Afgørelse

Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med placering af ejendomsprovenu.

Medhold klager


Indledning

Sagen vedrører, om Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med rådgivning om placering af klagerens provenu ved salg af en fast ejendom.

Sagens omstændigheder

Klageren, M, der er født i 1954 og hans ægtefælle, H, solgte den 1. november 2007 deres bolig med et provenu på 1.500.000 kr. Baggrunden for salget var, at M og H var part i et byggeprojekt med overtagelse den 1. april 2009. Ved samme lejlighed skiftede M og H pengeinstitut til Roskilde Bank, der (mellem)finansierede byggeriet.

I efteråret 2007 deltog M og H i et møde med Roskilde Banks filial i København, hvortil M og H’s engagement var overført. M og H ønskede rådgivning om, hvordan de bedst kunne placere 1.500.000 kr. i ca. 1,5 år, inden beløbet skulle anvendes til udbetaling på den nye bolig. Købsprisen var 3.200.000 kr.

Den 12. november 2007 udarbejdede bankens pensionskonsulent, P, en såkaldt "Senioranalyse" og et "Optimeringsbudget" for M og H. Af senioranalysen fremgår bl.a.:

" …

Denne rapport er udarbejdet på baggrund af vores møde.

Formålet med rapporten er at give et overblik over pensionsordningerne som de ser ud i dag, samt anvise forslag der vil forbedre økonomien i den tredje alder, alene ved en ændret anvendelse af de eksisterende pensionsordninger, samt evt. frie midler og friværdi i fast ejendom.

…

Generelle forudsætninger for rapporten

…

Roskilde Bank påtager sig derfor intet ansvar, hvis beregningerne ikke giver et helt retvisende billede af dine pensionsforhold.

Kundens oplysninger

Beregningerne i analysen er baseret på de oplysninger om pensionsordningerne som vi har fået stillet til rådighed. Ligeledes indgår oplysninger om eventuelle frie midler og friværdi i fast ejendom i henhold til det ønskede.

…"

Det fremgår af senioranalysen, at M og H bl.a. havde 2.200.000 kr. i frie midler, og friværdi i fast ejendom for 3.800.000 kr. I optimeringsbudgettet var forslag til M og H’s løbende forbrug af deres fælles formue fra 2007 til 2039.

Den 27. november 2007 udfærdigede P, efter drøftelser med M, den endelige senioranalyse samt optimeringsbudget som M modtog den følgende dag. Banken har anført, at der ved budgetteringen var forudsat, at klageren havde overvejet at stoppe med at arbejde ved det fyldte 54. år. Klageren har anført, at han på det tidspunkt netop havde mistet sit arbejde, men ingen planer havde om at stoppe på arbejdsmarkedet og et par måneder senere havde fået nyt arbejde.

Det blev efter bankens anbefaling aftalt at placere provenuet på 1.500.000 kr. i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Den 30. november 2007 købte M 15.665 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til en pris af 1.499.923,75 kr. (kurs 95,75)

Den 26. marts 2008 gennemførte banken M’s salg af alle investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande for 1.484.258,75 kr. (kurs 94,75)

Den 1. april 2008 købte M 17.991 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande (uden udbytte for 2007) til en pris af 1.484.257,50 kr. (kurs 82,50) Efter det oplyste skete salg og genkøb af skattetekniske grunde.

Den 13. juni 2008 underskrev M et oplysningsskema vedrørende hans investeringsprofil. Det fremgår heraf bl.a., at M havde kendskab og evt. erfaring med aktier, obligationer og investeringsforeningsbeviser, at M foretog ml. 0 – 10 værdipapirhandler på et år, at nettoformuen var mellem 5 – 10 mio. kr., at M’s uddannelse/beskæf-tigelse havde relevans for investeringsprofilen, at formålet var ratepension, at tidshorisonten var 16 år og at M’s risikovillighed var 6, svarende til mellem risiko.

