Afgørelse

Spørgsmål om rettidig meddelelse ved tyveri af Visa/Dankort.

Medhold klager

Indledning.

Denne klage vedrører, i hvilket omfang klageren hæfter for misbrug i forbindelse med tyveri af Visa/Dankort.

Sagens omstændigheder.

Den 17. september 2003 kl. 19.36 blev klagerens Visa/Dankort, der er tilknyttet klagerens konto hos indklagede, spærret på foranledning af PBS' "hurtigløbsovervågning".

Forud for spærringen var kortet blevet misbrugt ved fire hævetransaktioner på i alt 10.000 kr. i tidsrummet kl.15.32 - 19.28. Hævningerne var følgende:

Klageren havde senest anvendt kortet til en hævning på 100 kr. i en pengeautomat på Københavns Hovedbanegård den 17. september 2003 kl. 14.54.

Klageren rettede henvendelse til indklagede med henblik på spærring af kortet den 18. september 2003 kl. 14.30.

Den 19. september 2003 underskrev klageren "Afklaringsskema vedrørende misbrugt kundekort", der blev udfyldt af indklagede. Af skemaet fremgår bl.a.:

Ligeledes den 19. september 2003 anmeldte klageren tyveriet til politiet. Af kvitteringen for anmeldelsen fremgår bl.a.:

Ved skrivelse af 2. oktober 2003 meddelte indklagede klageren, at han hæftede for 8.000 kr. af misbruget, idet klageren først mere end en time efter, at han havde opdaget, at kortet var stjålet, havde foranlediget dette spærret. Indklagede indsatte samme dag 2.000 kr. på klagerens konto med valør den 17. september 2003.

Klageren gjorde indsigelse imod hæftelsen og anførte, at han først opdagede tyveriet af kortet, da han den følgende dag, den 18. september 2003, ville hæve de sidste 200 kr., der stod på kontoen.

Indklagede fastholdt hæftelsen på 8.000 kr.

Parternes påstande.

Den 29. oktober 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for misbruget.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at kortet, som han opbevarede i sin lomme, højst sandsynligt blev stjålet på Hovedbanegården. Der er sikkert nogen, som har afluret pinkoden, mens han foretog hævningen på 100 kr.

Det var først næste dag kl. ca. 14, hvor han ville hæve de sidste 200 kr. på kontoen, at han opdagede, at kortet var væk. Han henvendte sig straks til indklagede med henblik på at melde kortet savnet og få det lukket.

Det er urimeligt, hvis han skal hæfte for hævningerne, der ikke har noget med ham at gøre.

Indklagede har anført, at det på grundlag af klagerens første forklaring, jf. afklaringsskemaet, og oplysningen om gerningstidspunktet i politianmeldelsen, må antages, at kortet blev konstateret bortkommet den 17. september 2003 kl. 15.15. Klageren burde derfor snarest muligt herefter have foranlediget kortet spærret.

Da klageren først den følgende dag rettede henvendelse om spærring af kortet, hæfter klageren for 8.000 kr. af misbruget, jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 1, således som denne regel fortolkes af Ankenævnet, jf. sag nr. 51/2001.

Der blev anvendt korrekt kode ved transaktionerne, og der er ikke tegn på fejlregistreringer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2, hæfter brugeren med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, hvis den til betalingsmidlet hørende personlige og hemmelige kode er anvendt. Klageren hæfter derfor i hvert fald for 1.200 kr. af misbruget på i alt 10.000 kr., idet pinkoden til klagerens Visa/Dankort blev anvendt ved de fire omhandlede hævninger.

Efter lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 1, således som denne bestemmelse er fortolket i Ankenævnets praksis, jf. Ankenævnets kendelse af 3. juli 2001 i sag nr. 51/2001, påhviler det indehaveren af et betalingskort at spærre dette snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet.

Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Kåre Emtoft og Inge Frølich - udtaler herefter:

Mod klagerens benægtelse og på grundlag af omstændighederne i øvrigt finder vi det ikke godtgjort, at klageren før den 18. september 2003 kl. ca. 14 havde eller burde have fået kendskab til, at kortet var bortkommet. Det bemærkes herved, at det anførte i afklaringsskemaet, som er formuleret af indklagede, og i politianmeldelsen må antages at være udtryk for, hvorledes og hvornår klageren efterfølgende formodede, at kortet var bortkommet. Klageren hæfter derfor ikke for misbrug ud over de 1.200 kr. som følge af for sen spærring af kortet.

Brugeren hæfter endvidere med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, såfremt brugeren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 3 i lov om visse betalingsmidler. Der er ikke godtgjort omstændigheder, der peger i retning af, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort et misbrug. Klageren hæfter derfor heller ikke efter denne bestemmelse for misbrug ud over de 1.200 kr.

To medlemmer - Ole Simonsen og Astrid Thomas - udtaler:

I kvitteringen for politianmeldelsen er alene oplyst gerningstidspunktet og ikke, hvornår klager opdagede tyveriet. Oplysningen i politianmeldelsen belyser således ikke, fra hvilket tidspunkt klager har haft mulighed for at underrette indklagede om tyveriet. I det af klageren underskrevne afklaringsskema vedrørende misbrugt kontokort er derimod anført, at kortet blev konstateret bortkommet/stjålet den 17. september 2003 kl. 15.15. Klageren har senere oplyst, at han først den 18. september 2003 opdagede, at kortet var bortkommet, hvilket således ikke svarer til oplysningerne i afklaringsskemaet. Henset hertil finder vi det ikke uden bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men må ske for de almindelige domstole, muligt at afgøre, hvornår klager blev bekendt med, at han havde mistet kortet. Vi stemmer derfor for at afvise sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede skal anerkende, at klagerens hæftelse for misbruget ikke overstiger 1.200 kr. og derfor indsætte 6.800 kr. på klagerens konto med valør den 17. september 2003.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.