Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om indgåelse af porteføljeplejeaftale. Krav om erstatning.

Sagsnummer: 134/2004
Dato: 19-10-2004
Ankenævn: John Mosegaard, Hans Daugaard, Tina Dhanda, Niels Bolt Jørgensen, Peter Stig Hansen
Klageemne: Værdipapirer - formuestyring
Ledetekst: Spørgsmål om indgåelse af porteføljeplejeaftale. Krav om erstatning.
Indklagede: BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmål om indgåelse af porteføljeplejeaftale vedrørende klagerens aktiebeholdning i perioden 2000-2003, og klagerens krav om erstatning i forbindelse hermed.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle, H, der begge er født i 1934, overførte i midten af 2000 deres værdipapirdepoter til indklagedes Hobro afdeling. Klageren havde fuldmagt til at disponere over H's værdipapirdepoter.

Om baggrunden for overførslen har klageren bl.a. anført, at indklagede uopfordret tog kontakt og overtalte ham til at overføre værdipapirporteføljen. Indklagede tilbød at bistå og vejlede ham til en fordelagtig sammensætning af porteføljen. Da tidshorisonten på grund af hans og H's overgang til pension var relativ kort, var han interesseret i en mere målrettet og konkret rådgivning, hvorfor han accepterede indklagedes tilbud. På det afsluttende møde fik han udtrykkeligt løfte om, at afdelingens direktør og investeringsrådgiver personligt ville bistå ham med en effektiv omlægning og pleje af porteføljen.

Klageren har under sagen fremlagt kopi af sine telefaxskrivelser til indklagede i perioden 3. juli 2000-26. august 2001. Af telefaxskrivelse af 3. juli 2000 fremgår bl.a.:

"TAK for det meget konstruktive møde, i dag. Det er med rigtig store forventninger, jeg nu ser frem til en mere engageret og individuelt orienteret service og et optimeret afkast."

Ved skrivelse af 29. marts 2001 orienterede investeringsrådgiveren klageren om indklagedes oprettelse af et finanscenter i Aalborg. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"[Indklagede] samler nu kræfterne på investeringsområdet i en række Finanscentre. Det betyder, at du i fremtiden har mulighed for at få endnu bedre og som altid høj kvalificeret rådgivning, når det drejer sig om at sikre dine investeringer det bedst mulige afkast.

Jeg er stadig din primære investeringsrådgiver, og fra den 2. april 2001 ser jeg frem til at betjene dig i Finanscentret i Aalborg.

Din aftale om pleje af formuen i [indklagede] føres i øvrigt videre under samme betingelser som hidtil."

I 2001 fusionerede indklagede med pengeinstituttet P. I forbindelse hermed blev indklagedes og P's edb-systemer sammenkørt.

I slutningen af 2001 blev P's Hadsund afdeling registreret som kundeplejende afdeling for engagementet. Ifølge klageren var der tale om, at P som en ekstra service tilbød at ekspedere hans transaktioner i depoterne hos indklagede.

Ifølge årsoversigten pr. den 31. december 2001 havde H et værdipapirdepot (-447) med en kursværdi på 249.842,56 kr. fordelt med 94.659,91 kr. i obligationer og 155.182,65 kr. i investeringsbeviser baseret på aktier og et depot -089 med en kursværdi på 536.998,21 kr. i investeringsbeviser hovedsageligt baseret på aktier.

Klageren havde et værdipapirdepot (-266) med en kursværdi på 301.889,35 kr. fordelt på henholdsvis obligations- og aktiebaserede investeringsbeviser og danske aktier samt et depot (-889) med en kursværdi på 90.932,71 kr. fordelt på danske obligationer og aktier og danske investeringsbeviser.

Ved skrivelse af 17. december 2003 gjorde klageren gældende, at indklagede havde brudt sit løfte om porteføljepleje, hvilket havde medført tab.

Ved skrivelse af 17. januar 2004 opgjorde klageren tabet til 120.645 kr. Indklagede afviste klagerens krav om erstatning.

Parternes påstande.

Klageren har den 21. april 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 120.643 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at overførslen i 2000 skete i tillid til indklagedes løfte om en engageret og individuel porteføljepleje. Indklagede skulle løbende foreslå omlægninger med henblik på en mere profitabel sammensætning af porteføljen og hjælpe ham med at beslutte de konkrete transaktioner, hvilket blev fremhævet under såvel de indledende møder som i den efterfølgende korrespondance.

Efter overførslen tog han selv kontakt til indklagede med henblik på at få sat gang i porteføljeplejen, men indklagede fremkom kun med vage henstillinger om at vente og se tiden an. Han fik det klare indtryk, at porteføljen nok trængte til visse justeringer, men at det i hovedsagen kun ville være konjunkturerne, som kunne forbedre afkastet.

