Afgørelse

Spørgsmål om opgørelse af restgælden på lån.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indfrielse af et lån, hvor klageren gør gældende, at indklagede ikke har opgjort indfrielsesbeløbet korrekt.

Sagens omstændigheder.

I september 1989 ydede finanseringsselskabet F, der senere er overtaget af indklagede, klageren og dennes ægtefælle et lån på 157.522 kr. Lånet var afdragsfrit det første år, men således at der skulle betales renter månedligt. Lånets rente var p.t. 15% p.a. og løbetiden var anført til ca. 10 år. Det var en betingelse, at debitor blev omfattet af en gruppelivsforsikring. Af lånedokumentet fremgår i øvrigt:

"Sikkerheder.

Til sikkerhed for betaling af lånet med tillæg af renter og omkostninger, har debitor herved til dækning af første 3-årige periode indbetalt 2% af lånebeløbet på en kollektiv sikringskonto for årspuljen af Familielån/Kreditter udbetalt i indeværende kalenderår. Betingelserne for denne sikringskonto fremgår af almindelige betingelser pkt. 11, som debitor med sin underskrift erklærer at være indforstået med.

Almindelige Betingelser

………

11. Særlige aftalevilkår vedrørende sikringskonto:

a) Af låneprovenuet fratrækkes, før det udbetales til debitor, 2% af lånebeløbet, som indsættes på en kollektiv sikringskonto jvfr. pkt. b, samt pkt. d vedr. nyt indskud.

b) De samlede bidrag fra Familielån/Kreditter udbetalt i indeværende kalenderår udgør sikringskontoen for [F]. Sikringskontoen skal tjene til sikkerhed for misligholdelser, herunder påløbne omkostninger vedrørende samtlige Familielån/Kreditter udbetalt i indeværende kalenderår.

………..

c) Efter 3 år udfærdiger [F] pr. 31. december regnskab over sikringskontoen, som skal foreligge senest 1 år efter. Sikringskontoen omfatter samtlige Familielån og Familiekreditter, udbetalt i indeværende kalenderår.

……………..

d) Indestående på sikringskontoen udbetales forholdsmæssigt til låntagerne, i forhold til det beløb den enkelte låntager oprindeligt indsatte på sikringskontoen. Beløbet udbetales til den enkelte låntager snarest efter regnskabsaflæggelsen, jvfr. pkt. c. Nyt indskud på sikringskontoen sker hvert 3. år pr. den 1. januar med 2% af den til den tid værende restgæld. Beløbet debiteres lånet.

……….."

Af lånebeløbet på 157.522 kr. fragik 7.522 kr. til dækning af låneomkostninger, herunder 3.000 kr. til indskud på sikringskontoen.

I 1994 og 1995 forhandlede klageren og dennes ægtefælle via advokat med deres kreditorer om opnåelse af en akkordordning. Af en skrivelse fra F af 3. juni 1994 fremgår, at F tilbød, at lånet til F kunne nedskrives med 37% til 105.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.510 kr. over 10 år med en pålydende rente på 12% p.a.

Af en fremlagt korrespondance mellem klageren og indklagede fremgår, at klageren havde svært ved at opnå en akkordaftale med pengeinstituttet B vedrørende en gæld på ca. 500.000 kr. Uanset aftale med B endnu ikke var indgået, påbegyndte klageren den 1. juli 1994 afvikling af gælden til F i overensstemmelse med F's forslag.

Ved skrivelse af 31. december 1995 meddelte klageren F, at der nu var indgået forlig med B. Ved skrivelse af 19. februar 1996 fremsendte indklagede herefter tillæg til låneaftalen, hvorefter lånets restgæld pr. 1. juli 1994 udgjorde 105.000 kr., som skulle afvikles med 1.510 kr. månedlig. Lånets rente blev fra samme tidspunkt nedsat til 12% p.a. fast rente. Det fremgår af tillægget, at gruppelivspræmien for hele perioden udgør 7.498,64 kr.

I begyndelsen af december 2001 indfriede klageren lånet ved betaling af 54.930,81 kr. Klageren modtog efterfølgende en amortiseringsoversigt vedrørende lånets afvikling udfærdiget af indklagede. I denne var lånets restgæld pr. 1. december 2001 anført med 48.263,75 kr.

Den 4. januar 2002 indgav klageren klage til Ankenævnet, idet han fandt, at lånet var indfriet med et for højt beløb.

Ved skrivelse af 31. januar 2002 meddelte indklagede, at baggrunden for forskellen mellem beløbene på 48.263,75 kr. og 54.930,81 kr. var, at amortiseringsoversigten ikke tog højde for sikringskontoindskud hver 3. år. Indskuddet var fejlagtigt ikke anført i lånetillægget underskrevet i januar 1996 i forbindelse med akkordordningen. På baggrund heraf fremsendte indklagede 6.667,06 kr. til klageren.

Klageren ønskede ikke at afslutte klagesagen, idet han henviste til en af ham fremlagt amortiseringsoversigt, hvorefter restgælden pr. 1. december 2001 udgjorde 39.478,12 kr.

Parternes påstande.

Klageren har for Ankenævnet nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 8.785,63 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at ifølge indklagedes amortiseringsoversigt var restgælden pr. 1. december 2001 på 48.263,75 kr., men uagtet dette opkrævede indklagede 54.930,81 kr. Efter modtagelsen af checken på 6.667,06 kr. har han betalt beløbet på 48.263,75 kr.

Hans egen beregning viser imidlertid, at restgælden pr. 31. december 2001 kun var 39.478,12 kr. Indklagede bør derfor betale ham differencen på 8.785,63 kr.

Ved forliget blev han blot pålagt at betale gruppelivspræmie.

Indklagede har anført, at i forbindelse med udfærdigelsen af tillægget til lånedokumentet i 1996 blev der ikke taget højde for fremtidige sikringskontoindskud. Dette indskud er hævet hver 3. år på lånet og udgjorde 2% af restgælden.

I 1996 blev sikringskontoindskuddet først hævet på lånet den 29. januar, hvorfor beløbet ikke medgik i akkordordningen. Dette medførte, at saldoen på lånet 1. december 2001 var forøget med sikringskontoindskuddet forrentet med rentes rente.

Amortiseringsplanen tager ikke forhold for skæve indbetalinger, men er beregnet efter, at den månedlige ydelse indgår den 1. i måneden. I klagerens tilfælde er der et spring på op til 10 dage, hvorfor der i denne periode beregnes rente af en større saldo end amortiseringsplanen tager højde for. Det afgørende er imidlertid, at klagerens amortiseringsplan ikke har taget højde for gruppelivspræmier, som i indklagedes indgår med 6.507,951 kr. eksklusive renter

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at indklagede i forbindelse med aftalen om nedskrivning af klagerens gæld til 105.000 kr. pr. 1. juli 1994 var berettiget til at forlange, at klageren - i overensstemmelse med den oprindelige låneaftale - skulle betale præmie til gruppelivsforsikring. Dette er der ikke taget højde for i den af klageren udarbejdede amortiseringsberegning. På denne baggrund og efter det i øvrigt foreliggende finder Ankenævnet ikke grundlag for at antage, at det beløb på 48.263,75 kr., som klageren har betalt efter at have fået refunderet et beløb på 6.667,06 kr., overstiger lånets restgæld på indfrielsestidspunktet i december 2001.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.