Indekskontrakter. Udbetaling med fast grundrente. Udbetalingsperiodens længde.
| Sagsnummer: | 270/1997 |
| Dato: | 18-02-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Indekskonto - udbetalingsperiodens længde
|
| Ledetekst: | Indekskontrakter. Udbetaling med fast grundrente. Udbetalingsperiodens længde. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 31. december 1970 indgik klageren, der er født i 1919, en aftale om oprettelse af seks indekskontrakter med den daværende Privatbanken. Indekskontoen blev i 1984 overført til et pengeinstitut, der er fusioneret med indklagede.
For klagerens indekskontrakter var der aftalt en udbetalingsperiode på 10 år. Grundrenten var 4,25% p.a. Af pkt. 3 i aftalen fremgår bl.a.:
"Fra den 1. i måneden efter kontohaverens fyldte 67. år udbetales kontoens indestående til denne i månedlige beløb af en sådan størrelse, som kontoens indestående forrentet gennem den aftalte udbetalingsperiode med grundrenten berettiger til. Til kontohavere, som er berettigede til, og som ønsker at modtage statens indekstillæg, sker udbetalingerne dog for hver af de af aftalen omfattede indekskontrakter mindst med det beløb, der sammenlagt med det under B omtalte indekstillæg ville udgøre 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse. Udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte."
I september 1984 foretog indklagede en beregning af de månedlige udbetalinger fra klagerens indekskonto, som skulle påbegyndes 1. oktober 1986. Ifølge beregningen ville klageren ved valg af udbetaling med fast grundrente, 4,25%, opnå en forlængelse af udbetalingsperioden med ca. 6 ½ år. Ved udbetaling med variabel grundrente, angivet til 12%, ville udbetalingsperioden blive knapt 10 år. Ved beregningen var det bl.a. forudsat, at indekskontoen frem til udbetalingstidspunktet og i udbetalingsperioden blev forrentet med en gennemsnitlig rente på 12% p.a. Af beregningen fremgår i øvrigt bl.a.:
"UDBETALINGEN FRA DERES KONTO KAN ENTEN BASERES PÅ DEN VED OPRETTELSEN ANFØRTE GRUNDRENTE ELLER EN VARIABEL GRUNDRENTE, SOM FASTSÆTTES AF FINANSMINISTERIET FOR ET KALENDERÅR AD GANGEN. HVIS DEN HØJE FORRENTNING FORTSÆTTER OG UDBETALINGSPERIODEN BASERES PÅ GRUNDRENTEN I KONTRAKTEN, VIL DEN AFTALTE UDBETALINGSPERIODE BLIVE VÆSENTLIGT FORLÆNGET.
.....
OVENSTÅENDE BEREGNINGER ER UFORBINDENDE FOR BANKEN."
Ved skrivelse af 12. august 1986 blev klageren anmodet om at angive, hvilken grundrente der ønskedes anvendt ved beregningen af egenudbetalingerne fra kontoen. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Grundrentesatsen bruges ved beregningen af de månedlige udbetalingers størrelse. Indekskontoens forrentning i udbetalingsperioden er den samme som i indbetalingsperioden. Vælges den faste grundrente (3 ½% eller 4 ¼%) og er kontoens forrentning højere end denne, vil udbetalingsperioden blive længere end den, der er valgt i kontrakten. Vælges derimod den variable grundrente, svarer udbetalingsperioden stort set til den udbetalingsperiode, der er valgt i kontrakten."
Klageren valgte udbetaling med fast grundrente, 4,25%, hvorved den månedlige egenudbetaling udgjorde 1.266,17 kr. Kontoens saldo var ca. 124.000 kr.