I august 2008 blev klagerens engagement med banken overført til et andet pengeinstitut, N.

Den 26. september 2008 blev udtaget 2.491 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 75,05 fra M’s depot i N og solgt for 186.949,55 kr. M havde herefter en beholdning på 15.500 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande i sit depot.

Den 3. marts 2009 afregnede N - M’s salg af de resterende 15.500 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande med 894.350,00 kr. (kurs 57,70)

Af et faktaark om BankInvest Højrentelande fremgår bl.a.:

"…

BankInvest Højrentelande går efter at give et attraktivt afkast ved at investere i stats- eller virksomhedsobligationer udstedt i euro eller dollar fra lande, hvor renteniveauet er højere end i Danmark. Dollarrisikoen afdækkes.

Emerging Markets-obligationer har siden 1999 oplevet meget høje afkast som følge af en stærkt forbedret økonomisk situation. Det er kendetegnende for en lang række af Emerging Markets-landene, som for eksempel Rusland, Rumænien, Brasilien, Venezuela, Mexico med flere, at der sker forbedringer af både de økonomiske forhold samt opnås politiske og strukturelle fremskridt. Effekten af dette er blandt andet, at flere lande blandt Emerging Markets har opnået den eftertragtede "investment Grade"-karakter hos de internationale ratingbureauer. Den fortsatte positive udvikling for Emerging Markets-obligationer sikres ved fortsatte strukturelle reformer i Emerging Markets, ligesom landene understøttes af globaliseringen, som driver den positive økonomiske udvikling i disse lande. Dertil kommer en forventning om fortsat opgradering af landene. Det understøtter forventningen om et pænt merafkast i forhold til obligationsinvesteringer i Europa, Japan og USA.

…

Nøje udvælgelse

BankInvest analyserer og udvælger nøje de lande, hvis økonomier vurderes at være inde i en positiv udvikling. BankInvest forventer, at flere af landene under udvikling de kommende år vil opleve forbedring af deres økonomier i takt med, at den globale økonomi generelt går bedre tider i møde.

Årligt udbytte

Det årlige udbytte i afdelingen er ifølge vedtægterne fastsat til mindst 7 kroner pr. bevis. Dermed er investor sikret en løbende udbetaling i stil med traditionelle obligationer. Målet er, at årets afkast kan dække minimumsudlodningen. I de år, hvor afkastet måtte være mindre end 7 kroner pr. bevis, vil det være nødvendigt at udlodde af afdelingens formue.

…"

Den anbefalede investeringshorisont for BankInvest Højrentelande er i faktaarket fastsat til minimum 3 år. Risikoen blev ved en investering i BankInvest Højrentelande af BankInvest vurderet som lav. I april 2009 blev risikoen revurderet og fastsat til høj.

Roskilde Bank har under sagen fremlagt et generelt notat til brug for Ankenævnets behandling af klager over Roskilde Banks rådgivning vedrørende BankInvest Højrentelande. Notatet tager udgangspunkt i dels Roskilde Banks generelle forretningsgange for rådgivning om investering i BankInvest Højrentelande, og dels disse forretningsganges overensstemmelse med god skik bekendtgørelsen. Der redegøres ligeledes bl.a. for risikoklassificeringen i BankInvest Højrentelande.

Parternes påstande

Klageren har den 30. oktober 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank skal erstatte tabet på ca. 400.000 kr. ved køb af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Roskilde Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ydede mangelfuld og misvisende rådgivning i forbindelse med hans investering i BankInvest Højrentelande.

Han oplyste banken om, at provenuet på 1.500.000 kr. om 12 – 13 måneder skulle anvendes ved finansieringen af den nye bolig. Bankrådgiveren rådgav derfor vildledende og mod bedre vidende, da han ikke kunne være i tvivl om tidshorisonten ved køb af værdipapirerne i marts 2008.