Det bestrides, at porteføljen blev gennemgået "flere gange", og at han var i løbende "kontakt" med indklagede. Tværtimod fik han trods utallige skriftlige henvendelser aldrig noget konstruktivt svar.

Det forhold, at P's Hadsund afdeling tilbød at formidle de transaktioner, som han selv foranstaltede, medførte ikke, at porteføljeplejeaftalen med indklagede ophørte, og er således denne sag uvedkommende.

I november 2003 blev han klar over, at han som følge af manglende aktiv pleje af porteføljen havde lidt et ikke ubetydeligt tab. I de første 11 måneder var 2003 havde aktieporteføljen på i alt 490.000 kr. haft en tilvækst på 38.112 kr., svarende til ca. 8%, mens investeringsafdelinger i andre institutter i samme periode havde givet et afkast på 18-24%. Såfremt hans portefølje var blevet plejet optimalt, ville hans afkast i den pågældende periode have været 158.755 kr., eller 120.643 kr. større end det faktiske afkast.

Han gjorde indsigelse over for indklagede straks efter, at han var blevet klar over, at indklagedes manglende pleje af porteføljen havde medført tab.

Han blev klar over, at porteføljen var dårligt sammensat af papirer med indbyrdes modstridende trend-udviklinger, herunder henholdsvis korte og lange tidshorisonter, som kun kunne give negativt afkast. Han fik derfor ikke del i det opsving, der indtraf i 2003. Såfremt indklagede havde foretaget de mest elementære analyser, kunne udviklingen være blevet vendt, selv i det mest vanskelige marked.

Indklagedes løftebrud, forsømmelse og svigt fra modtagelsen af porteføljen og i tiden herefter er den direkte årsag til, at formuen ved indgangen af 2003 stod placeret i stærkt ukurante papirer, og derfor ikke voksede nær så meget, som den ville have gjort ved placering i en professionel tilrettelagt og optimeret portefølje.

Porteføljen var stort set uændret fra overførslen til slutningen af 2003. Da porteføljen gennem årene 2000-2002 ikke var blevet omlagt og dermed gjort parat med nye og bedre præsterende papirer, gik han, da udviklingen vendte, glip af de meget kraftige kursstigninger, som de mere velvalgte papirer alle gav i løbet af 2003.

Han er klar over, at han ikke kunne forvente, at indklagede kunne forudsige, hvilken portefølje, der ville give det bedste afkast i 2003. Han er imidlertid nu blevet bekendt med, at indklagede på grundlag af officielle statistikker og andet erfaringsmateriale med relativ stor sikkerhed kunne have foretaget et skøn over, hvilke papirer, der burde udgå, og hvilke der med stor sandsynlig fordel kunne erstatte dem.

De gennemførte handler, som indklagede fremhæver, vedrører hovedsageligt frigivelse af pensionsmidler i november 2001 og salg i 2003.

Indklagede har anført, at hverken indklagede eller P har indgået aftale med klageren om formuepleje.

Der har ikke været kontakt mellem indklagede og klageren siden varetagelsen af engagementet blev overført til P's Hadsund afdeling.

Det var ikke muligt i 2000 eller 2001 med sikkerhed at forudsige, hvilken porteføljesammensætning, der ville give det bedste afkast i 2003. I nedgangstider er det risikabelt at omlægge en portefølje, idet det er nødvendigt at realisere et tab.

Klageren fik løbende tilsendt publikationer som Investeringsnyt og Danske Invest Medlemsnyt. På baggrund af disse informationer rettede klageren flere gange henvendelse både personligt, telefonisk og via telefax med spørgsmål vedrørende depoternes sammensætning.

Handler til og fra depoterne foregik på den måde, at klageren telefaxede forslag og anmodede om anbefalinger. På baggrund af henvendelserne blev der taget kontakt til klageren med henblik på at give de ønskede informationer og for at aftale/udføre eventuelle handler.

Der har flere gange været afholdt møde, hvor porteføljen er blevet gennemgået og sammensætningen er blevet sammenholdt med indklagedes anbefalinger.

I perioden fra medio 2001 til slutningen af 2003 er der blevet gennemført et ikke ubetydeligt antal handler. På grund af den systemmæssige integration med P er det ikke muligt at fremlægge historiske oplysninger.

Klageren bærer selv ansvaret for de gennemførte handler. Indklagede kan ikke drages til ansvar for, at det set i et historisk perspektiv viser sig, at visse investeringer ville have været bedre end andre.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Der foreligger ingen skriftlig aftale om formuepleje, og der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede mundtligt påtog sig at pleje klagerens portefølje. Allerede som følge heraf tages klagerens påstand om erstatning ikke til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.