Spørgsmål om rådgivning i forbindelse med ophævelse af kapitalpensionskonto før det fyldte 60. år.
| Sagsnummer: | 310/1999 |
| Dato: | 30-12-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - ophævelse
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Spørgsmål om rådgivning i forbindelse med ophævelse af kapitalpensionskonto før det fyldte 60. år. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan gøre krav gældende i anledning af, at klageren før sit fyldte 60. år ophævede en kapitalpensionsordning.
Sagens omstændigheder.
I juli 1998 ophævede klageren sin kapitalpensionskonto hos indklagede. Ordningens værdi var ca. 270.000 kr. Klageren er født i 1952, og ved ophævelsen blev der derfor tilbageholdt 60% i afgift i henhold til pensionsbeskatningsloven. Klagerens provenu udgjorde herefter ca. 107.000 kr. Forud for ophævelsen underskrev klageren den 1. juli 1998 et tillæg til kapitalpensionsaftalen, hvoraf fremgår:
"Det aftales, at nærværende kapitalpensionsaftale ophæves i utide jf. reglerne i Pensionsbeskatningsloven, og at der tilbageholdes 60% endelig afgift."
Indklagede har anført, at baggrunden for ophævelsen var, at klageren i december 1997 havde erhvervet en fast ejendom. I forbindelse med renovering af denne henvendte klageren sig, da hans opsparede midler ikke slog til. Indklagede ønskede ikke at finansiere projektet.
I december 1998 indskød klageren 30.100 kr. på en kapitalpensionskonto hos indklagede.
I april 1999 rettede klageren gennem advokat henvendelse til indklagede og anførte, at indklagede havde undladt at fraråde ham ophævelsen af kapitalpensionen. Han fandt herefter, at indklagede burde betale hans tab ved opgørelsen, svarende til 20% af ordningens værdi. Indklagede afviste kravet.
Parternes påstande.
Klageren har den 6. september 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 54.152 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han er handicappet og bl.a. har reduceret hukommelse efter at have været udsat for grov vold.
I forbindelse med etableringen af kundeforholdet hos indklagede varetog hans søster hans økonomiske forhold. Han og søsteren havde en samtale med den medarbejder hos indklagede, der skulle være hans rådgiver. I denne forbindelse tilkendegav indklagede, at det ikke længere var nødvendigt, at hans søster rådgav ham, idet indklagede ville kunne rådgive og varetage hans interesser.
Indklagede undlod ved hans henvendelse i juli måned 1998 at fraråde ham at hæve kapitalpensionen. Han blev ikke udtrykkelig oplyst om konsekvenserne af at hæve kapitalpensionen, herunder at der skulle betales en merskat på 20% set i forhold til beskatning ved sædvanlig udbetaling. Han vidste derfor ikke, at der var tale om merbeskatning.
Indklagede har herved pådraget sig et ansvar over for ham, idet man burde have henvist ham til at opnå en kassekredit eller henvist ham til andet pengeinstitut.
At der foreligger fejlrådgivning understreges af, at han ca. 5 måneder senere atter havde overskydende likviditet og kunne etablere en ny kapitalpension.
Indklagede har bestridt, at indklagedes medarbejder ved etableringen af kundeforholdet skulle have tilkendegivet, at det ikke længere var nødvendigt, at klagerens søster rådgav. Derimod anførte klageren selv, at han ikke ønskede oplysning om sine økonomiske forhold videregivet til andre end ham selv.
Indklagede har ikke opfordret eller tilskyndet klageren til at hæve kapitalpensionen. Det var i indklagedes interesse, at ordningen ikke blev ophævet, men indklagede kunne ikke ud fra en kreditmæssig vurdering låne klageren det ønskede beløb.
Ved ophævelsen underskrev klageren et tillæg til aftalen, hvoraf fremgår, at ophævelsen medførte betaling af 60%. Klageren var således var således bekendt hermed.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter det foreliggende lægger Ankenævnet til grund, at klageren selv valgte at ophæve sin kapitalpension, efter at indklagede havde afslået at yde ham et lån, og at der således ikke var tale om, at indklagede tilrådede klageren at ophæve kapitalpensionen. I forbindelse med ophævelsen underskrev klageren et tillæg til kapitalpensionsaftalen, hvoraf det tydeligt fremgår, at der var tale om ophævelse i utide, og at der ville blive tilbageholdt 60% i afgift. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig som følge af, at ophævelsen medførte betaling af en større afgift end den afgift, der skulle have været betalt, såfremt kapitalpensionen først var blevet udbetalt efter klagerens fyldte 60. år.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.