Ifølge de under sagen fremlagte kontoudskrifter er indekskontoen blevet forrentet med følgende rentesatser:
Dato | Rentesats |
01.01.1986 | 9,00% |
01.03.1986 | 8,00% |
20.06.1987 | 7,50% |
02.01.1988 | 6,50% |
10.10.1988 | 7,25% |
13.11.1988 | 8,25% |
28.03.1990 | 7,75% |
02.05.1990 | 7,25% |
26.06.1990 | 6,75% |
01.04.1991 | 8,00% |
23.05.1991 | 7,50% |
19.08.1991 | 8,00% |
31.12.1991 | 7,50% |
1993 | 3,75% |
1994 | 3,25% |
1995 | 4,00% |
1996 | 3,50% |
Fra og med 1994 blev egenudbetalingerne nedsat fra 1.266,17 kr. til 1.252,84 kr. Nedsættelsen skete for at undgå en forkortelse af udbetalingsperioden og dermed tab af statens indekstillæg som følge af, at kontoens løbende forrentning nu var mindre end grundrenten.
Ved skrivelse af 17. juli 1997 meddelte indklagede klageren, at der på indekskontoen nu var et restindestående på 179,52 kr., som ville blive udbetalt til klageren den 1. august 1997, hvorefter kontoen ville udgå.
Den 4. august 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at fortsætte de månedlige udbetalinger fra kontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i 1986 oplyste, at udbetalingsperioden ville blive forlænget til ca. 15 år, såfremt hun valgte udbetaling med fast grundrente, mens udbetalingsperioden ved valg af variabel grundrente ville være 10 år. Denne oplysning stemte overens med den beregning, som indklagede havde tilsendt hende i 1984. I tillid til at udbetalingerne fra indekskontoen ville fortsætte til i hvert fald år 2001, købte hun i marts 1996 en andelslejlighed, hvilket medførte en forøgelse af hendes boligudgifter med 13.524 kr. årligt. Før købet forespurgte hun indklagede, om hendes økonomi kunne bære den forøgede boligudgift, hvilket indklagede bekræftede. Hun blev chokeret, da hun erfarede, at udbetalingerne fra indekskontoen ophørte i juli 1997.
Indklagede har anført, at klagerens valg af fast grundrente medførte, at den endelige udbetalingsperiode ikke var fast, idet udbetalingsperioden ville afhænge af indekskontoens forrentning fra tidspunktet for udbetalingernes påbegyndelse og frem til udbetalingernes ophør. Udbetalingsperioden har været på 10 år og 9 måneder, og udbetalingerne ophørte, da indekskontoens indestående var opbrugt. Klageren modtog løbende kontoudtog, der viste indekskontoens indestående. Indklagedes beregninger i september 1984 var baseret på renteniveauet på daværende tidspunkt. Det rentefald, der indtrådte efterfølgende, medførte en mindre rentetilskrivning, end der var kalkuleret med i beregningen. Det samlede indestående på indekskontoen blev herved ligeledes mindre, hvorfor en udbetalingsperiode, der baserede sig på en grundrente på 4,25%, ville blive tilsvarende afkortet. Eftersom indklagede ikke kunne have kendskab til renteudviklingen i tiden efter udarbejdelsen af beregningerne, blev det anført, at disse var uforpligtende for indklagede. Indklagede har ikke tilsikret klageren en bestemt udbetalingsperiode, og det forhold, at klageren måtte være blevet skuffet i sine forventninger til udbetalingsperiodens længde, kan ikke i sig selv begrunde en erstatningspligt for indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at antage, at indklagede på tidspunktet på udbetalingernes start i 1986 har tilsikret klageren en forlængelse af den i kontrakten aftalte udbetalingsperiode på 10 år.
Det forhold, at indklagede ved beregningen i september 1984 og muligvis også ved udbetalingernes start i 1986 på grundlag af det daværende relativt høje renteniveau forventede, at udbetalingsperioden ville blive væsentligt forlænget ved valg af udbetaling med fast grundrente, findes ikke at kunne medføre et erstatningsansvar for indklagede. Herved bemærkes, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til renteudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik. Klageren, der via de fremsendte kontoudtog løbende har kunnet orientere sig om indekskontoens saldo, måtte endvidere påregne, at udbetalingerne ville ophøre, når kontoens indestående var opbrugt.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.