind på sin falske konto, og websiden blev lukket ned omkring den 13. marts 2018.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at der foreligger omstændigheder, som kan føre til, at banken i medfør af den dagældende § 74 i betalingstjenesteloven, nu betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, er forpligtet til at opfylde klagerens krav om at tilbageføre Mastercardtransaktionerne.
Vedrørende netbanktransaktionerne må det lægges til grund, at klageren, efter at han blev oprettet som investeringskunde i et udenlandsk selskab, selv valgte at foretage transaktionerne som overførsler til selskabet via sin netbank.
Ankenævnet finder ikke, at det kan lægges til grund, at banken ydede mangelfuld rådgivning til klageren, eller at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren noget beløb.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.