Krav som følge af forsinket overførsel af beløb til udlandet.
| Sagsnummer: | 19 /1996 |
| Dato: | 16-09-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Betalingsoverførsel til udlandet - ekspeditionstid
|
| Ledetekst: | Krav som følge af forsinket overførsel af beløb til udlandet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Onsdag den 20. december 1995 om formiddagen anmodede klageren indklagede om ekspresoverførsel af 2.600 USD til USA. Baggrunden var, at klagerens søn, der opholdt sig i USA, havde købt en bil, og de 2.600 USD skulle anvendes i denne forbindelse. Overførslen af beløbet skulle ske til en konto tilhørende et familiemedlem i den familie, hvor klagerens søn var indkvarteret. Den pågældende havde konto i et lokalt pengeinstitut i en mindre by.
Ifølge klageren stillede indklagede ham i udsigt, at overførslen kunne ske samme dag, således at beløbet ville være fremme i modtagende pengeinstitut samme dag (tidsforskellen er 6 timer). Indklagede har ikke bestridt dette.
Den 20. december 1995 om aftenen erfarede klageren fra sin søn, at beløbet ikke var kommet frem til modtagende pengeinstitut.
Den 21. december 1995 om morgenen kontaktede klageren telefonisk indklagede med oplysning om, at beløbet ikke var overført. Indklagede undersøgte sagen gennem sin danske korrespondentbank og meddelte ifølge indklagede telefonisk klageren, at beløbet var indgået den foregående aften kl. 20.13 amerikansk tid i en korrespondentbank i USA. Ifølge klageren blev det oplyst, at beløbet var indgået hos modtagende pengeinstitut i USA.
Den 21. december 1995 sidst på eftermiddagen meddelte klagerens søn telefonisk klageren, at beløbet ikke var nået frem. Klageren kontaktede indklagede herom og anførte, at han ville holde indklagede ansvarlig, såfremt beløbet ikke var fremme senest fredag den 22. december. Senere den 21. kontaktede klagerens søn klageren og oplyste, hvorledes det modtagne pengeinstitut ville have formidlet en overførsel derfra til Danmark.
Der var i første omgang oplyst et forkert kontonummer for modtageren af beløbet. Klageren har anført, at han på eget initiativ korrigerede kontonummeret over for indklagede allerede den 21. december om morgenen. Indklagede har anført, at man den 21. december ved middagstid blev kontaktet af sin danske korrespondentbank, som oplyste, at pengene var strandet i den amerikanske korrespondentbank på grund af forkert kontonummer. Indklagede rettede henvendelse herom til klageren, som ved 17-tiden oplyste det korrekte kontonummer, hvorefter indklagede straks videregav dette til sin danske korrespondentbank.
Den 22. december 1995 drøftede klageren telefonisk sagen med indklagede og meddelte de fra sønnen modtagne oplysninger. Indklagede har oplyst, at man efter aftale med sin danske korrespondentbank påny lod beløbet overføre til USA.
Den 22. december 1995 om aftenen ringede klagerens søn og oplyste, at beløbet ikke var modtaget. Onsdag den 27. december 1995 ca. kl. 17.20 oplyste sønnen, at der nu var ankommet 2 gange 2.600 USD. Den 26. december - 2. juledag - havde de amerikanske banker haft åbent.
Indklagede har for overførslen beregnet sig et gebyr på 357 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 1.067 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han, forinden han kontaktede indklagede, havde kontaktet et andet lokalt pengeinstitut om overførslen, men dette kunne først love beløbet fremme efter to dage. Han valgte at lade indklagede overføre beløbet, da indklagede gav tilsagn om, at beløbet kunne være fremme samme dag. Normalgebyr for overførsel er 40 kr., og hans merbetaling har derfor været 317 kr. Hertil skal lægges omkostninger ved samtaler fra USA samt langdistancesamtaler i USA, 90 USD eller 517 kr., samt ved fem opringninger til USA, ca. 233 kr. Det er korrekt, at han i første omgang havde oplyst et forkert kontonummer, men allerede den 21. december om morgenen korrigerede han fejlen. Den kan ikke antages at have haft selvstændig betydning for forsinkelsen. Indklagede har været årsag til de udgifter, som han og sønnen er påført ved de førte telefonsamtaler. Selvom han har betalt for en ekspresoverførsel, har han blot fået en almindelig overførsel. Der foreligger en væsentlig misligholdelsen fra indklagedes side, hvorfor indklagede må godtgøre hans tab.
Indklagede har anført, at det ved bedømmelsen af sagen er afgørende betydning, at klageren ved den første henvendelse oplyste forkert kontonummer for beløbets modtager. En ekspresoverførsel forudsætter, at overførslen udelukkende kan ske elektronisk, men det forkerte kontonummer medførte, at der skulle ske en manuel ekspedition i USA. Indklagede har ikke begået fejl i forbindelse med overførslen. Den eller de fejl, som måtte være begået, er i givet fald sket i det udenlandske pengeinstitut.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at indklagede den 20. december 1995 stillede klageren i udsigt, at overførsel af beløbet på 2.600 USD kunne ske således, at beløbet ville være fremme i det modtagende pengeinstitut samme dag. Efter det foreliggende må det lægges til grund, at dette næppe var realistisk, hvorved bemærkes, at den fornyede overførsel af beløbet, som blev iværksat den 22. december, også først var gennemført den 27. s.m. Det må imidlertid samtidig antages, at den forsinkelse, der opstod for så vidt angik det først overførte beløb, for en del skyldtes, at klageren i første omgang havde oplyst et forkert kontonummer for modtageren. Efter en samlet vurdering finder Ankenævnet herefter, at indklagede bør godtgøre klageren et skønsmæssigt fastsat beløb på 500 kr.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 500 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.