Det var dårlig rådgivning at anbefale, at det samlede provenu blev placeret i et enkelt investeringsforeningsprodukt. Rådgivningen skete uden forbehold og uden at pege på alternative placeringer. Rådgiveren var alene fokuseret på, at pengene skulle placeres i BankInvest Højrentelande.

Banken oplyste, at investeringerne i BankInvest Højrentelande som minimum gav et afkast på 7 % og viste ham og H, at afkastet ofte var endnu højere. At det kunne blive nødvendigt at udlodde af afdelingens formue, "blev slået hen som en helt usandsynlig og ren teoretisk mulighed, som man kun måtte smile lidt af."

Investeringsprofilen blev først udarbejdet i juni 2008, flere måneder efter investeringen.

Investeringsprofilen burde have været udfærdiget i efteråret 2007 for at undersøge, om han egnede sig til investering i BankInvest Højrentelande.

Investeringen i BankInvest Højrentelande kunne ikke betegnes som "lav risiko", sådan som det fremgår af faktaarket, da hans investeringshorisont var 12 – 13 måneder.

Banken må bære ansvaret for, at BankInvest Højrentelande fejlagtigt blev klassificeret som et lavrisikoprodukt.

Banken vidste, at han og ægtefællen ikke ønskede at indgå risikable investeringer. Rådgiveren kunne ved gennemgang af deres økonomi konstatere, at han - selv under "aktieboomet" - fastholdt sin pensionsopsparing som en traditionel rentegaranteret ordning, da de markedsorienterede ordninger var for risikable.

Han har aldrig qua sin profession beskæftiget sig med værdipapirer.

Han var tvunget til at sælge investeringsbeviserne på et meget ugunstigt tidspunkt med et samlet tab på ca. 400.000 kr. 1. portion af investeringsbeviserne blev solgt i slutningen af september 2008 i en slags panik, da kursen faldt dag for dag. Resten blev solgt i marts 2009, da han og ægtefællen ikke turde vente længere af frygt for yderligere kursfald.

Roskilde Bank har bl.a. anført, man ikke ydede fejlagtig eller mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagerens investering.

Rådgivning om klagerens investering i BankInvest Højrentelande, der skete med udgangspunkt i senioranalysen og optimeringsbudgettet, var i overensstemmelse med bankens forretningsgang og den uddannelse som den enkelte rådgiver modtog, som gennemgået i fremlagte notat.

P informerede grundigt om BankInvest Højrentelande og gennemgik faktaarket med klageren.

Han oplyste udtrykkeligt klageren om, at investeringshorisonten var min. 3 år, at der var tale om et årligt udbytte og ikke et afkast på min. 7 kr. pr. investeringsbevis og at det kunne være nødvendigt at udlodde af afdelingens formue i de år, hvor afkastet måtte være mindre end 7 kr. pr. bevis.

Det var P, som understregede overskriften "Anbefalet investeringshorisont" i det udleverede og fremlagte faktaark. Det ville savne mening, at banken skulle have anbefalet værdipapiret, hvis klageren havde gjort opmærksom på, at midlerne alene skulle anvendes til finansiering af den nye bolig i foråret 2009.

Klageren lagde stor vægt på, at investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande var garanteret et udbytte på min. 7 %.

Klageren fandt forslaget om at investere i BankInvest Højrentelande som en god løsning. Det var formålet, at valg af finansiering af den nye bolig skulle vurderes i forhold til udviklingen i BankInvest Højrentelande, renteniveauet ved fuld finansiering og klagerens jobsituation på tidspunktet for ejendommens overtagelse i foråret 2009.

Klageren havde - qua sin beskæftigelse som journalist med det finansielle område som speciale - stor viden om og forståelse for finansielle produkter.

Det stod som en mulighed for klageren at sælge investeringsbeviserne, hvis det var fordelagtigt. Klageren havde også mulighed for at finansiere sin nye bolig på anden måde, idet han i efteråret 2007 havde oplyst at have frie midler for 2.200.000 kr. og en friværdi på 3.800.000 kr.

