Til kapitalpension.
| Sagsnummer: | 479/1991 |
| Dato: | 03-04-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Betalingsformidling - afmelding
|
| Ledetekst: | Til kapitalpension. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I efteråret 1989 ophævede klageren sin plankonto hos indklagede. Fra kontoen var bl.a. blevet overført ydelser til klagerens studielån og forbrugslån, ligesom der månedligt overførtes 2.000 kr. til en af klageren i 1987 oprettet kapitalpension hos indklagede. Ifølge klageren blev det i denne forbindelse aftalt, at overførslerne til studielån, forbrugslån og kapitalpension skulle bibeholdes, således at beløbene fremover skulle hæves på klagerens kassekredit. I oktober og november 1989 blev klageren rykket for ydelser på studielånet og forbrugslånet, og indklagede blev - stadig ifølge klageren - i denne forbindelse påny anmodet om at videreføre den oprindelige overførselsaftale vedrørende alle 3 konti ved hævning på kassekreditten. Ifølge indklagede blev det alene aftalt, at overførsel til klagerens studielån fremover skulle ske fra klagerens kassekredit, medens klageren selv ville klare indbetalinger til bl.a. kapitalpensionen.
I en skrivelse af 5. december 1989 fra indklagede til klageren anføres, at det beroede på en fejl fra indklagedes side, at der ikke var blevet overført ydelser til studielånet fra kassekreditten, men at fejlen var blevet rettet med virkning fra januar 1990. De øvrige konti omtales ikke.
Den 28. december 1989 overførte indklagede efter klagerens anmodning 6.000 kr. fra klagerens kassekredit til kapitalpensionen.
Af en fremlagt kontoudskrift pr. 12. marts 1990 vedrørende klagerens kassekredit fremgår, at der pr. 1. februar og 1. marts 1990 er overført ydelser til studielånet og forbrugslånet.
Den 14. december 1990 overførte indklagede på klagerens telefoniske henvendelse 3.500 kr. fra klagerens kassekredit til kapitalpensionen.
I juni måned 1991 bemærkede klageren, at der for indkomståret 1990 ikke månedligt var overført 2.000 kr. fra hans kassekredit til kapitalpensionen. Han rettede derpå henvendelse til skattemyndighederne for at få godkendt, at der indsattes 24.000 kr. på kapitalpensionskontoen med virkning for 1990. Samtidig anmodede klageren indklagede om at afgive erklæring om, at det beroede på indklagedes forhold, at der ikke i 1990 var overført det månedlige beløb til kapitalpensionen. Indklagede afslog at afgive en sådan erklæring.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klageren dennes tab som følge af den manglende indbetaling af 24.000 på kapitalpensionen i 1990.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han først ved udfyldelsen af selvangivelsen for 1990 opdagede de manglende indbetalinger. Indklagede bør kunne gøres ansvarlig herfor, idet han i forbindelse med, at han i december 1989 opdagede, at overførselsaftalerne var slettet for bl.a. studielånet, bad indklagede om at videreføre betalingerne også for så vidt angik kapitalpensionen. Selvom klageren ved modtagelsen af kontooversigten i januar 1991 for året 1990 burde have opdaget, at der ikke var indsat det omtvistede beløb, ville det alligevel have været for sent at indbetale beløbet.
Indklagede har anført, at klageren jævnligt modtog kontoudskrifter for kassekreditten samt årligt årsopgørelser og således på et langt tidligere tidspunkt kunne have konstateret, at der ikke skete overførsler til kapitalpensionskontoen. Indklagede bestrider, at klageren i 1989 anmodede om en stående overførsel til pensionskontoen.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren må, da han i slutningen af 1989 indbetalte 6.000 kr. på kapitalpensionen, have været klar over, at der ikke i de sidste måneder af 1989 var sket automatisk overførsel af det månedlige beløb på 2.000 kr. fra kassekreditten til kapitalpensionen. I 1990 har klageren jævnligt modtaget kontoudskrifter vedrørende kassekreditten, hvoraf det let kunne konstateres, at der fortsat ikke skete automatisk overførsel fra denne til kapitalpensionen. Selv om klageren måtte have anmodet indklagede om at etablere en sådan automatisk overførsel, findes klageren under de anførte omstændigheder selv at have udvist en sådan uagtsomhed eller passivitet, at han må være afskåret fra at gøre erstatningskrav gældende mod indklagede i anledning af den manglende indbetaling på kapitalpensionen i 1990.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.