Valutalån, rådgivning.
| Sagsnummer: | 66 /1990 |
| Dato: | 27-08-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Rex Christensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - investering
Udlån - udlandslån/valutalån |
| Ledetekst: | Valutalån, rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I skrivelse af 26. april 1988 fra indklagedes Padborg afdeling fremsendtes til klagerne, der er bosiddende i Vesttyskland, et tilbud, hvorefter indklagede tilbød klagerne, der allerede havde forretningsforbindelse med afdelingen, et valutalån på DEM 1 mill mod samtidig indbetaling af modværdien af DEM 200.000 kr. Lånet skulle løbe et år med mulighed for forlængelse og forrentes med p.t. 6% p.a. Provenuet af udlandslånet samt den indskudte egenkapital skulle herefter investeres i f.eks 10% danske obligationer. Skrivelsen var vedlagt et beregningseksempel, der viste afkastprocenter ved bestemte udsving i kursforholdet mellem DEM og DKK. Ved et uændret kursforhold mellem DEM og DKK med den 18. april 1988 (385,30) som udgangspunkt ville den investerede kapital blive forrentet med 29,55%. Det anførtes, at indklagede ville overvåge kursudviklingen og således hurtigt eventuelt omlægge investeringen.
På grundlag af indklagedes henvendelse kontaktede klagerne afdelingen telefonisk og erklærede sig interesseret i tilbudet.
Via indklagedes Cayman Islands afdeling formidlede indklagede herefter et lån på DEM 500.000 kr. med løbetid 12. juli 1988 til 12. maj 1989 og med rente 6,75% p.a. Provenuet omregnet efter kurs 379,70 udgjorde i danske kr. 1.898.500 og placeredes i henholdsvis 10% danske statslånspapirer samt 12% danske kreditforeningsobligationer, hvorom klagerne orienteredes i skrivelse af 15. juli 1988. I skrivelsen oplystes lånets løbetid til 10 måneder og rentesatsen til 6,75% p.a. Klagerne havde yderligere hos indklagede pr. 12. juli 1988 af en samlet kapital på 403.530 kr. placeret 155.556 på en kontantkonto, mens et beløb på ca. 250.000 kr. var placeret i 10% danske statslånspapirer.
Den 15. august 1988 fremsendte afdelingen til klagerne til underskrift lånedokumenter vedrørende udlandslånet, som klagerne straks underskrev. I samme forbindelse underskrev klagerne håndpantsætningserklæring, hvorefter de indkøbte papirer eller de til enhver tid i to depoter henliggende papirer pantsattes, ligesom indklagede bemyndigedes til i klagernes navn at foretage omlægning af depoterne.
Saldoen på klagernes egenkapitalkonto hos indklagede pr. 15. august 1988 var 168.000 kr., hvoraf ca. 162.000 kr. den 20. september 1988 blev investeret i obligationer.
Ved skrivelse af 12. oktober 1988 orienterede indklagede klagerne om, at kontante beløb først ville blive investeret i papirer, når mindst 50.000 kr. var til stede.
Henholdsvis den 13. oktober og 25. november 1988 indbetalte klagerne ca. 38.000 og 50.000 kr. på egenkapitalkontoen. Med tillæg af renter og et den 15. december 1988 indsat kuponbeløb udgjorde kontoens saldo herefter ca. 100.000 kr. Den 16. december 1988 investeredes knapt 100.000 kr. i obligationer.
Efter aftale med afdelingen formidledes den 10. maj 1989 til klagerne et udlandslån via indklagedes Cayman Islands afdeling på DEM 750.000 kr., hvoraf 528.500 DEM anvendtes til indfrielse af det i 1988 optagne udlandslån incl. renter. Det nye lån havde en løbetid på 12 måneder og forrentedes med 8,5% p.a.
Af en opgørelse af 9. juni 1989 til klagerne fremgår, at den danske obligationsbeholdning samtidig solgtes. Sammen med indestående på kontantkonti og nettoprovenuet fra udlandslånet havde klagerne herefter et beløb på ca. 3,5 mill DKK til rådighed. Dette beløb placeredes herefter i udenlandske aktier. Ifølge opgørelsen af 9. juni 1989 udgjorde klagernes egenkapital ca. 607.000 DKK.
Efter at have brevvekslet med indklagede har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klagerne 206.829 kr. samt sagsomkostninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klagerne anført, at indklagede i skrivelsen af 26. april 1988 stillede et afkast på 29,55% af egenkapitalen i udsigt i forbindelse med låneoptagelse på 5 x det indskudte beløb. Den faktiske forrentning af det investerede beløb har indklagede i skrivelse af 3. oktober 1989 beregnet til 1.754 kr. eller 0,292%. Indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar ved at undlade straks at investere beløb, der henstod på klagernes kontantkonto, hvor der til skade for den samlede forrentning permanent henstod et betragteligt beløb. Blandt årsagerne til den dårlige forrentning er også, at udlandslånet alene kom til at løbe i 10 måneder, mens det i det oprindelige tilbud var stillet i udsigt, at lånet skulle løbe i 12 måneder. Dertil kommer, at klagerne telefonisk primo maj 1988 havde accepteret indklagedes tilbud med en rente på 6% p.a., men renten på lånet ændredes senere til 6,75% p.a. Først medio august 1988 fik klagerne forelagt de endelige lånebetingelser. På dette tidspunkt var der allerede foretaget fondskøb, og følgerne af en eventuel annullering fra klagernes side var uoverskuelige.
Indklagede, der har bestridt opgørelsen af klagernes krav, har anført, at det af indklagedes skrivelse af 26. april 1988 klart fremgår, at de nævnte vilkår er eksempler på, hvorledes vilkårerne for et sådant engagement kunne være, samt at de rentesatser, der er angivet, er variable. Det er ligeledes påpeget, at engagementet er forbundet med risiko. De vedlagte beregninger er alene eksempler på engagementets kursfølsomhed og er ikke en garanti for afkastet af investeringen.
Mellem afdelingen og klagerne er der ført adskillige telefoniske drøftelser, og de er resulteret i skriftlige aftaler, som senere er underskrevet af klagerne og derfor er bindende. Årsagen til engagementets forholdsvis beskedne afkast er den negative udvikling i obligationskurserne samt især den negative valutakursudvikling i forholdet mellem DKK/DEM. Hertil kommer, at klagernes egenkapital er indbetalt løbende og ikke på en gang. Disse beløb er ikke placeret, før der er indgået særskilt aftale med klagerne. På grund af forholdene i markedet har forrentningen af beløbene på kontiene i øvrigt været bedre, end hvis midlerne havde været placeret i danske obligationer.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagedes skrivelse af 26. april 1988 indeholder ikke et løfte om en bestemt forrentning af egenkapitalen, og klagerne måtte indse, at der var tale om et risikobetonet engagement, hvis resultat ville afhænge af dels valutakursudviklingen, dels kursudviklingen for de erhvervede obligationer. Efter det foreliggende må det lægges til grund, at baggrunden for det beskedne afkast var en for klagerne uheldig udvikling i såvel valuta- som obligationskurserne, som indklagede ikke kan gøres ansvarlig for.
Skrivelsen af 26. april 1988 indeholder ikke tilbud om en bestemt rentesats og en bestemt løbetid for valutalånet, og klagerne må anses at have accepteret en rente på 6,75% p.a. og en løbetid på 10 måneder.
Af de grunde, der er anført af indklagede, kan klagerne heller ikke gøre krav på erstatning som følge af, at der i perioder henstod relativt store beløb på klagernes kontantkonto.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.