Rådgivning vedrørende omlægning af obligationsbeholdning.
| Sagsnummer: | 829/1994 |
| Dato: | 26-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning vedrørende omlægning af obligationsbeholdning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved fondsnotaer af 27. december 1993 afregnede indklagede klagerens salg af nominelt 300.000 kr. 8% Danske Statsgældsbevis 1994 I samt nominelt 186.000 kr. 10% Kreditforeningen Danmark 2010. Samme dag afregnede indklagede klagerens køb af nominelt 350.000 kr. 6% Danske Kredit 2016 samt nominelt 211.000 kr. 6% Realkredit Danmark 2026.
Klageren har oplyst, at han den pågældende dag henvendte sig for at orientere sig om nogle i TV annoncerede livrenter med løbetid på 5 år. Den medarbejder, med hvem han drøftede spørgsmålet om livrente, tilkaldte uden hans ønske en anden medarbejder, som straks bombarderede ham med behovet for omlægning af hans obligationsbeholdning.
Ved fondsnotaer af 11. oktober 1994 solgte klageren nominelt 206.000 kr. 6% Realkredit Danmark 2026 samt nominelt 127.000 kr. 6% Danske Kredit 2016. Afregningskurserne lå henholdsvis 17,05 og 12,45 kurspoint under de kurser, hvortil de samme papirer var købt i december 1993. For godt 100.000 kr. af provenuet købte klageren 6% statsobligationer 1999.
Den 31. oktober 1994 solgte klageren yderligere nominelt 220.000 kr. 6% Danske Kredit 2016 til kurs 79,65 svarende til 11,95 kurspoint under den kurs, hvortil papiret var købt.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre det lidte kurstab.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han er invalidepensionist. Han har solgt sin virksomhed på grund af sygdom og modtager mellemste førtidspension samt en erhvervsudygtighedsforsikring frem til februar 1996, hvor han bliver 65 år. Hans ægtefælle har ikke erhvervsmæssig indkomst. Hans henvendelse til indklagede ultimo december 1993 angik en livrente, men indklagedes medarbejders anmassende og geskæftige rådgivning omkring omlægning af hans obligationsdepot førte til en uventet og uønsket stressituation, hvor han måtte tro, at bankens råd var det rigtige. Han bestrider, at han skulle have oplyst, at han havde en lang investeringshorisont. Indklagede undlod at gøre opmærksom på, at der ved købet af langtløbende obligationer var særlig risiko for kursfald, og han finder ikke, at indklagedes rådgivning tog hensyn til hans individuelle forhold. Indklagede burde have taget hensyn til, at familiens økonomi er anstrengt som følge af økonomiske dispositioner vedrørende anparter. De i oktober 1994 foretagne omlægninger skete efter en omhyggelig rådgivning fra indklagedes side.
Indklagede har anført, at i forbindelse med en drøftelse om en livrente blev tillige spørgsmålet om klagerens obligationsbeholdning drøftet. Det bestrides, at indklagedes medarbejder pressede eller på anden måde forsøgte at overtale klageren til at foretage en bestemt investering. Klageren måtte ultimo december 1993 som følge af det store antal omprioriteringer på dette tidspunkt imødese en stor udtrækningsrisiko for så vidt angik beholdningen af 10% obligationer. I et marked med faldende rente ville genplacering af udtrukne beløb til samme rente kun kunne ske til højere kurs end den, hvortil obligationerne var købt. Klageren måtte derfor påregne en reduktion af obligationsbeholdningens renteafkast. På forespørgsel oplyste klageren, at han havde en langsigtet investeringshorisont, idet obligationsbeholdningen var tænkt som et supplement til hans løbende pensionsudbetalinger. På denne baggrund foreslog indklagede køb af 6% obligationer med lang løbetid, da disse papirer ansås som de bedste uden de store udtrækningsrisici og med mulighed for at hjemtage en kursgevinst ved et faldende renteniveau. Indklagedes råd gav klageren en langtidssikring af renteafkastet. De senere kursfald i Danmark og udlandet var overraskende og uforudsete af internationale og danske markedsanalytikere. I oktober 1994 afholdtes et møde med klageren, dennes ægtefælle og en investeringsrådgiver fra indklagede. Klageren oplyste her, at investeringshorisonten ikke var så lang som oprindeligt tilkendegivet, ligesom han gav udtryk for, at indklagedes tidligere råd var utilfredsstillende. Obligationsbeholdningen blev herefter omlagt efter klagerens ønske, hvilket indebar realisationen af et tab på omkring 81.000 kr. Klageren har lejlighedsvis handlet obligationer og var derfor bekendt med potentielle risici. Var provenuet i december 1993 blevet anbragt i obligationer med kort løbetid, ville genplaceringen være sket til de dagældende høje kurser. Ved realisation i efteråret 1994 ville der også her være tale om kurstab.
Ankenævnets bemærkninger:
Der er uenighed om, hvad klageren forud for omlægningen af obligationsbeholdningen i december 1993 tilkendegav med hensyn til investeringens tidshorisont, men det må i hvert fald lægges til grund, at klageren ikke gav udtryk for, at han forventede, at obligationerne skulle sælges igen inden for få år. På denne baggrund finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med rådgivningen. Det bemærkes herved yderligere, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at han derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.