Klagerens salg af BankInvest Højrentelande i marts og september 2008 skete på klagerens eget ansvar, allerede fordi salgene skete betydeligt tidligere end investeringshorisonten på min. 3 år.

Den omstændighed, at der ikke blev udarbejdet en investeringsprofil i forbindelse med investeringen i BankInvest Højrentelande, kan ikke medføre, at banken ifalder et erstatningsansvar.

Investeringsprofilen fra juni 2008 viser, at klageren havde en mellem risiko. På investeringstidspunktet var BankInvest Højrentelande klassificeret som lav risiko.

Investeringen var ikke i strid med klagerens investeringsprofil eller andre omstændigheder, der forelå på tidspunktet for investeringen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Søren Geckler og Troels Hauer Holmberg – udtaler:

I efteråret 2007 blev klageren og dennes ægtefælles engagement overført fra et pengeinstitut til Roskilde Bank. På det tidspunkt havde klageren og ægtefællen solgt deres ejendom med et provenu på ca. 1,5 mio. kr. Klageren har oplyst, at provenuet skulle anvendes i forbindelse med klagerens og ægtefællens køb af en anden ejendom i foråret 2009. Banken har oplyst, at klageren ikke over for rådgiveren gav udtryk for, at de 1,5 mio. kr. nødvendigvis skulle bruges til finansiering af det nye hus.

I efteråret 2007 deltog klageren og ægtefællen i et møde i Roskilde Bank. Banken udarbejdede bl.a. den 27. november 2007 en senioranalyse. Den 30. november 2007 købte klageren investeringsbeviser i Bankinvest Højrentelande for 1.484.257,50 kr. På tidspunktet for investeringen havde banken ikke foretaget en samlet undersøgelse af klagerens risikovillighed og investeringshorisont, idet den først blev foretaget i juni 2008.

Banken har oplyst, at klageren under et møde blev meget grundigt informeret om dette investeringsbevis med baggrund i det udleverede faktaark. Efter vores opfattelse indeholder faktaarket imidlertid ikke en dækkende beskrivelse af de risici, der er forbundet med investeringen. Vi har herved navnlig lagt vægt på, at risikoen ved investeringen ifølge faktaarket var lav, sammenholdt med det forhold, at BankInvest efterfølgende har ændret kategoriseringen til høj risiko. Faktaarket indeholder endvidere ikke en redegørelse for den særlige risiko, der er forbundet med, at de sikkerheder, der ligger bag investeringsbeviset, er konjunkturfølsomme, og at dette forhold sammenholdt med bestemmelsen om udbyttebetaling medfører betydelig kursusikkerhed ved det pågældende investeringsbevis. Der er på baggrund af bankens oplysning om rådgivningsforløbet ikke grundlag for at antage, at klageren har modtaget rådgivning om disse forhold.

Under disse omstændigheder og under henvisning til synspunktet om risikospredning finder vi, at banken har pådraget sig et ansvar i forbindelse med rådgivningen om investeringen i BankInvest Højrentelande.

To medlemmer – Karin Duerlund og Ole Jørgensen - udtaler:

Vi lægger i overensstemmelse med bankens oplysninger til grund, at klageren under et møde modtog meget grundigt rådgivning om risici ved investeringsbeviset BankInvest Højrentelande. Vi finder, at det ikke uden bevisførelse i form af parts og vidneforklaring kan afgøres, hvad det nærmere indhold af denne rådgivning var. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, stemmer vi for, at sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Hvis klageren inden 8 uger fra denne afgørelse anmoder herom, skal Roskilde Bank stille klageren, som om han ikke havde investeret i BankInvest Højrentelande, herunder således, at der ved opgørelsen af klagerens krav tages hensyn til de udbytter og afkast, som klageren har modtaget.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.